Ny Ruby on Rails i fuld fart frem over skinnerne

Den nyeste version af Ruby on Rails får forbedret performance. JQuery bliver samtidig nyt standardbibliotek for Ruby on Rails.

Artikel top billede

Danske David Heinemeier Hansson er klar med en ny version af sit populære webudviklingsframework Ruby on Rails.

Det er lidt over et år siden, at version 3.0 af Ruby on Rails blev frigivet.

Nu kommer så den nyeste version 3.1 af Ruby on Rails og den version står i performance-optimeringens tegn.

JavaScript samles i een fil

Blandt nyhederne er blandt andet anvendelse af Sprockets-teknologien. Sprockets-teknologien gør det nemmere for udviklere at organisere JavaScript-filer, der indgår i en webapplikation.

Når webapplikationen skal sættes i drift, kan en præ-processor samle koden fra forskellige Javascript-filer til een enkelt .js-fil.

Det øger hastigheden for load af en webside, da al koden er samlet et sted og dermed reducers antallet af HTTP-forespørgsler.

Sprockets er en del af Ruby on Rails Asset pipeline, der blandt andet skal minimere og komprimere Javascript og stylesheets.

Lad HTTP strømmen flyde

En anden performanceforbedring kommer med HTTP Streaming, der tillader en browser at hente stylesheets og javascript for en webside, selvom serveren endnu ikke har genereret hele siden.

For at den nye Ruby on Rails kan anvende HTTP Streaming kræver det dog, at den underliggende Ruby er version 1.9.2.

Caching af records

Den nye version af Ruby on Rails kommer også med en Identity Map. Når der læses en record fra databasen, bliver data holdt i en cache, så data kan tilgås igen uden at der læses fra databasen igen.  

Endelig bliver JavaScript-biblioteket for Ruby on Rails sat til at være JQuery som standard. Hvis man ønsker at anvende Prototype, der hidtil har været Ruby on Rails' standard JavaScript-bibliotek, er det enkelt at skifte til det.

Du kan læse mere om den nye version af Ruby on Rails her og i videoen nedenfor beretter David Heinemeier Hansson om designfilosofien bag de nye features i Ruby on Rails.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Vil du arbejde med data science i FE?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S