Men professor i psykologi Svend Brinkmann er mere optaget af, hvad der sker bagefter: Hvad bliver der af menneskets dømmekraft, ansvar og evne til selv at tænke, når AI bliver en selvfølgelig del af hverdagen?
Af Flemming Østergaard
Vi befinder os lige nu i noget, Svend Brinkmann kalder AI's honeymoon-fase. Det er den fase, hvor vi konstant opdager nye ting, teknologien kan gøre for os meget hurtigt.
”Vi er i en honeymoon-fase med AI, hvor vi hele tiden opdager: Ej, hvor smart – kan den også det? Nu går det hurtigt, og så behøver jeg ikke selv at gøre det,” siger Svend Brinkmann.
Professoren i psykologi ved Aalborg Universitet er ikke ude på at stoppe udviklingen. Det ville være utopisk, siger han. Men på Computerworlds Cloud & AI Festival vil han rette blikket mod det, der kommer efter forelskelsen.
”For det, der kan være en stor hjælp på kort sigt, kan vise sig at være det modsatte på langt sigt.”
Svend Brinkmann åbner Computerworlds Cloud & AI Festival 17. september kl. 9.00.
Måske har vi brug for modstand
Et af de paradokser, som Svend Brinkmann vil dykke ned i, handler om friktion. Det er næsten pr. definition noget, som vi mennesker forsøger at fjerne. At slippe nemmest muligt om ved tingene. Men for menneskelig tænkning er friktion en vigtig udfordring.
”Hvis verden bliver friktionsfri, og vi bare kan glide igennem problemer uden at behøve de dybere tankeprocesser, så bliver vi simpelthen dårligere til at tænke,” siger han.
For det er netop, når vi kører fast, at tænkningen for alvor bliver sat i gang, påpeger Svend Brinkmann. Men AI er netop designet til at få os uden om det punkt, hvor vi sidder fast. Og det rejser et kritisk spørgsmål: Hvad sker der med organisationernes kompetencer, hvis stadig mere af tænkearbejdet bliver overladt til maskiner?
Kan den næste generation selv?
I dag kan erfarne medarbejdere bruge AI og samtidig opdage, når systemet kommer frem til noget mærkeligt. De kender stoffet, fordi de er vant til selv at lave arbejdet.
”Men hvad nu, når de nye medarbejdere kommer ud fra uddannelserne og aldrig har lært at gøre det selv?”
I uddannelsessystemet er der ændringer i gang for at fastholde elevernes tænkeevne, bl.a. ved eksamener uden adgang til AI. Men virksomhederne er også nødt til at forholde sig til, hvordan de holder menneskelige færdigheder ved lige. Svend Brinkmann leger blandt andet med tanken om en AI-fri dag på arbejdspladsen.
”Man kunne måske have en dag, hvor man bliver mindet om, at det faktisk også er ret fedt at løse opgaverne selv. Vi skal være sikre på, at vi stadig kan komme ned i materien og ikke bliver fuldstændig afhængige af, at AI fungerer.”
Ligesom mennesker ikke holdt op med at bruge benene, fordi bilen blev opfundet, bør vi heller ikke holde op med at bruge vores egen tænkning, bare fordi vi har fået et effektivt teknologisk hjælpemiddel, lyder hans pointe.
Hvem har egentlig ansvaret?
Det gælder ikke mindst, når AI involverer beslutninger om mennesker som fx i sundhedsvæsenet og offentlig sagsbehandling. Hvis AI kan bidrage til mere præcise diagnoser eller bedre afgørelser, skal teknologien naturligvis bruges, mener han.
”Men jeg synes, vi skal insistere på, at der er et menneske involveret i de her beslutningsgange. At der faktisk er en læge, en sagsbehandler eller et andet menneske, man kan tage fat i og drage til ansvar for den beslutning, der er truffet.”
Men det kan også føre til et andet dilemma. For kan et menneske reelt være ansvarligt for en beslutning, hvis vedkommende ikke længere forstår, hvordan AI-systemet er nået frem til den?
Måske bliver en de vigtigste opgaver i AI-tidsalderen ikke bare at finde ud af, hvor teknologien kan bruges – men også hvordan vi sikrer, at mennesker fortsat kan tænke, vurdere og tage ansvar selv.
”Jeg er ikke bange for, at AI bliver bevidst tænkende. Men jeg er bange for, at vi mennesker stopper med at være bevidst tænkende, fordi vi tror, at AI kan være det for os.”
Du kan opleve Svend Brinkmann på Orange Scene, når han åbner Computerworlds Cloud & AI Festival kl. 9 d. 17. september. Du kan tilmelde dig gratis her.