Læs også:
Sådan revolutionerer it vores sundhedssystem
Leder: It skal være drivkraft for grøn vækst
Gartner og WWF peger på vigtigheden af partnerskaber inden for smart grids, intelligente bygninger, sundhedssektoren, transport, herunder elbiler og smart byudvikling.
"Et aktivt netværk af partnerskaber på disse områder er et sundhedstegn på, at virksomhederne vil være mere succesfulde."
Netop derfor kan den spirende danske underskov af leverandører med fokus på bæredygtige it-løsninger og klimateknologi med fordel vokse i disse netværk.
Gartner og WWF peger på, at det blandt de globale leverandører især er Cisco, Alcatel-Lucent og IBM, der har succes i arbejdet med partnerskaber.
Men også firmaer som HP, Ericsson, Fujitsu og Accenture er værd at nævne i den sammenhæng.
I gang siden 1992
Teknologiens muligheder var allerede på dagsordenen i 1992, da FN's medlemslande for første gang satte hinanden i stævne på stats- og regeringschefniveau for at diskutere udvikling og miljø.
Klimadiskussionen spillede endnu kun en birolle, men troen på, at anvendelsen af teknologi kan sikre det bæredygtige samfund, eksisterede allerede.
Overførsel af teknologi til verdens fattige og anvendelse af teknologi til at mindske de rige landes miljøbelastning og mætte de alt for mange munde på kloden var og er kernen i den diskussion.
Siden har teknologien udviklet sig eksplosivt efter både Moores og Metcalfs lov, som hver især beskriver henholdsvis udviklingen af mere datakraft på mindre plads og effekten af netværk.
Alverdens embedsmænd og politikere gør stadig fælles front med videnskabsfolk og erhvervslivet mod de klimaforandringer, som menneskets forbrug af især fossile brændstoffer menes at være årsag til.
Drivhusgasser, som CO2, fra forbrænding og andre processer lægger sig som en dyne, der holder på solens varme og får temperaturen til at stige med potentielle klimakatastrofer som konsekvens.
Elektriciteten skabte industrisamfundet. Informationsteknologien har potentialet til at skabe næste trin i menneskets evolution: det bæredygtige samfund.
Derfor har "Low-Carbon and Environmental Leadership in the ICT Industry by Gartner and WWF, 2010" også et markant samfundsmæssigt fokus. Et fokus, der blandt andet retter sig mod muligheden for at måle effekten af klimateknologien og andre bæredygtige teknologier.
"Der har ikke været gjort nogen stor indsats for at måle de egentlige miljøforbedringer, som klimateknologi skaber. Denne type målinger findes uden tvivl, men leverandørerne bruger kun den systematik, som er nødvendig til markedsføringsformål."
Det imponerer ikke miljøfolkene hos WWF og analytikerne hos Gartner. De peger på, at det er altafgørende, at beslutningstagere i både private virksomheder og offentlige institutioner forstår og har sikkerhed for effekten af investeringer i bæredygtig teknologi.
Samtidig peger de to organisationers analyse på, at der ikke er nogle tegn på, at it-leverandørerne arbejder med at forstå koblingseffekterne af ny teknologi, som ofte kan være helt uventede. Et kendt eksempel er effekten af hjemmearbejdspladser.
Med introduktionen af teknologi til fjernarbejde blev det muligt at finde et andet sted at bo, som måske er rarere og ligger længere væk.
Begge typer af koblingseffekter kan have miljøeffekter, som eliminerer eller måske direkte skaber nye miljøproblemer i kølvandet på den teknologi, som skulle løse miljøudfordringer et andet sted.
Læs også:
