Sverige besluttede torsdag efter mere end et års stilstand at gå videre med indførelsen af en svensk pendant til den omdiskuterede logningsbekendtgørelse, der siden 15. september 2007 har tvunget danske teleselskaber til at lagre data om kundernes samtaler, e-mails og internetbrug.
Sverige har i modsætning til Danmark i årevis tøvet med at indføre det såkaldte logningsdirektiv og har netop på denne baggrund fået flere påtaler fra EU for nøl i sagen, således at landet til sidst lænende sig op af en EU-bøde på næsten 20 millioner kroner.
Vil logge mindre og kortere
Men den svenske regering præsenterede torsdag et lovforslag, som indebærer, at teleselskaberne skal logge teletrafik i seks måneder fra juni 2011.
Ifølge Computerworlds svenske søsterblad fortalte den svenske justitsminister, Beatrice Ask, torsdag, at Sverige har valgt den korteste lagringstid, som logningsdirektivet muliggør.
Samtidig pegede hun på, at andre EU-lande har indført væsentligt længere lagringstider. Blandt andre Irland og Italien, hvor data lagres i i 24 måneder, som er det længst tilladte tidsrum.
Dermed er lagringstiden af borgernes samtaledata i det svenske lovforslag altså halvt så langt som i Danmark, hvor tele- og internetoperatører skal gemme loginngsdata i 12 måneder, for derefter straks at slette det, sådan som tidligere justitsminister Lene Espersen i sin tid slog fast.
Senere viste det sig imidlertid, at teleselskaberne alligevel havde udleveret teleoplysninger, som for længst burde være slettet.
Data, som stort set er identisk med logningsdata, bliver nemlig gemt i fem år på grund af den såkaldte bogføringslov, hvilket Justitsministeriet også selv nåede frem til i en rapport.
Gemmer ikke internetsurf
Men den svenske logning kommer også på et andet punkt til at adskille sig fra den danske logningsbekendtgørelse.
Danmark gik nemlig med logningsbekendtgørelsen et skridt videre end direktivet oprindeligt lagde op til, ved også at omfatte logning af hver 500. pakke hver gang danskerne surfer på nettet.
Denne logning kommer ikke til at foregå i Sverige, fremgår det af lovmaterialet.
Ifølge Computerworlds svenske søsterblad bliver det ligesom i Danmark telebranchen, som skal betale udgifterne til logningen af selskabernes kunder.
Den svenske regering strides med telebranchen om, hvad prisen kommer til at løbe op i. Ifølge regeringen bliver det omkring 160 millioner kroner årligt, mens brancheorganisationen IT & Telekomföretagen ikke overraskende sætter prisen noget højere, nemlig til omkring 600 millioner kroner om året.
Herhjemme meldte branchen i sin tid ud, at driften ville koste omkring 50 millioner årligt, mens etableringen løb op i 200 millioner kroner.
Undersøger effekt af logning
Både EU og det danske Justitsministerium er i øjeblikket i færd med at genmemgå, om logningsbekendtgørelsen skal ændres.
Netop den danske regel om en revison af logningsbekendtgørelsen var i foråret ganske tæt på helt at blive fjernet med et pennestrøg.
I den forbindelse spurgte Justitministeriet blandt andet Politiets Efterretningstjeneste til erfaringerne med logningsbekendtgørelsen.
Her slog politiet på tromme for, at det kan blive nødvendigt at udvide loven.
En i første omgang lækket og senere offentliggjort EU-rapport, afslørede tilbage i maj, at politiet kun sjældent har brug for ældre trafikdata. Kun 13 procent af de data, politiet efterspørger, er således ældre end seks måneder.
