Den omdiskuterede logningsbekendtgørelse, som trådte i kraft i lørdags, har samlet kostet landets tele- og internetfirmaer 200 millioner kroner at etablere. Samtidig vil det koste branchen 50 millioner kroner om året i årlig drift.
Det fortæller Ib Tolstrup, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Telekommunikations-industrien.
"Det er selvfølgelig anslået, men det er det tal, vi har forelagt myndighederne, og som der er taget udgangspunkt i," siger Ib Tolstrup.
Ifølge Ib Tolstrup betyder logningsbekendtgørelsen, at aktionærerne i selskaberne i første omgang betaler omkostningerne ved etableringen af datalogningen.
Hvem ender regningen hos?
Han kan ikke garantere, at kunderne i sidste ende slipper for at betale for udgifterne.
"Men jeg kan garantere for, at konkurrencen er så hård i telesektoren, at det ikke bliver let at øge priserne eller holde dem fast for at få det her dækket ind," siger Ib Tholstrup.
Kunderne betaler
Hos konsulenthuset Current Analysis mener teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard, at det bliver kunderne, der kommer til at betale for logningen af tele- og datatrafikken.
"Det er os almindelige forbrugere og erhvervskunder, der skal betale gildet, fordi vores data nu skal oplagres i flere år," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Når det bliver kunderne, der skal betale, skyldes det ifølge teleanalytikeren, at selskaberne enten kan vælge at sætte profitniveauet ned eller priserne op.
Samtidig mener han, at den del af regnskaberne, som omhandler administrativ drift af forretningen, vil få den ekstra omkostningspost .
"Det er jo klart, at det er en ekstra administrativ byrde. Og den administrationsomkostning må jo på en eller anden fordeles på produktet. Og det er os," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Kan spare udgifter
Ifølge Bernt Stubbe Østergaard giver lognings-bekendtgørelsen operatørerne et incitament til at få pengene hjem ved at købe eksterne it-firmaer til overtage driften af de interne dataressourcer i form af managed service.
Dermed vil virksomhederne reducere deres it-afdelinger, fordi deres funktion ikke længere er at levere tjenester til virksomheden, men i højere grad at forhandle aftaler hjem med eksterne leverandører.
"På den måde kan firmaerne måske oveni købet realisere en mindre gevinst i form af et reduceret antal medarbejdere," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Ifølge Bernt Stubbe Østergaard er spørgsmålet, om teleselskaberne både realiserer en besparelse og samtidig lægger omkostningerne over på kunderne.
"Så er det selvfølgelig lidt snyd. Men forhåbentlig vil den hellige konkurrence begrænse den slags," siger Bernt Stubbe Østergaard.
Kunder holdes fri
Hos teleselskabet 3 afviser juridisk direktør Ann-Louise Hansen, at det bliver kunderne, som skal betale for de øgede udgifter, som udstyret til logning giver.
I stedet bliver det skatteyderne, der kommer til at betale.
"Det er i princippet vores aktionærer, som betaler festen. Og så har vi jo lov til at fakturere de omkostninge vi har, til at levere oplysningerne til myndigheder. I sidste ende bliver det staten og borgerne," siger Ann-Louise Hansen.
Dermed understreger hun, at kunderne ikke vil blive pålagt omkostningerne via regningen.
"En lovlydig borger skal jo ikke belastes med, at vi skal afgive politioplysninger," siger Ann-Louise Hansen.
Ifølge direktøren er arbejdsgangen, at en given myndighed udbeder sig data om kunde.
Til det brug har firmaet fem sikkerhedsgodkendte medarbejdere, som arbejder med at finde de relevante data om kunden.
Samfundsborgerudgift
Herefter fakturerer 3 den spørgende myndighed for de arbejdstimer som er blevet brugt.
Præcis hvad en forespørgsel fra en myndighed koster, må selskabet ikke udtale sig om. Men beløbet kan variere fra hundrede kroner til flere tusinde, afhængigt af hvad opgaven indebærer, fortæller Ann-Louise Hansen.
"Det belaster jo det statslige system. I bund og grund er det jo en samfundsborgerudgift. Vi er alle i et eller andet omfang med til at betale det i sidste ende," siger Ann-Louise Hansen.
