Når du skal sætte dit kryds i stemmeboksen på torsdag, sker det på ganske normal vis med blyant på et stykke papir, der skal foldes sammen og proppes i en stemme-urne.
Men flere spillere fra både den politiske og kommercielle scene håber på, at allerede til næste kommunalvalg i 2013 foregår afstemningen på valgmaskiner.
Faktisk afprøver Frederiksberg Kommune valgmaskiner fra selskabet Siemens i forbindelse med dette folketingsvalg, så kommunen, de kommercielle spillere og e-valgsforskere kan høste erfaringer omkring, hvordan maskineriet virker i praksis.
Den elektroniske afstemning foregår på Frederiksberg Rådhus lige efter det rigtige folketingsvalg, og kommunens borgmester, Jørgen Glenthøj (K), forventer, at omkring 1.500 frederiksbergborgere er klar til at trykke på valgknapperne, selv om det kun er resultatet fra det analoge valg, der bliver sendt ind til Indenrigsministeriet.
"Vi har valgt at deltage i e-valget, fordi det giver en bedre borgerservice, en hurtigere og mere sikker optælling samt bedre økonomi i begrænsningen af valgtilforordnede og en øget valgdeltagelse," forklarede borgmesteren i sidste uge, da han sammen med selskabet Assembly Voting bestående af Siemens og Aion præsenterede valg-maskinerne for en lille samling journalister på Frederiksberg Rådhus.
Skal øge tilliden til demokratiet
For at få borgerne med på ideen med valgmaskinerne, har Assembly Voting bestræbt sig på, at borgerne ikke skal mærke den store forskel i en analog valghandling og en digital stemmeafgivning.
Derfor afprøver man e-valget med stand-alone-maskiner, så en central serverfejl ikke lægger hele setup'et ned i ét hug.
"Hvis nu 40 procent af borgerne ikke kan lide e-valg, så eroderer vi demokratiet. Derfor skal e-valg ikke bare være sikkert og pålideligt, men også mere sikkert og pålideligt end det, vi kender i dag," forklarer Jacob Gyldenkærne, administrerende direktør i Aion, der sammen med Siemens udgør Assembly Voting-selskabet.
Kommer ikke som tyve om natten
For at højne genkendeligheden har Assembly Voting stort set kopieret den analoge valghandling.
Der er den helt store forskel, at stemmeafgivelsen foregår på en computerskærm, og stemmerne i urnen kan aflæses med en krypteret RFID-læser på få sekunder, så landsresultatet ifølge Jacob Gyldenkærne senest foreligger klokken 20:10 frem for ud på de sene aftentimer.
Han forklarer, at ved den elektroniske stemmeafgivelse vil sikkerheden også være øget, da stemmerne i urnen kan optælles på to måder - enten ved manuelt at tælle vælger-kvitteringerne i valgurnen eller aflæse hele urnens resultater med RFID-læseren.
"Vi skal jo ikke komme som tyve om natten og opstille computere i valglokalerne til alles overraskelse. Det skal være lige så godt som at stemme i dag, og selv de valgtilforordnede uden it-evner skal være i stand til at håndtere maskinerne," siger Jacob Gyldenkærne fra Aion, der har erfaring fra omkring 200 e-valg i eksempelvis ældreråd og integrationsråd landet over.
Stem på arbejdspladsen
Hvis e-valget slår igennem, så åbner det en lang række interessante perspektiver for valgafholdelse i Danmark.
Blandt andet vil det snildt kunne komme på tale af køre rundt med valgbusser i industrikvarterer eller opstille valgbåse i storcentre, som man eksempelvis kender det fra Sverige.
Det kræver "blot", at selve listen over stemmeberettigede er på et landsdækkende netværk, således at borgeren kan identificeres ved udleveringen af selve stemmekortet og RFID-aflæseren kan aflæse, at en person fra en anden valgkreds har stemt i den pågældende valg-urne.
"På den måde kan vi også få stemmeboksene ud til de unge, der traditionelt ikke er så glade for at stemme," forklarer den konservative borgmester fra Frederiksberg, inden han forsvinder ind i en stemmeboks for at teste valgmaskinen.
Virus på USB-stick
Associate professor Carsten Schürmann fra IT-Universitetet vil i lighed med Frederiksberg Kommune og Assembly Voting også følge nøje med i, hvordan e-valget bliver afholdt i forlængelse af det rigtige folketingsvalg.
Han leder forskningsprojektet DemTech, hvor en gruppe forskere i samspil med blandt andre flere kommuner, Teknologirådet og kommercielle spillere som Assembly Voting i de næste fem år ser på mulighederne for e-valg i Danmark.
Carsten Schürmann ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige, om valgmaskineriet fra Assembly Voting bliver den gældende løsning til e-valg i Danmark.
"Der kan jo gå mange små og store ting galt i sådan en proces. Måske forstår folk ikke brugergrænsefladen på computer-skærmene, eller der er virus på USB-sticken i valgurnen. Det er umuligt at forudsige," forklarer forskeren.
Han glæder sig dog til at få en fornemmelse af, hvordan Frederiksberg-borgerne tager imod computerskærmene.
"Jeg tror dog først, at vi får en rigtig besparelse den dag, det bliver besluttet, at vi skal stemme over nettet. Men e-valg over internettet giver for øjeblikket flere spørgsmål end svar," siger Carsten Schürmann.
