Derfor går det galt med offentlige it-udbud

Et sandt kaos har ramt de offentlige it-indkøb med udbudsbommerter på stribe. Nu giver en ekspert et bud på, hvorfor det går så galt.

Artikel top billede

Unødvendig stram fortolkning af udbudsreglerne er en af synderne bag de mange aflysninger og annulleringer af udbud, som vi har set det seneste års tid.

Det mener direktør for firmaet Ignizion, Christian Kaic, der blandt andet har hjulpet større virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk, TDC og Københavns Lufthavne med at opnå besparelser på indkøbssiden.

"Det virker som om, at der bliver tænkt mere i jura end i, hvad der giver de bedste og billigste leverandører og løsninger," siger Christian Kaic.

Grunden er ifølge eksperten, at embedsmændene har en manglende ensartet struktureret proces omkring udbud.

Sammenholdt med et manglende kendskab til markedet, der skal udbydes en opgave i, betyder, at man overkompenserer med juridisk indpakning.

Christian Kaic forklarer, at embedsmændene ganske enkelt opstiller en mur af juristeri til hvert udbud, fordi man vil gøre det så godt som muligt og fejlagtigt tror, at juraen kan opveje de manglende ensartede processer og manglende kendskab til markedet.

Reglerne kræver slet ikke al den jura, som embedsmændene propper ned over udbudene, vurderer Christian Kaic.

Faktisk er det synd og skam, for udbud er et godt redskab, mener han.

"Generelt er et udbud et fantastisk redskab til at få kontrolleret, om en given virksomhed får den bedste kvalitet til den bedste pris," fortæller han.

"Det kræver dog, at man som udbyder kan lave en præcis og fornuftig beskrivelse af leverancen, har balancerede kommercielle vilkår og interne kompetencer til at foretage vurdering af tilbuddene."

"Hvis man i offentlige udbud sammenlignede æbler med æbler og pærer med pærer, ville man ikke få alle disse uheldige sager," forklarer Christian Kaic.

Manglende indsigt

Men hans kritik er imidlertid hård, når det gælder de offentlige udbyderes øvrige kompetencer omkring udbud.

"De offentlige indkøbere mangler overblik over og indblik i, hvad der reelt købes ind," siger han.

Det bør ellers ske gennem grundige interne analyser.

"De offentlige indkøbere fokuserer heller ikke i tilstrækkelig grad på at opnå en tilstrækkelig markedsforståelse og indsigt i leverandørernes kompetencer," siger han og peger på, at eksterne analyser, inden udbud foretages, er nødvendige.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub