Telia klager over TDC: Priserne skal længere ned

Telia har igennem lang tid været utilfreds med TDC's priser på multicast. Nu klager selskabet til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Artikel top billede

Telia tager nu et nyt skridt i sagen om TDC's priser på multicast-teknologi, som tjenesteudbydere benytter til levering af ip-tv. 

I en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skriver selskabet, at TDC misbruger sin dominerende stilling på markedet for internet, telefoni og tv (IPTV) via telefonstikket til at skovle kunder ind gennem produktet HomeTrio. 

TDC's grossistpriser afskærmer, ifølge Telia, adgangen til markedet og umuliggør konkurrence på markedet.

"TDC anvender margin squeeze og diskrimination til at afskærme konkurrenter adgangen til markedet. Det betyder, at det nu på tredje år reelt er umuligt for andre aktører at konkurrere med TDC i detailmarkedet for tv via telefonstikket.

Efter Telias vurdering rammer denne markedsafskærmning alle TDC's aktuelle og mulige konkurrenter," udtaler Dan Strömberg, administrerende direktør for Telias bredbåndsforretning i en pressemeddelelse. 

Forhandlinger gennem to år

I sommeren sænkede TDC priserne for at leje sig ind på TDC-nettet.

Ken Andersen, der er direktør for det private marked i Telia, håber på, at priserne nu vil komme yderligere 40-50 procent ned.

Inden da vil IPTV-forretningen ifølge ham ikke være rentabel for Telia.

"Det tager udgangspunkt i, at hvis vi skal pushe ip-tv aggresivt ind på markedet, skal vi have en rentabel forretning ud af det. Med den prisstruktur, TDC tilbyder i øjeblikket, kræver det over 130.000 kunder, og det er ikke muligt for os at opnå det niveau på den korte bane," siger han til Computerworld.

Han fortæller, at Telia gennem to år har været i dialog med TDC om prisniveauet på IPTV via telefonstikket, men det er gået meget frem og tilbage. 

Derudover peger han på en forældet lovgivning på tv-området og manglende vilje som årsagerne til, at Telia nu klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

"Der har måske ikke været en reel vilje hos TDC, når det kommer til stykket, for et eller andet sted er det jo godt for dem at være alene på markedet," siger han. 

Yderområder bundet til TDC

Telia kan i dag tilbyde IPTV via telefonstikket til cirka 35 procent af de danske husstande.

Særligt i de tyndt befolkede egne af Danmark, støder selskabet ind i problemer.

"Lige så snart vi er i yderområderne, er der i realiteten kun TDC's kobber eller mobilt bredbånd. Det mobile bredbånd kan blive bedre, ja, men skal man have triple play, så skal det køre på det faste net," har Telias juridiske direktør, Jens Ottosen-Støtt, tidligere udtalt til Computerworld.

Han forklarede i samme ombæring, hvorfor Telia ikke selv lægger teknik ud i de områder.
 
"Det er alt, alt for dyrt, hvis vi selv skal dække yderområderne op med vores egen teknologi," sagde han.  

TDC har henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at høre, hvad Telia vil. Indtil da ønsker selskabet ikke at kommentere sagen.

"Pt. har vi ikke hørt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og så længe vi ikke har det, har vi ikke noget grundlag at udtale os ud på," siger presserådgiver i TDC, Rasmus Avnskov.

Annonceindlæg fra Idura

Driver du et callcenter? Så er det måske disse KPI’er, der presser dig

I et inbound callcenter, hvor identiteten på den, der ringer ind, skal bekræftes, kan kontrollen nu foregå i telefonkøen. Det understøtter fem centrale KPI'er for callcentre.

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet