Læs også:
Sådan vil regeringen bremse KMD-monopolet
Regeringen: Alle danskere skal tvinges til computeren
Når danskerne ifølge den borgerlige regerings it-planer frem mod 2015 kan glemme alt om pen, papir og telefonrør i kontakten med det offentlige, står der en stor gruppe af danskere uden for det digitale samfund.
Ældresagen anslog sidste år, at op mod 400.000 ældre danskere ikke har de fornødne it-kundskaber til at begå sig udelukkende på tastaturet, når de skal søge om folkepension og være tvunget til digital kontakt med det offentlige.
Dertil kommer en lang andre befolkningsgrupper, som af den ene eller den anden årsag ikke magter tvangsdigitaliseringen, som skyller ind over Danmark i de kommende år.
Paradoksalt sker regeringens, kommunernes og regionernes største digitale satsninger i den nyligt publicerede digitaliseringsstrategi frem mod 2015 på velfærdsområderne, hvor de mange it-svage danskere forventes at befinde sig.
Dansk Folkeparti maner til besindighed
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har ovenpå offentliggørelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi manet til besindighed.
"Vi skal altså huske på, at der er mange ældre borgere og også mange ufaglærte, som ikke arbejder med computer til hverdag, som ikke har nemt ved det her. Dem har vi en forpligtigelse til også at hjælpe," lyder det i en pressemeddelelse fra formanden for Folketingets kommunaludvalg, Hans Kristian Skibby (DF).
"Hvis finansministeren forestiller sig, at man med det her initiativ bare kan lukke borgerservicecentrene, så må han altså tro om igen," fortsætter Hans Kristian Skibby.
Vi får fat i de it-svage
Hovedmanden bag den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, vicedirektør i Økonomistyrelsen, Lars Frelle-Petersen, erkender, at der er en skævvridning i samfundet mellem de it-stærke og -svage borgere.
"Vi lægger ikke op til, at de svage skal kastes væk. Slet ikke. De danskere, der kan finde ud af at betjene sig selv over nettet, skal gøre det. De it-svage skal have hjælp," lover han.
"Da vi indførte overførelsesindkomster indbetalt til NemKonto (i 2005, red.) fandt vi ud af, at der var en masse mennesker uden bankkonti. Dem fandt vi andre løsninger for," forklarer Lars Frelle-Petersen.
"Men det er klart, at vi skal have fat på de it-svage og uddanne dem, ligesom vi skal have fat i de hjemløse ude i samfundet," fortsætter vicedirektøren i Økonomistyrelsen, som oplyser, at op mod 150.000 ældre danskere er blevet it-uddannede alene inden for det seneste år.
Forvent ikke hjælp på den smarte måde
Han understreger samtidig, at digitaliseringen i sig selv næppe er den største hæmsko for folk, der har behov for velfærdsydelser og anden kontakt med det offentlige.
"Vi har også set tendensen med, at mange skal have hjælp med at udfylde papirblanketter."
Ingen smart hjælp til danskerne
Når tvangsdigitaliseringen bliver en realitet mellem virksomhederne og borgerne i 2013 og mellem det offentlige og borgerne i 2014, vil der blive iværksat store reklame-kampagner, der skal fortælle om det nye digitale paradigmeskifte.
På trods af digitaliseringskravene til danskerne, skal vi alligevel selv finde ind på steder som Borger.dk og kommunale hjemmesider og pløje os igennem navigationen for derefter at udfylde de fornødne papirblanketter - også selv om det offentlige også lægger op til en mere smidig og fleksibel samspil mellem offentlige registre.
Denne fleksible tilgang kunne ellers have udløst automat-mails til danskere, der eksempelvis fyldte 65 år og derigennem automatisk fik oplyst, at de havde ret til folkepension - og fik den udbetalt ved at klikke på nogle få knapper.
Men den slags proaktive digitale ydelser fra det offentlige skal vi ikke forvente at se lige med det samme.
"Man har fra politisk side valgt, at vi skal kunne tage vare på vores eget liv, selv om vi sagtens kunne pushe den slags oplysninger ud til borgerne. Det kan være, det kommer en dag," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
Læs også:
