Krigen på det danske mobilmarked raser.
Lavprisselskabet Onfone trykker priserne i bund, og konkurrenterne kan mærke det.
Telia og TDC har ved deres aflæggelser af årsregnskaberne meldt, at de kan mærke prispresset, og i dag, tirsdag, er det Telenors tur.
Det norsk-ejede teleselskab offentliggør sit årsregnskab for 2010, og her kan selskabet fremvise, at virksomhedens salg går frem på det danske telemarked.
Telenor øgede således omsætningen i 2010 med cirka to procent i forhold til året før. Det var mobilforretningen, der drev udviklingen med en vækst i salget på seks procent.
Administrerende direktør for Telenor i Danmark, Jon Erik Haug, er tilfreds med regnskabet, men ikke med udviklingen på det danske telemarked.
"Der er et voldsomt prispres i markedet med lave priser og høje mobiltilskud fra operatørerne, og det er en bekymrende konkurrencesituation," siger Jon Erik Haug.
Hæver overskud
Telenor var i september sidste år igennem en større effektiviseringsrunde, hvor 200 ansatte blev fyret.
Det var nødvendigt for at effektivisere og forbedre bundlinjen, lød det. Fyringerne afspejler sig i det sidste kvartal af 2010, hvor selskabet øgede sin overskudsgrad.
For hele 2010 hævede Telenor sit driftsresultat (EBITDA) før afskrivninger, renter og særlige poster med én procent til 1,64 milliarder kroner.
Overskuddet på driften er dog ikke stort nok til at kunne følge med den udvikling, som danskerne efterspørger.
"Når priserne er på det nuværende niveau, og man samtidig ser på behovet for investeringer i fremtidens mobilnet for at kunne levere datakapacitet og dækning, så bliver man bekymret for, om der bliver penge i overskud til investeringer," fortæller Telenor-chefen.
Svært at nå målsætning
Den nuværende regering har en ambition om, at alle danskere i år 2020 skal have adgang til 100 megabit bredbånd.
"Skal det være muligt, så bliver teleselskaberne nødt til at kunne tjene penge for at kunne investere i den nødvendige infrastruktur," siger Jon Erik Haug.
Han mener, at politikerne bliver nødt til at hive fat i den gamle traver i den danske telebranche: Bindingsperioden. Det er på nuværende tidspunkt muligt for teleselskaberne at binde kunderne i højest seks måneder, når de får en tilskudsmobil.
"Der er 12 måneder i Norge og 24 måneder i Sverige, så jeg kan ikke forstå, at det skal være seks måneder i Danmark," siger han.
For mange tilskudsmobiler
Problemet for selskaber som 3, Telenor, Telia og TDC, der lokker kunder ind med tilskudsmobiler, er, at der kun er seks måneder til at hente tilskuddet hjem i. Når bindingsperioden udløber, vælger nogle af kunderne i stedet et mobilselskab som Onfone, der har lavere minutpriser.
"Jeg tror, at aktørerne bruger alt for mange penge på tilskudsmobiler, når vi ser på, hvordan prisniveauet er på det danske marked," siger Jon Erik Haug.
Han mener, at de danske politikere burde skele til eksempelvis Sveriges lovgivning, der giver mulighed for 24 måneders binding.
"Det gør, at udbredelsen af smartphones er vældig høj i Sverige, for det er ikke alle, der har råd til at afbetale en smartphone på seks måneder som i Danmark, men flere kan være med, hvis det er 12 eller 24 måneder," forklarer Jon Erik Haug.
Venstre kom for nylig med et udspil til fremtidens danske telepolitik, hvor partiet foreslog, at bindingsperioden kunne hæves til 12 måneder. Et forslag, som brancheforeningen Telekommunikationsindustrien roste, mens Forbrugerrådet skød det ned.
