Sofwareguru peger på oversete hjælpemidler

Martin Fowler fra ThoughtWorks henviser til domæne-specifikke sprog og kontinuerlig integration som vigtige hjælpemidler i softwareudvikling.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Domæne-specifikke sprog (domain specific languages, DSL'er), kontinuerlig integration og event sourcing blev fredag understreget som oversete nøglehjælpemidler for softwareudviklere af en af de prominente personer i området for agil udvikling.

Disse koncepter hyldes af Martin Fowler, der er chefforsker hos ThoughtWorks, i en præsentation med titlen "Software Design in the 21st Century" ved softwareudviklings-konferencen QCon i San Francisco. Fowler var med til at skrive Manifesto for Agile Software Development for næsten 10 år siden.

Fowler fremhæver produktivitetsfordelene ved domæne-specifikke sprog. Som eksempler på DSL'er kan nævnes Microsoft LINQ (Language Integrated Query), Hibernate og CSS (Cascading Style Sheets).

"Et velvalgt domæne-specifikt sprog kan virkelig indsnævre, hvordan ting opfører sig, og gøre dig langt bedre i stand til at udtrykke din hensigt, hvilket er den første og meget væsentlige fordel ved et domæne-specifikt sprog," siger Fowler.

Han påpeger, at derudover gør DSL'er det muligt at udtrykke programmerings-aktiviteter på en måde, så det er forståeligt for ikke-programmører.

Med kontinuerlig integration samkører medlemmer af et softwareudviklings-team deres arbejde jævnligt. Udviklere, der anvender kontinuerlig integration, afholdes ikke fra at omstrukturere for at holde koden ren, siger Fowler.

Undervurderet teknik

Herudover gør konceptet om kontinuerlig levering udviklerne i stand til at få softwaren klar så hurtigt som muligt, påpeger han.

Event sourcing handler om at lagre information om systemændringer som et hændelsesobjekt. Der vedligeholdes en optegnelse over ændringer.

"Dette er en arkitekturmæssig teknik, et arkitekturmæssigt mønster, som jeg er løbet ind i en hel del gange i årenes løb, og det er igen en af de ting, der ikke bruges nær så meget, som jeg mener, den burde," siger han.

Fowler har også skrevet om fordelene ved event sourcing på sit website. Her beskrives det, at event sourcing sørger for, at ændringer i en applikations tilstand lagres som en sekvens af hændelser.

Hændelser kan efterfølgende hentes frem igen og optegnelsen over hændelser kan bruges til at rekonstruere tidligere tilstande og som grundlag i en justering af tilstanden for at håndtere tilbagevirkende ændringer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub