Helt vildt: Danskerne skovler milliarder ind fra nettet

Internettet hiver flere penge hjem til Danmark end både byggebranchen og transportsektoren. Se det vilde beløb her.

Artikel top billede

96.000.000.000 kroner.

Så mange penge bidrog internettet med til den danske økonomi i 2009.

Det er mere end rigeligt til at slå traditionelle sektorer som eksempelvis byggeri og transport.

De 96 milliarder kroner udgør cirka 5,8 procent af det samlede danske bruttonationalprodukt, mens transportsektoren eksempelvis udgør fem procent, mens byggebranchen er ansvarlig for fire procent af bruttonationalproduktet.

Det er resultatet af en helt ny analyse udarbejdet af Boston Consulting Group (BCG).

Analysen er bestilt af Google, fordi søgegiganten har ønsket at se, hvor stor en indvirkning internettet har på OECD-landenes økonomier.

Det faktiske beløb er langt højere

Selv om beløbet allerede er gigantisk, er den faktiske indflydelse på dansk økonomi langt højere, fastslår BCG.

Analysehuset har nemlig kun medregnet det mest umiddelbare forbrug og investeringer, der har været til at måle.

Af økonomiske gevinster, der ikke er medregnet, nævnes blandt andet online markedsføring, når private handler med andre private samt værdi af brugergenereret indhold.

145 milliarder i 2015

Ifølge BCG vil internetøkonomien kun blive større.

Selskabet har udarbejdet to fremskrivninger, der begge indeholder bud på, hvordan internettets andel af landsøkonomien ser ud i 2015.

I det forsigtige bud vil internettet udgøre 7,3 procent af bruttonationalproduktet, hvilket svarer til 110 milliarder kroner.

Men BCG har også et mere optimistisk bud, der dog kun kræver, at danskerne e-handler lige så meget som briterne gør det nu. Gør vi det vil internettet komme til at stå for 9,7 af BNP eller 145 milliarder kroner i 2015.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S