Beredskabsnet afviser titusindvis af opkald

Hver eneste måned oplever brugerne af beredskabsnettet SINE, at titusinder af opkald afvises. For eksempel var der i juni i år 37.044 afviste opkald. De fleste problemer skyldes brugerfejl.

Artikel top billede

Alene den måned, hvor der var det store miljøtopmøde i København, blev der afvist 32.361 opkald i beredskabsnettet SINE.

Læs også:
Rekordretssag: Sagsøger staten for en halv milliard

Gigantisk it-udbud gik galt - slået tilbage til start

Der er fortsat store problemer med radiosystemet til beredskaberne, SINE. Problemerne er både af teknisk og brugermæssig art og tyder på, at der er kapacitetsproblemer i systemet.

Det fremgår af Computerworlds samtaler med brugerne af systemet samt diverse aktindsigter.

Computerworld har fået adgang til de månedsrapporter om driften af systemet, som Dansk Beredskabskommunikation (DBK) siden januar 2009 udarbejder for SINE-sekretariatet.

Langt over 100.000

Heraf fremgår det blandt andet, at brugerne hver måned oplever tusindvis af afviste opkald. Således fremgår det af den seneste rapport, Computerworld har fået adgang til, fra juni 2011, at der denne måned var 37.044 afviste opkald. I maj var tallet 38.369, i april 36.566, i marts 36.956 og så videre.

I december 2009, den måned der var det store miljøtopmøde i København, var der 32.361 afviste opkald i SINE.

Der er i dag cirka 700.000 opkald i SINE per måned, og antallet er stigende, efterhånden som flere og flere bliver koblet på systemet. Regnet på en anden måde er situationen, at der stort hvert eneste minut døgnet rundt bliver afvist opkald.

Ifølge månedsrapporterne er problemerne sædvanligvis ikke tekniske, men næsten udelukkende forårsaget af brugerfejl.
Selvom denne situation forsætter måned efter måned, er der ikke noget, der tyder på, at SINE-sekretariatet forsøger at sætte ind for at udbedre situationen.

Stå ikke for tæt

Ifølge Computerworlds kilder i beredskabsmiljøet kan de mange afviste opkald skyldes manglende kapacitet i SINE-systemet. En samling på cirka 100 beredskabsfolk (politi, brandvæsen og ambulancer) på et areal på 100 gange 100 meter (cirka to foldboldbaner) vil i mange tilfælde være mere, end systemet kan klare. Med mindre man er så heldig, at radiodækningen er ekstra god i området.

Det er langt fra en usædvanlig situation med 100 beredskabsfolk på et begrænset område. For eksempel kan en større tagbrand samle så mange beredskabsfolk.

Problemet kan løses med bedre dækning ved hjælp af flere basestationer (populært sagt radiomaster), men da de disse let koster en million til halvanden stykket, er det ikke et løsningsmiddel, der lige gribes til. Spørgsmålet er også, hvem der skal betale for flere basestationer. 

Ikke tale samtidig

Tilbuddene fra de to firmaer, der endte med at give tilbud på SINE-systemet, Dansk Beredskabskommunikation A/S, som endte med at få opgaven, og konsortiet med Damm Cellular i spidsen, indeholdt hvert et specifikt antal basestationer. Det fremgår tydeligt af en rapport fra det norske konsulentfirma Teleplan, at antallet af basestationer er den vigtigste "price driver" i SINE-systemet.

Et andet problem omfatter forsinkelser i de sms-agtige beskeder (SDS-data), som beredskaberne daglig bruger i rigt mål til at sende beskeder til for eksempel ambulancer og brandbiler.

Problemet opstår, hvis der tales på nettet samtidigt med, at der udsendes SDS-data ud til eksempelvis en dataterminal, der er tilknyttet SINE-nettet. En alarmering, der skal aktivere et udrykningskøretøj, består af mindst tre SDS'er for at få alle de nødvendige data frem til modtageren. 

15 til 25 sekunders forsinkelse

Tales der på SINE, samtidigt med at der sendes en alarmering til en såkaldt TetraTerm-terminal, kan det forventes, at alarmeringen forsinkes mellem 15 og op til 25 sekunder. Forsinkelsen kan afhænge af hvilket fabrikat, terminalen har.

Ifølge Computerworld kilder i beredskaberne kan det forventes, at med den stigende taletrafik bliver problemerne kun værre. De samme kilder understreger, at i en katastrofesituation kan selv få sekunders forsinkelse af kommunikationen betyde forskellen på liv og død.

Jo mere tale-trafik, der er, jo større er forsinkelserne. Det må derfor forventes, at efterhånden som SINE bruges mere og mere, jo oftere og mere generende vil forsinkelserne optræde. Der er i dag 20.000 terminaler tilsluttet SINE.

Hallo, hvad sker der

Faktisk genererer fejlen øget taletrafik, idet personalet i udrykningsskøretøjet på deres dataterminal får en indikation af, at der er en besked på vej, men selve beskeden får de ikke. Hvis de er utålmodige, ringer de alarmcentralen op for at høre, hvad der er på vej.

Computerworld har talt med både politifolk og brandmænd, som bekræfter, at de nye radioer (terminaler) virker elendigt og er meget ringere end de gamle.

Problemet har været kendt i månedsvis i SINE-sekretariatet, men det ser ikke ud til, at nogen tager hånd om det, oplyser brugerne. Brugerne kan blandt andet give deres mening til kende i en række brugergrupper, der udspringer af den omfattende kommunikationsarkitektur omkring de såkaldte talegrupper, der stadigvæk udvikles på.
Blandt de mere eksotiske problemer, SINE er ramt af, er at nogle af de gamle analoge skadestedsradioer, som fortsat er i brug mange steder, i visse tilfælde kan slå SINE-nettets digitale TETRA-radioer ud, hvis de befinder sig tæt ved hinanden. Problemet anses dog for at være af mindre betydning, da det netop er meningen, at SINE skal erstatte de gamle analoge skadestedsradioer.

Læs også:
Rekordretssag: Sagsøger staten for en halv milliard

Gigantisk it-udbud gik galt - slået tilbage til start

Annonce

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvaret

AI engineer til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet søger to erfarne IT-arkitekter

Region Sjælland

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,