Rygterne tager til: Så fed bliver Windows 8

Nettet er fyldt med rygter om Microsofts næste styresystem, som Microsoft kalder 'Windows.next'.

Artikel top billede

Læs også: Microsoft arbejder på tablet-pc med Windows 8.

Rygterne om Microsofts kommende styresystem, Windows 8, tager til, efter Microsoft angiveligt er begyndt at sende de første kopier af en tidlig udgave af næste version af Windows afsted til hardware-producenterne.

Indtil videre har den kommende version intet officielt navn, men bliver generelt omtalt som 'Windows 8'. Selv omtaler Microsoft den kommende version som 'Windows.next'.

Denne version er ifølge rygterne udstyret med et såkaldt ribbon-interface, særlig god understøttelse til tablet-pc'er og en særlig backup-funktion, der minder meget om 'Time Machine'. der findes i Apples Mac OS X.

Microsoft har ingen kommentarer til rygterne, men du kan læse mere om fremtidsplanerne her. 

På den seneste CES-messe, der løb af stablen i Las Vegas tidligere på året, løftede selskabet sløret for, at den næste version af Windows ville bygge på de mobilvenlige ARM-processorer, der sigter særligt mod smartphones og tablet-pc'er.

Til CES antydede Microsoft, at næste version af Windows vil blive lanceret i slutningen af 2011 eller begyndelsen af 2012.

Første versioner er leveret

Sitet med det rammende navn WinRumours har lagt yderligere ved på rygtebålet. Sitet melder nemlig, at Microsoft er begyndt at levere de første versioner af Windows 8 til blandt andre HP og forskellige OEM-partnere.

Der er desuden meldinger om, at Windows 8 vil blive leveret med et ribbon-interface, som sigter mod at gøre Windows 8 mere tablet-venlig.

Ligeledes meldes der om, at Window 8 vil blive leveret med en såkaldt 'History Vault', der på en enkelt måde vil gøre det muligt at tage back up af og genskabe alle computerens applikationer, data og opsætning.

Rygtesmedene mener desuden at vide, at Windows 8 vil blive leveret med et system, der gør det nemt at resette computeren til dens originale opsætning.

På CES-messen fremviste Microsoft ikke det kommende systems brugergrænseflade.

Siden Windows Phone 7 ikke vil blive tilrettet tablet-pc'er, er det sandsynligt, at Microsoft vil lægge vægt på at få udviklet en version, der er nem at anvende på store touch-skærme.

Microsoft er langt efter Apple og Googles Android på det fremadstormende marked for tablet-computere.

Ifølge udviklingsplaner, som Microsoft drøftede med sine hardware-partnere sidste år, tyder meget desuden på, at Windows 8 vil blive udstyret med eksempelvis ansigtsgenkendelse for at logge brugerne ind, ekstra hurtigt boot-teknologi samt mulighed for at lade opsætningen flytte med brugeren mellem forskellige apparater.

Desuden tyder meget på, at Windows 8 vil blive tæt integreret med cloud'en - blandt andet en app store samt integration med Microsofts store vifte af online-tjenester.

Læs også: Microsoft arbejder på tablet-pc med Windows 8.

Annonce

Annonceindlæg fra Geoinfo

Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,