Folkekirken vil lokke unge i kirke med super-internet

Seks danske folkekirker har haft enorm succes med at tilbyde de unge gratis super-internet. Nu skal ordningen udbredes til hele landet.

Artikel top billede

I Fensmark Kirke har man igennem flere år haft mere end almindeligt svært ved at tiltrække kirkegængere, og det har fået sognepræst Kresten Davidsen til at gå alternative veje.

Sammen med seks andre kirker har Fensmark Kirke etableret  initiativet "Gudommelig Download", som skal lokke folk i kirken.

"Vi vil gerne prøve at tilbyde noget ekstra. Det er vigtigt at kirken fornyer sig og følger med tiden, og derfor kom vi på denne idé," siger Kresten Davidsen.

Tiltaget går ud på, at kirkerne har fået trådløst internet på op til 100 Mbit inde i kirkerne.

Samtidig er computeren nu blevet velkommen i kirken, hvor der er indrettet specielle bænke med plads til den bærbare.

"Vi har fået en utrolig positiv modtagelse. Der er kommet folk i kirken, som vi ellers aldrig ville have set - også på hverdags-eftermiddage, hvor kirken ellers plejer at være tom," siger Kresten Davidsen.

Specielt flere af dette forårs kommende konfirmander har nydt godt af tilbuddet og er mødt op til flere gudstjenester end påkrævet.

"De synes simpelthen, at det er blevet sjovt at gå i kirke. Den lyst har vi ikke set i mange år," forklarer Kresten Davidsen.

Men risikerer man ikke bare, at folk kommer for at få internet og ikke for at høre kirkens budskaber?

"Det er selvfølgelig naivt at tro, at folk kun kommer for at høre om kristendommen, men det er jo heller ikke meningen. Hvis de ikke kommer, så hører de slet ikke noget, så der er meget større chance for at fange deres interesse, når vi har fået dem til at møde op," siger sognepræsten.

Han forklarer samtidigt, at mange af de unge, der kommer om eftermiddagen, bruger internettet til at lave lektier. Det er noget, han mener, at kirken kan være stolt af at bidrage til.

Flere kirker skal med

De positive erfaringer fra de seks forsøgskirker har nu ført til, at Folkekirkens mellemkirkelige Råd, der repræsenterer folkekirkens 10 stifter, vil se på, hvordan tiltaget kan udbredes til kirker i alle egne af landet.

"Et af vores formål er at dele gode ideer mellem kirkerne. Vi så gerne, at dette eller lignende tiltag bliver spredt til så mange kirker som muligt," siger rådets formand, Esben Kristiansen.

Rådet vil nu samle erfaringerne fra de seks kirker og gøre det nemt for andre at gøre kunsten efter.

Allerede nu er der da også over 70 kirker, der har ytret interesse i at prøve noget tilsvarende

Præster protesterer: Nøgenbilleder hører ikke hjemme i kirken

Det er dog ikke alle, der er lige positive over for det nye tiltag.
 
En af de mest udtalte modstanderne af internet i kirkerne er sognepræst Thomas Andersen fra Serritslev kirke.

"Det hører ikke steder hjemme i kirken. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor mange ukristelige handlinger sådan en internetforbindelse kan bruges til," siger han.

Men er det ikke værd at overveje, hvis det kan give flere besøgende i kirken?

"Vi skal jo ikke tiltrække folk bare for at gøre det. Jeg ser hellere tomme kirker end larmende unge, der spiller skydespil eller kigger på nøgenmodeller," forklarer han.

Hans modstand mod det nye tiltag er så stor, at han har nedlagt protest mod, at flere kirker skal gøre forsøget efter.

"Det er jo ikke fordi, jeg er imod EDB-maskiner og internettet. Men jeg mener simpelthen, at dette er i strid med det værdisæt, vi har i folkekirken," siger Thomas Andersen.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd bekræfter, at det har modtaget en klage fra Thomas Andersen, men har endnu ikke taget stilling til den.

Næstekærlighed på nettet

Kresten Davidsen ser dog slet ikke de problemer, som Thomas Andersen påpeger, og han tror godt, at folk kan finde ud af at bruge internettet på en ordentlig måde.

"Vi har selvfølgelig nogle regler, om at brugen af internettet ikke må forstyrre. Og indtil videre har vi ikke oplevet problemer med, at folk ikke overholder det," forklarer han.

De seks forsøgskirker har samtidig udarbejdet en pjece om god opførsel på internettet og en liste med sider om kristendom og danske kirker.

Pjecen omhandler blandt andet, hvordan man kan vise næstekærlighed på nettet og gøre det rarere for alle at færdes i det digitale univers.

"Derudover snakker vi med de unge, og jeg er overbevist om, at de ikke laver noget, de ikke må," forklarer Kresten Davidsen.

Selvom Fensmark Kirke nu tager skridtet ind i den digitale tidsalder, vil Kresten Davidsen ikke kommentere, hvorvidt en tur i kirken kan give syndsforladelse for eksempelvis ulovlige downloads.

"Vi opfordrer selvfølgelig folk til at opføre sig ordentligt. Det gælder både på internettet og i det virkelige liv," forklarer han.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder til IT Porteføljestyring i PET

Københavnsområdet

Region Midtjylland

It-supporter til Regionshospitalet Horsens

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S