Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 6. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden via elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.
Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.
Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 5. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.
Stk. 6. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3 frabedes.
Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3.
Kilde: Markedsføringsloven.dk
Der er ikke noget nyt i, at folk af og til brokker sig over togdriften i vintermånederne. Således også i København, hvor S-togene i flere dage har været ramt af problemer.
Det er imidlertid ikke ulovligt. Men det var til gengæld de 200.000 sms-beskeder, som DSB S-tog den 2. juli 2010 sendte ud til kunder, der tidligere havde købt transportbillet via deres mobiltelefoner.
Beskederne indledtes med "Nyd sommeren med din mobil. Køb et SMS-klippekort for kun 135 kr. med 24 klip á 1 zone til bus, tog og metro....."
De mange sms'er har nu resulteret i, at Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse skriver, at togselskabet er meldt til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 6.
Manglende oplysning
Politianmeldelsen er en konsekvens af, at kunderne i forbindelse med deres køb ikke blev klart oplyst om, at deres numre kunne blive brugt til fremsendelse af reklame. Det skal de nemlig ifølge loven.
Kunderne fik heller ikke mulighed for straks at afmelde modtagelse af reklame med elektronisk post.
Der stod blot i sms'en, at hvis kunderne ikke ønskede "fremover at blive kontaktet vedrørende brugen af SMS-billetter", kunne de skrive en sms-besked til DSB S-tog.
DSB betaler bøden
Forbrugerombudsmanden har over for anklagemyndigheden nævnt, at en bøde på 800.000 kroner vil være rimelig.
Den bøde er DSB S-tog klar til at betale, og trafikselskabet har beklaget fejlen.
Bødens størrelse er baseret på, at der var tale om mange sms-beskeder, der blev sendt på én dag.
Derudover har DSB S-tog medvirket til oplysning af sagen og hurtigt sørget for en række tiltag, der skal forhindre gentagelser af fejlen, hedder det sig i pressemeddelelsen.
En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet
Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.
Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.
