Læs også: Sådan vil finansloven påvirke dig
Bruttolønsordning, multimedieskat, skat af fri telefon og pc-ordning.
Forvirret?
For at finde hoved og hale i de seneste års mange ændringer i it-skattereglerne har Computerworld talt med revisor Niels Sonne fra Deloitte.
Han beskriver reglerne, som de i hovedtræk var før indførslen af multimedieskatten, mens vi havde multimedieskat, og nu efter den bliver afskaffet og nye regler træder i kraft 1. januar 2012.
Før multimedieskatten
Før multimedieskatten blev indført den 1. januar 2010, blev du beskattet af såkaldt "fri telefon".
I praksis betød det, at hvis din arbejdergiver betalte fastnettelefon, mobiltelefon eller bredbåndsforbindelse til hjemmet, så skulle du betale skat af de faktiske udgifter, som arbejdsgiveren brugte på det. Dog maksimalt op til 3.000 kroner.
Hvis din mand eller kone også fik fri telefon af sin arbejdsgiver skulle I tilsammen svare skat af højst 3.000 kroner.
Samtidig kunne I trække husstandens øvrige udgifter til telefoni fra de 3.000 kroner, så I reelt kunne ende med at svare skat af nul kroner.
Et eksempel kunne være:
En mor og far får hver betalt fri telefon for tilsammen 5.000 kroner af arbejdsgiveren, men skal altså maksimalt betale skat af 3.000 kroner. Hvis to teenage-børn så samtidig bruger for tilsammen 4.000 kroner telefoni, ville der i hustanden slet ikke skulle betales skat af fri telefon, fordi de 3.000 kroner reduceres (dog ikke til under nul kroner).
I denne periode udløste privat brug af en arbejdscomputer heller ikke beskatning, ligesom en bredbåndsforbindelse rent faktisk kunne være skattefri, hvis du hjemmefra havde mulighed for adgang til arbejdsstedets netværk.
Oveni det var der faktisk også en særlig hjemme-pc-ordning (nettolønsordning), som gik ud på, at hvis din arbejdsgiver betalte minimum 25 procent af udgiften til en ny computer, og du selv betalte op til 75 procent, så fik du et ligningsmæssigt fradrag for egenbetalingen (maksimalt 3.500 kroner kroner per år).
Til gengæld var der en såkaldt værnsregel mod at finansiere computere og tilbehør via en bruttolønsordning (lønnedgang).
Under multimedieskatten
Under multimedieskatten blev reglerne forenklet.
Nu blev reglerne meget firkantede og ikke til at tage fejl af: Multimedieskatten var en "rådigheds-beskatning", så havde du den mindste mulighed for privat benyttelse af et multimedie, skulle du betale skat af 3.000 kroner.
Skatten ramte derfor rigtigt mange danskere - også dem, der måske bare lånte en bærbar med hjem.
Til gengæld kunne du i denne periode så frit få stillet it-udstyr til rådighed via en bruttolønsordning (dog ikke et ubegrænset antal af hver type gode).
Det vil sige, at du i stedet for lønkroner simpelthen kunne vælge for eksempel en computer i stedet - uden at svare skat af den, fordi du jo allerede betalte din multimedieskat, forklarer Niels Sonne.
Efter multimedieskatten
Efter multimedieskatten lægges i graven, har meldingen fra regeringen været, at man nu skruer tiden tilbage til før multimedieskatten.
Men det er ikke helt tilfældet, vurderer Niels Sonne.
For godt nok skal du fra 1. januar 2012 til at betale det, der med den teknologisk udvikling må kaldes smartphone-skat igen. Altså du skal betale skat af fri telefon forstået som fastnet, mobiltelefon og bredbånd betalt af din arbejdsgiver.
Og igen er beløbet 3.000 kroner. Men de 3.000 kroner bliver nu meget lig multimediebeskatningen, forklarer Niels Sonne.
Det er nemlig uden hensyn til de faktiske udgifter, hvor man jo førhen slet ikke behøvede ramme på de 3.000 kroner.
Samtidig er det nu uden mulighed for modregning af egne udgifter som før multimedieskatten, og nu gælder pludselig også fuld beskatning af begge ægtefæller.
Altså intet loft på 3.000 kroner for hustanden, som inden multimedieskatten blev indført.
Derfor er det reelt ikke en tilbage-rulning til før multimedieskatten, mener Niels Sonne.
Nu kan du heller ikke længere købe skattefrit it-udstyr ind på bruttolønsordningen, idet værnsreglen også genindføres.
Derfor er bruttolønsordningen ifølge Niels Sonne nu en "død sild".
Han vurderer oveni, at den gamle pc-ordning også er lagt i graven.
Dermed har du heller ikke mulighed for, at din arbejdsgiver betaler mindst 25 procent af udgiften til en ny computer, og du selv betalte op til 75 procent, så du får et ligningsmæssigt fradrag for egenbetalingen (maksimalt 3.500 kroner per år). Ordningen, der altså fandtes før multimedieskatten blev indført.
Så egentlig er det kun de folkeskolelærere og andre, der uheldigt blev ramt af multimedieskatten, fordi de tog en arbejdscomputer med hjem engang imellem, der nu slipper for skat, forklarer Niels Sonne.
Men hvis du har fastnettelefon, mobiltelefon eller bredbånd betalt af din arbejdsgiver, skal du altså fortsat betale.
Derfor tror Niels Sonne også, at de 500 millioner kroner om året, som danskerne med afskaffelsen af multimedieskatten skal betale mindre til staten, ifølge regeringen, nok ikke kommer til at holde stik.
For indtægterne fra den nye smartphone-skat, der trods alt vil ramme mange danskere i 2012, betyder, at danskerne fortsat kommer til at betale mange millioner i it-skat, ifølge Niels Sonne.
Også mere end de 50 millioner kroner om året, som det fremgår "fri telefon"-skatten vil indbringe per år.
