Læs også:
Holdet er sat: De skal redde statslige it-projekter
Hendes CV fylder to A4-sider, og så er interessen for skiløb ikke engang skrevet på.
Men det spiller nu heller ikke den store rolle for det arbejde, den 53-årige økonom Birgit Nørgaard skal udføre som næstformand i statens nye it-projektråd.
"Alle i rådet har noget at bidrage med, og alle har holdninger til projektledelse," siger Birgit Nørgaard, der vil trække på al sin erfaring fra uddannelsen på Insead, job som konsulent hos McKinsey, administrerende direktør for Carl Bro og bestyrelsesposter for blandt andet DSV.
Hendes tilgang til projektledelse er, at it-projekter kræver faglige kompetencer inden for blandt andet teknologi og jura i form af eksempelvis kontrakthåndtering. Men det er sjældent her, det går galt.
"Det er i den menneskelige dimension af projektet," siger Birgit Nørgaard og peger på den naturlige skepsis mod forandring.
Her er strategien
Derfor er løsningen og vejen mod vellykkede it-projekter en flerstrenget strategi, hvor der skal fokus på flere ting:
"Ensartede og fælles mål for alle i projektet, konflikthåndtering, forventningsafstemning og det at tage en timeout i projektet for at se, om man er på rette spor," remser hun op.
I det nye it-råd skal alle statslige it-projekter på over 10 millioner kroner vurderes. Særligt risikobetonede projekter kan sendes til ekstern vurdering, hvor en fra rådet deltager.
Samtidig bliver rådets opgave at tage hånd om en, hvis ikke brandvarm, så i hvert fald lettere lun kartoffel.
I rådets formålsbeskrivelse står nemlig gemt i teksten, at det skal ‘facilitere samarbejde og dialog med leverandører'. Men det er ingen hemmelighed, at netop forholdet mellem leverandører og Finansministeriet har været under frysepunktet.
Især under udarbejdelsen af en rapport fra ministeriet, der skulle kortlægge baggrunden for de mange mislykkede statslige it-projekter med budgetoverskridelsert, forsinkelser og andre dårligdomme. Det forlød nemlig, inden rapporten blev offentliggjort, at leverandørerne ville få aben og skylden for dårligdommene.
Så galt gik det dog ikke. Ikke desto mindre bliver det en del af rådets arbejde fremover at skabe et fornuftigt samarbejde mellem kunde og leverandør, forklarer Birgit Nørgaard.
"Vi vil tale med leverandører, konsulenter og ministerierne og få bud på, hvilke udfordringer, de står over for," siger Birgit Nørgaard.
Læs også:
Holdet er sat: De skal redde statslige it-projekter
It-branchen frygter 'forsigtigper'
Læs også:
Holdet er sat: De skal redde statslige it-projekter
Interessen blandt leverandørerne er da også stor, når det gælder det nye råd. For hvad betyder det egentlig for de mange leverandører til staten, som køber it for milliarder af kroner hvert eneste år?
Faktisk deltog over hundrede leverandører i de første informationsmøder, som rådet holdt i første halvår af 2011.
Leverandørerne, repræsenteret ved ITEK under Dansk Industri, hilser det nye råd velkommen. Men direktør Tom Togsverd rejser samtidig et advarselsflag.
"Vi har tiltro til, at det nye projektråd vil kunne være en nyttig rådgiver for de statslige myndigheder - vi kender jo medlemmerne af rådet og har kun godt at sige om dem," siger han.
"Vores eneste bekymring er, at der går for meget ‘forsigtigper' i de statslige myndigheder, så de i værste fald overhovedet ikke vil kaste sig ud i it-projekter - eller forskanser sig bag juridiske skjolde," siger Tom Togsverd.
Samtidig udtrykker ITEK-direktøren tilfredshed med, at branchen ikke blev udsat for ‘mudderkast', da aben for de mange mislykkede statslige it-projekter skulle placeres. Rapporten fra Finansministeriet landede i stedet med nogle fornuftige anbefalinger, herunder at nedsætte det omtalte råd.
"Det, vi har brug for, er et tillidsfuldt samarbejde, hvor vi i fællesskab når frem til brugbare løsninger. Det kræver mod fra begge sider, og vi er klar."
Han lufter samtidig et konkret ønske for de offentlige kunders tilgang til kravspecifikationer.
"Først og fremmest bør de offentlige kunder orientere sig langt mere om, hvilke standardprodukter der findes på hylderne, så kravspecifikationerne i højere grad matcher det, der findes på markedet, frem for at der skal opfindes nye dybe tallerkener hver gang, som så i øvrigt ikke kan stables," siger Tom Togsverd.
Åbne og ærlige it-firmaer
Birgit Nørgaard har endnu for lidt viden fra rådet til præcist at kunne pege på, hvor samarbejdet mellem leverandører og statslige myndigheder kan blive bedre. Men hun fortæller, at en god leverandør, uanset om den skal levere til det offentlige eller private, skal lytte til kunderne.
"Og så skal leverandører være åbne og ærlige om problemstillingerne," siger næstformanden i rådet.
For i sidste ende er målet et tillidsfuldt samarbejde. For alt i verden skal man væk fra en ond spiral, hvor bristede forventninger fører til usikkerhed, der fører til juridiske krav med videre, forklarer Birgit Nørgaard.
Hun understreger, at målet er et harmonisk og gnidningsfrit samarbejde med leverandørerne. Direkte adspurgt, om rådet i sidste ende ser sig selv på kundens side, leverandørens side eller midt imellem, er svaret klart:
"Vi er nedsat af staten og skal hjælpe ministerierne med rådgivning," siger hun.
Med hensyn til Tom Togverds konkrete ønske om ikke at bestille en nyopfunden dyb tallerken, hver gang staten skal købe ind, peger Birgit Nørgaard på, at det offentlige en gang imellem kan have tendens til at skulle opfinde nye it-systemer, hvor private virksomheder lettere kan købe standardsystemer.
Et af rådene i Finansministeriets rapport om it-projekter var da også, at ‘allerede indkøbte eller udviklede løsninger skal genbruges i videst muligt omfang'.
Med ballast fra det private erhvervsliv hos flere rådsmedlemmer vil rådet også kunne yde rådgivning på det forretningsmæssige plan.
Netop forskellen mellem private og offentlige it-projekter er ifølge Birgit Nørgaard, at it-projekter hos private virksomheder altid drives af forretningen.
"It er hjertet i flere sektorer, for eksempel finanssektoren, og vii har folk i rådet fra de områder," siger Birgit Nørgaard.
"I rådet vil vi sætte fokus på rådgivning om, hvorvidt de offentlige it-projekter forenkler administrative sagsgange eller forbedrer servicen," siger hun.
Der vil som sagt ikke blive tale om diktater, men sparring, understreger hun.
"Som jeg ser vores rolle, er det ‘hjælp til selvhjælp'," siger Birgit Nørgaard.
Dermed altså også sagt, at ministerierne ikke er tvunget til at følge rådets anbefalinger. Faktisk skal rådet gøre sig fortjent til at blive lyttet til af de ellers traditionelt så siloopdelte ressort-områder, som ministerierne er inddelt i.
"Vi tager jo også oftest selv imod råd fra nogen, som har en supplerende viden," siger hun.
Rådets opgave bliver da også, at fremme 'best practice' fra nogle af de gode statslige it-projekter, som ofte bliver glemt, men også findes derude, understreger Birgit Nørgaard.
Læs også:
