Gigantisk it-udbud gik galt - slået tilbage til start

Efter fire års arbejde er statens gigant-udbud af et stort anlagt nødradiosystem slået tilbage til start.

Artikel top billede

(Foto: Foto: Sean F. Boggs / iStockphoto)

Efter næsten fire års træden vande er statens udbud af kontrolrumsudstyr til at styre det danske nødradiosystem SINE stort set slået tilbage til start.

Det stort anlagte udbud til en samlet værdi på over 500 millioner kroner inklusive optioner er nu endt med et reelt indkøb på kun 35 millioner kroner.

Hertil kommer for 50 millioner kroner it-udstyr, SINE-organisationen ikke selv kan bruge.

Udstyret er nu overtaget af forsvaret, som har fået det ganske gratis. Det oplyser forsvarets informationsafdeling til Computerworld.

De 50 millioner er forskellen mellem de 85 millioner, som SINE ifølge det officielle forlig (tillægsaftale) med Terma-konsortiet i december 2010 har betalt for, og de ydelser til en værdi af 35 millioner kroner, som SINE-sekretariatet reelt kun har modtaget.
Det viser Computerworlds granskning af en aktindsigt i forliget mellem parterne.

Tab på 33 millioner

En redegørelse fra Justitsministeriet viser desuden, at forsinkelserne inklusive kompensation til de fem regioner for de fortsatte forsinkelser og til advokatudgifter har kostet skatteyderne i alt 33 millioner kroner.

Nu er SINE-sekretariatet, der styrer radiosystemet, som skal omfatte både politi, regionernes ambulancer og kommunale brandvæsener, i gang med at revurdere beredskabernes behov.
Håbet er, at en ny indstilling kan være klar dette efterår, cirka fire år efter det oprindelige udbud af kontrolrumssoftware blev sat igang

I mellemtiden venter parterne spændt på en kendelse fra Klagenævnet for Udbud. Firmaet Frogne, der blandt andet leverer radioudstyr til flådestyring for taxaselskaber, har via advokat Camilla Bonde fra advokatfirmaet Plesner indgivet en klage til nævnet over Økonomistyrelsen, der oprindelig stod for udbuddet.

Fik kun fire hjul

Frogne og advokaten mener, at Økonomistyrelsen/SINE har overtrådt EU's udbudsregler.

Man har oprindelig, som Camilla Bonde i pressen har prøvet at popularisere problematikken "udbudt en bus, men endt med at få leveret fire hjul."

Herved har man forhindret firmaer, der godt kunne have leveret de fire hjul, men som ikke kunne levere en hel bus, i at byde på opgaven, mener hun, og derfor bør udbuddet gå helt om.

Denne udlægning bestrides af Kammeradvokaten, som er statens advokat i sagen.

Det har ikke været muligt at få en officiel kommentar fra de udbudseksperter, Computerworld har kontaktet. De vil vente med eventuelle kommentarer eller vurderinger, til de ser klagenævnets kendelse.

Skrappe statslige sanktioner

Det fremgår specifikt af tillægsaftalen, at offentligheden ikke skal gøre sig stort håb om at få indsigt i, hvad det egentlig var, der gik galt med den oprindelige aftale mellem staten og Terma.

Tillægsaftalen indeholder nogle meget skrappe sanktionsbestemmelser, hvis en af parterne bryder den tavshedsforpligtelse, som begge parter har skrevet under på.

For en god ordens skyld skal Computerworld understrege, at de ovennævnte tal ikke fremgår af de dele tillægsaftalen, som det var muligt at få aktindsigt i.

SINE-sekretariatet har på baggrund af de spørgsmål, aktindsigten gav anledning til, efterfølgende fået grønt lys fra Terma om at offentliggøre disse detaljer.

En stor del af aftalen er af hensyn til statens sikkerhed holdt udenfor offentlighedens kendskab.

Alene oversigten over undtagelserne i aktindsigten fylder seks sider.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

Søren Jermiin Olesen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension