Artikel top billede

Test: Tre effektive alternativer til dit skriveprogram

Vi har testet tre ultra-minimalistiske programmer til tekstbehandling, der kan erstatte funktions-fyldte programmer som Word, Pages og Writer.

Læs også:

Her er de gode kontorpakker til din smartphone

Er du træt af, at dit skriveprogram er tungt og kompliceret at danse med på tastaturet?

Går det dig på, at du præsenteres for hundredvis af funktioner, når du har brug for ganske få?

Og hader du, når dit dokument bliver omkalfatret til ukendelighed, fordi du forsøgte at kopiere noget tekst ind fra en email eller en webside?

Fat mod - hjælpen er ikke langt væk.

Mindre er mere

Vi har testet tre skrive-applikationer, der har det tilfælles, at de giver brugeren en absolut minimalistisk brugerflade, stort set ingen funktioner og fylder blot nogle få megabyte.

Det skyldes ikke, at udviklerne har været dovne eller ikke har haft fantasi til at tilføje masser af ikoner, man kan klikke på i tide og utide.

Nej, det er selve konceptet i de ultra-minimalistiske tekstbehandlings-programmer, at de ikke må fjerne fokus fra det, det hele handler om - at skrive.

Uanset om du har brug for at skrive dagsordenen til det næste bestyrelsesmøde, arbejder på en længere rapport om havmågens historie eller har brug for at digitalisere dine geniale strøtanker klokken to om natten, så kan iA Writer, Byword og Dark Room alle være noget for dig.

Det kan du ikke bruge dem til

Du kan godt glemme alt om at lege med skrifttyper, tabeller, farver og billeder i dit dokument, for det understøtter ingen af programmerne i særlig stor udstrækning.

Til gengæld åbner de næsten hurtigere, end du kan nå at klikke med musen, de sluger stort set ingen hukommelse på din maskine, og de fjerner al tekstformatering, uanset hvorfra teksten hentes.

Mindre er mere i denne sammenhæng. Disse tre applikationer har fokus på det at skrive - ikke det at layoute.

Det er lidt samme oplevelse, mange Windows-brugere kender fra Notesblok - men iA Writer, Dark Room og Byword har blot 100 procent fokus på skriveoplevelsen.

iA Writer

Læs også:

Her er de gode kontorpakker til din smartphone

iA Writer
Denne app blev født til Apples iPad, men er nu også kommet til Mac OS X, er på vej til iPhone og kommer ifølge producenten sandsynligvis også til Windows på et tidspunkt.

Prisen for app'en, der fylder blot 1,7 MB, er 54 kroner. Om det er for meget, kan man diskutere - men produktets værdi skal uanset hvad ikke måles i antallet af funktioner, men derimod i alle de funktioner, der er skrællet væk for at fokusere på det grundlæggende.

Resultatet er, at iA Writer kun lader dig skrive med en bestem font - den lækre Nitti - og med faste marginer.

iA Writer anvender Markdown-sproget til formatering. Når du eksempelvis vil lave et ord i fed, skal du skrive **fed** - fordelen ved det er, at man helt slipper for at bruge musen eller tastatur-kommandoer - selvom det sidste også lader sig gøre.

Fordelen er også, at den struktur, du opbygger med store overskrifter og mindre overskrifter (skrives eksempelvis # Overskrift og ## Overskrift) følger med, hvis du importerer til det andet skriveprogram.

iA Writer findes endnu kun til Mac, men kan være på vej til Windows også.

Fokus, fukus, fokus

Du har mulighed for at vælge 'Focusmode,' hvilket betyder, at kun den sætning, du arbejder på, er tydelig, mens alt andet fader ud.

Det kan sammenlignes lidt med oplevelsel af at skrive på en skrivemaskine, hvor du heller ikke ser den tekst, du allerede har skrevet - kun den sætning, du arbejder på.

iA Writer er så minimalistisk, at både top- og bundbjælken forsvinder, når du skriver.

Der er intet, absolut intet, andet end en hvid skærm og nogle sorte bogstaver. Dette kommer virkelig til sin ret, når man kører applikationen i fuldskærms-visning.

iA Writer har dansk stavekontrol, viser antal ord og antal tegn i dokumentet - samt et bud på, hvor lang tid det i gennemsnit vil tage at læse teksten.

Et klart minus er dog, at man ikke kan markere et udsnit af teksten for at se, hvor mange ord, der er i lige præcis det stykke. Man kan kun se antal ord for hele dokumentet.

Formater og fonte

Når man gemmer i iA Writer, foregår det som .markdown-filer, der er kodet i UTF-8. Man kan uden videre omdøbe filerne til .txt, hvis man ønsker at åbne i andre programmer.

Man kan også eksportere som PDF eller HTML - det sidste bruger man, hvis man vil åbne i eksempelvis Word og ønsker, at markdownsproget skal blive fortolket, så overskifter, fed og kursiv vises, som det skal.

iA Writer er på overfladen noget af det mest simple, der findes derude, men under overfladen imponerer app'en blandt andet ved, at den har iCloud-understøttelse, så man kan oprette et dokument på iPad'en, synkronisere via skyen - og fortsætte arbejdet på Mac'en.

Fonten, der anvendes i iA Writer er ekstremt lækker og dejlig for øjnene, ligesom den lyseblå cursor er ret tiltalende.

Dog er det lidt uheldigt, at man ikke kan ændre størrelsen på fonten, da den simpelthen er en tand for stor til vores smag.

Ifølge iA Writer er der lagt en del overvejelser i netop denne font-størrelse, så det er ikke noget, man har tænkt sig at ændre.

Derfor skal du vælge iA Writer

iA Writer er for dig, der bare ikke kan få nok af minimalisme og sætter pris på, at designere og udviklere, der ved, hvad de har med at gøre, har truffet layout-beslutningerne for dig på forhånd.

Er du på udkig efter noget, der lugter lidt af et rigtigt tekstbehandlingsprogram, men bare er mere simpelt, skal du næppe vælge iA Writer.

Tag i stedet et kig på de andre programmer i denne test.

Dark Room

Læs også:

Her er de gode kontorpakker til din smartphone

Dark Room
Dark Room, som denne artikel er skrevet i, er et gratis program til Windows-platformen. Det er en klon af programmet Write Room, der findes til Mac.

Dark Room har sit navn efter det standard-layout, programmet anvender - sort baggrund, grøn tekst.

Det udseende er lige en tand for syret for os, og så det det jo fint, at Dark Room lader dig ændre på baggrundsfarve, tekstfarve, fonte og størrelser.


Dark Room - nu med hvid baggrund.

Selvom Dark Room på den måde giver brugeren lidt flere valgmuligheder end iA Writer, så understøtter den ikke markdown-sproget.

Det gør det svært at bruge programmet til længere tekster, hvor man trods alt har brug for at have en eller anden struktur.

Man kan kun gemme som .txt-filer, hvilket er lidt en begrænsning i forhold til de andre programmer i denne test, der også lader dig gemme som HTML og PDF.

Dark Room mangler også en ordbog, men ordtæller er der heldigvis.

Det største minus ved Dark Room er dog, at vi flere gange under testen fik fejlmeddelser, når vi forsøgte at ændre noget under "Preferences." Det lugter lidt af gratis software på den dårlige måde.

Derfor skal du vælge Dark Room

Dark Room er desværre den eneste af de tre programmer i denne test, der findes til Windows. Der findes også andre Windows-applikationer i denne kategori - heriblandt det gratis Writemonkey.

Dark Room kan være det rette valg for dig, hvis du kan leve med de mangler, der er, og har brug for et tekstbehandlingsprogram, der fylder ganske lidt og er hurtigt at arbejde med.

Den præinstallerede Notesblok i Windows kan dog efter vores mening være et stort set ligeså godt bud - hvis man lige foretager nogle enkelte tilpasninger. Det kan du læse mere om på den sidste side i denne test.

Byword

Læs også:

Her er de gode kontorpakker til din smartphone

Byword
Byword er efter vores mening den klare vinder i denne test - dog med det forbehold, at den endnu kun findes til Mac OS X, og dermed ikke er en mulighed for Windows-folket.

Byword fylder blot 3,4 og fås til 59 kroner.

For det får du et tekstbehandlingsprogram, der kan alt det, iA Writer kan - og en hel del mere.

I Byword kan du skifte baggrund, fonte, størrelse og marginer. Og der er flere eksport-muligheder end i nogle af de andre programmer i denne test - eksempel kan du gemme dit dokument som en Word-fil.


Byword er testens vinder - men findes desværre kun til Mac OS X.

Du kan arbejde i Markdown-sproget, ligesom i iA Writer, men du kan også åbne et dokument som Rich Text, hvilket betyder, at alt er som i et almindeligt skriveprogram. Heldigvis har Byword-holdet ikke ladet sig friste til at føje en masse funktioner til programmet og dermed udhule dets eksistensberettigelse.

I stedet indeholder en simpel formaterings-boks, der kun giver dig de mest basale valgmuligheder.

I Byword kan du også indsætte links i teksten, ordtælleren virker helt efter planen i modsætning til i iA Writer.

Både iA Writer og Byword gemmer i øvrigt automatisk tidligere versioner af dit dokument, så du altid kan gendanne det, som det så ud for en eller to uger siden.

Det hele er at finde i en applikation, hvor der er kræset for designet og detaljerne, så det er en fornøjelse at arbejde. Et eksempel er, at teksten fader ud for oven og for neden på skærmen, hvilket ser ret cool ud.

Derfor skal du vælge Byword

Hvis du har en Mac og ønsker et andet og mere simpelt skriveprogram end Microsofts Word, OpenOffices Writer og Apples Pages, er Byword klart et bud.

Programmet er lynende hurtigt at arbejde med, har et flot design og tilbyder lige præcis den rette portion funktionalitet.

Et minus i forhold til iA Writer er, at Byword ikke har iCloud-understøttelse, og at det hverken findes til iPhone eller iPad.

Men så er der jo også...

Læs også:

Her er de gode kontorpakker til din smartphone

Notesblok

Det præinstallerede Notesblok-program i Windows er næppe velegnet til at skrive en længere roman med.

Det er ikke et program, der er bygget til egentlig tekstbehandling, men kan alligevel måske være det rette valg for dig, hvis du er Windows-bruger og ikke helt synes, at Dark Room er velfungerende nok.

Notesblok's helt store fordel er, at det er så lille et program, at det altid åbner på et splitsekundt, og at det er er perfekt til at fjerne tekstformatering med.

Med nogle små tilpasninger kan det derfor også fint bruges som et alternativ til dit almindelige skriveprogram, så længe det er kortere tekster, du arbejder med, og så længe du kan leve uden at kunne lave tekst med fed eller kursiv.


Notesblok er en gammel Windows-kending.

Et godt sted at starte tilpasningen er ved at gå op under Formater og så markere Tekstombrydning. Dermed hindrer du et klassisk irritationsmoment i Notesblok - at din tekst fortsætter i de uendelige ud i højre side af skrærmen.

Dernæst kan det give god mening at ændre skrifttypen og størrelsen efter din egen smag. Det gør du under Formater og Skrifttype.

Der er dog stadig to minusser ved Notesblok. For det første har du ikke mulighed for at vælge faste marginer, hvilket betyder, at teksten altid vil sprede sig over hele din skærms bredde, når du maksimerer Notesblok-vinduet.

For det andet har du ikke "ægte" fuldskæms-visning, hvor selv topbjælken forsvinder.

Men bortset fra det er Notesblok et fint lille program, der aldrig crasher og altid fungerer 100 procent efter hensigten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital kundeservice: Kom godt i gang med chatbots

Der er store gevinster at hente med chatbots, som kan håndtere en stor del af kommunikationen med brugere - både de eksterne som kunder og de interne som medarbejdere.Og lige rundt om hjørnet venter næste generation, nemlig de stemme-baserede chatbots, som står på skuldrene af de stemmestyrede home-devices som Amazons Alexa og Google Home.

07. december 2021 | Læs mere


Can AI bring value to your business?

You will learn how AI has been successfully used to enhance an existing business where artificial intelligence is deployed to work complementary to natural intelligence in a complex data process. And you will be presented with a business case where AI provides the possibilities of creating a completely new business platform, that would not otherwise have been possible.

08. december 2021 | Læs mere


Sådan styrker du din forsyningskæde gennem digitalisering

I dette webinar bygger CGI's eksperter bro mellem de overordnede, strategiske aspekter af den digitale værdikæde og mere konkret de nye muligheder, Intelligent Order Management til Microsoft Dynamics 365 FO byder på.

09. december 2021 | Læs mere