IPhones, iPads, og andre mobile enheder, som kommunen selv smider i hovedet på mobile medarbejdere i hjemmeplejen, sundhedsplejen og på skolerne, er der styr på.
Hovedpinen opstår et helt andet sted.
Det fortæller it-chef Jørgen Kristensen Rasch fra Egedal Kommune, der også er formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer, KITA.
"Vi er endnu ikke helt klar til næste bølge, hvor vi skal indstille os på, at brugerne har deres egne devices med hjemmefra," siger it-chefen til Computerworld.
Jørgen Kristensen Ratsch fortæller, at udfordringen skal løses.
Når 7.000 unge går på nettet
Og det alene set ud fra det faktum, at en væsentlig del af kommunens "kunder" på skoleområdet, Egedal Kommunes 7.000 skoleelever, fra år 2013 kan forvente at have trådløs adgang til undervisningsnettet fra deres medbragte devices.
Den trådløse adgang på skolerne er blevet sat som mål i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, oplyser Jørgen Kristensen Ratsch.
"Her bliver der lidt at tænke over," grubler kommunens it-chef.
For Egedal Kommunes erfaringer i it-centret med at understøtte Egedal Gymnasiums åbne net har vist, at der skal fokus på brugeradfærd i sikkerhedsaspektet.
Teknisk set vil kommunen nemlig få en udfordring i at monitorere og identificere tilkoblede devices, som via skolens opkoblingspunkt foretager aktiviteter, der overskrider lovgivning, eksempelvis ophavsret til film og musik, forklarer Jørgen Kristensen Ratsch.
Eller sagt på en anden måde: Hvordan holder kommunen snor i 7.000 skoleelever, der bliver sluppet løs på skolens net via deres egne medbragte devices?
Styr på egne ting
Anderledes struktureret og styret er de devices, som kommunen selv indkøber, uddeler eller godkender.
It-formanden oplyser, at de fleste kommuner anvender en hardware-standard, som direktionerne vælger, og de fleste ledere samt deres medarbejdere herefter underlægger sig uden de store sværdslag.
"Sådan nogle som os i Egedal Kommune har i en årrække i stort omfang favnet de trends og gadgets, som forretningen selv argumenterer for anvendelsen af," fortæller it-chefen og understreger, at enhederne skal skabe værdi i mødet med kommunens kunder, hvad enten det er skoleelever eller andre borgere.
Eksempler herpå er iPhones, iPads, HTC-telefoner eller lignende, som bruges af mobile medarbejdere i hjemmeplejen, sundhedsplejen, teknik og miljø og på skolerne.
It-chefen erkender, at det giver et større pres på robustheden og fleksibiliteten i sikkerhedsløsningerne.
Men kommunens erfaring viser, at det er muligt uden at kompromittere it-infrastrukturen og sætte brugeradgangs- og devicestyring helt over styr.
"Så mit bud er, at vi i kommunerne ikke ligger søvnløse om natten, men har skærpet vores opmærksomhed omkring adfærd og løbende kigger på tiltag, der kan forbedre håndteringen af de nye gadgets og devices, der bliver bragt i spil," siger it-chefen.
Udfordringen ligger altså primært omkring de gadgets og devices, som eksempelvis en skoleelev selv slæber ind i billedet, og som i ly af skolenettet anvendes til andet end undervisning.
