Det skal være muligt at binde telekunderne i op til 12 måneder, foreslår Venstre i et nyt udspil til dansk telepolitik.
I dag er det kun muligt at binde kunderne i seks måneder, og hos Forbrugerrådet ser økonom Martin Salamon ingen grund til at forlænge bindingsperioden.
"Længere bindingsperioder mindsker forbrugernes valgfrihed og mulighed for at skifte selskab, når der kommer bedre tilbud eller service fra andre selskaber. Det er dermed med til at lægge en dæmper på konkurrencen," siger han.
Telebranchen har i flere år agiteret for at hæve den maksimale bindingsperiode. Ifølge teleselskaberne er det en fordel for forbrugerne, fordi de kan tilbyde lavere priser, hvis de er garanteret kunderne i længere tid.
"Teleselskaberne ser jo gerne, at deres risiko ved nye investeringer overvæltes på forbrugerne," siger Martin Salamon.
Han har svært ved at se, at forbrugerne står som vindere ved at være bundet til et selskab i 12 måneder.
Dårligere service
Som eksempel fremhæver han en kunde, der har købt et 12 måneders abonnement hos et selskab, der efter købet viser sig at have dårlig datadækning eller dårlig kundeservice.
"Forlænget binding betyder, at jeg i ekstra seks måneder enten skal trækkes med en tjeneste, jeg ikke vil have, eller skal betale en frisættelsesafgift, der er uden nytte for mig," fortæller han.
Martin Salamon mener videre, at forlænget binding nedsætter teleselskabernes incitament til at yde bedre service, når deres kunder alligevel ikke kan forlade selskabet.
Han er ikke afvisende for, at der kan være tilfælde, hvor et abonnement bliver billigere for forbrugeren samlet set, hvis bindingsperioden forlænges.
"Men så betaler forbrugeren bare med manglende valgfrihed, større risiko og et marked, der er mindre konkurrencepræget. Det sunde prisfald skabes gennem konkurrence og effektivisering, og ikke gennem stavnsbinding," siger Martin Salamon.
