Her er de danske teleselskabers planer for LTE

De danske teleselskaber har sat sejlene for at komme godt af sted på det nye marked for LTE, som skal tage over, når 3G ikke er nok. Der er dog forskelle på, hvornår de regner med at være klar.

Artikel top billede

I denne uge kunne TDC melde ud, at de åbner for adgangen til selskabets LTE-net i begyndelsen af det nye år.

TDC's LTE-net vil i første omgang dække byerne København, Århus, Odense, Aalbog, Esbjerg og Kolding. Det svarer til cirka en tredjedel af den danske befolkning.

"De seks byer er de største for os telemæssigt, simpelthen fordi det er her, der er det største forbrug," forklarer Jess Julin Ibsen, som er netdirektør i TDC.

I første omgang forventer han abonnementer med hastigheder, der ligger omkring 30 megabit per sekund i download og 10 megabit per sekund i upload.

På download-siden er det en fordobling af hastigheden i forhold til TDC's hurtigste 3G-abonnement, mens det på upload-siden er en mangedobling, da TDC i dag kun tilbyder 384 kilobyte i upload til private og 1 mbit/s til erhverv.
 
2011 bliver LTE-år
Mens TDC nu offentliggør flere informationer om sin LTE-satsning, er de andre teleselskaber mere tilbageholdende.
 
Telia er en af de operatører, der globalt set har en meget aggressiv strategi for udrulning af LTE, og både nordmænd og svenskere har i dag adgang til LTE.

"Vi har en first mover-effekt i Sverige og i Norge, og den vil vi gerne holde fast i," forklarer administrerende direktør Jesper Brøckner.

Telia har i længere tid sagt, at selskabet vil kunne tilbyde forbrugerne LTE i løbet af foråret 2011. Jesper Brøckner vil ikke komme tættere på en dato, men har dog denne lidt kryptiske kommentar:
 
"Jeg kan ikke komme med en dato, men jeg kan dog sige, at noget sker, mens der stadig ligger sne," siger Jesper Brøckner.
 
Hvor meget, man kan få ud af den sætning, er svært at sige i et land som Danmark, hvor der nogle år nærmest ikke falder sne, mens der for eksempel sidste år stadig lå sne i gaderne i april.

Telia vil i første omgang tilbyde LTE i de fire største danske byer København, Århus, Odense og Aalborg. Telia vil ligeledes kunne tilbyde markant højere hastigheder på LTE, end det er tilfældet på 3G.

Jesper Brøckner påpeger dog, at Telia ikke bryder sig så meget om at markedsføre høje, teoretiske hastigheder.

"Vi siger, at det nok bliver 10 gange hurtigere end det, folk er vant til på 3G. Jeg forventer, at folk vil opleve en reel hastighed på mellem 20-40 mbit/s. Så kan det godt være at den teoretiske hastighed er 50 eller 80," forklarer han.

3G-netværket har stadig stort potentiale

Fra teleselskabet 3 er det lidt mere sparsomt med informationer om et kommende LTE-netværk.

3 mener stadig, at 3G-netværket rummer stort potentiale og forventer i slutningen af 2010 at kunne opnå max-hastigheder på 42 mbit/s i 3G-netttet.

Udrulningen af LTE-netværket er dog i gang, og 3 forventer at kunne tilbyde LTE i løbet af første halvår af 2011.

Hos Telenor bliver der også arbejdet på et kommende LTE-netværk. Selskabet regner med at teste den nye teknologi for udvalgte kunder inden udgangen af 2010.

Teknisk direktør Lars Rude Andersen udtalte i oktober til Computerworld, at Telenor forventer at kunne tilbyde LTE i løbet af 2011.

"Vi har test-installationer i gang, og vi prøver det af, men ud over at montere radioen, er der en vis kompleksitet i at sikre, at det kan spille sammen med 2G- og 3G-nettet. Det er samtidig ret begrænset, hvad der er tilgængeligt af dongler," forklarede han om Telenors planer for LTE.

Dyrt - men ikke ubehageligt dyrt

Om forbrugerne kommer til at betale dyrt for at være med først på bølgen, er endnu også uvist.

Jess Julin Ibsen fra TDC forklarer, at den endelige prissætning ikke er foretaget endnu, men at forbrugerne kan regne med priser, der bliver til at betale.

"Det bliver dyrere end 3G, men ikke ubehageligt. Vi lander på et prisniveau, hvor alle kan være med," forklarer han.

Samtidig vil LTE-abonnementer blive solgt som kombinationsabonnementer med 3G, så du stadig har mobilt bredbånd uden for de områder, hvor LTE-nettet dækker.

Hos Telia vil Jesper Brøckner heller ikke sige noget om det endelige prisleje. Forbrugerne kan dog godt regne med højere priser.

"Jeg kan ikke sige noget om prisen endnu. Men man skal vænne sig til, at man hvis man som forbruger vil op og have en god oplevelse og vil have sikret en bestemt kvalitet, så koster det noget mere," forklarer han.

Udkantsdanmark ikke med

Mens TDC og Telia i første omgang kun kan tilbyde LTE i storbyer, så har begge selskaber planer for den videre udrulning.

Allerede fra april/maj bliver der åbnet op for, at teleselskaberne kan benytte en lavere frekvens til at sende LTE på.
Som det er nu, må teleselskaberne kun bruge 2,5 GHz-frekvensbåndene til LTE. Det giver en høj hastighed, men samtidig rækker de enkelte antenner ikke ret langt.

"Planen for den videre udrulning er, at vi accelererer, når vi fra april måned og frem får lov til at benytte LTE på 1800 MHz," forklarer Jess Julin Ibsen.

Samme melding kommer fra Jesper Brøckner, der oplyser, at Telias LTE-dækning vil skyde op som paddehatte i løbet af 2011.

Med de lavere frekvenser vil de enkelte master kunne række betydeligt længere. Til gengæld vil maksimalhastigheden ikke blive lige så høj som i 2,5 GHz-frekvensbåndet.

Hvis du bor i det yderligerste Danmark, skal du dog nok væbne dig med tålmodighed i forhold til den nye standard for mobilt bredbånd.

Jess Julin Ibsen forklarer, at TDC først bliver landsdækkende med LTE, hvis der kommer en auktion, der åbner for LTE i 800 MHz-båndet.

"Det er først med 800 MHz, at LTE bliver ægte landsdækkende. Afhængigt af, hvornår IT- og Telestyrelsen laver en auktion, begynder vi først at bygge der i 2013-2014," siger Jess Julin Ibsen.

Læs meget mere om LTE og 4G her på Computerworld.dk samt i vores trykte udgave fredag.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Sarah Birkegaard Elkjær som Marketing Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med at styrke marketingsteamets evne til at planlægge, drive og følge op på leadgenererende aktiviteter. Nyt job

    Sarah Birkegaard Elkjær

    Norriq Danmark A/S