HTC: Her er mulig forklaring på smartphone-bøvl

Flere it-chefer har offentligt kritiseret HTC's smartphones og service. Se selskabets reaktion her.

Artikel top billede

Læs også:

Købte tusindvis af HTC-telefoner - nu skrottes de

Her er de mest fejlbefængte smartphones

Flere svenske it-chefer er i oprør over bøvl med HTC-telefoner.

Computerworld har talt med danskeren Peter Frolund, der er Managing Director for HTC Nordics, der ikke umiddelbart anerkender, at problemet er selve HTC-telefonerne.

"Dialogen går selvfølgelig på at finde ud af, hvad årsagen til det her er - typisk er der mange gange flere indgangsvinkler til, hvad årsagerne er. Det kan skyldes telefonen, det kan skyldes netværket, og det kan skyldes særlige løsninger, der er valgt af den pågældende virksomhed."

Hos den svenske pendent til sygesikringen har man ifølge Computerworld Sverige besluttet at skrotte tusindvis af telefoner af mærket HTC Wildfire, der kører Android.

Blandt problemerne er, at telefonerne ringer op af sig selv, at de har dårlig modtagelse og batteritid - og at "Försäkringskassan" ikke har kunnet få en mail-sikkerhedsløsning til at fungere.

Samtidig siger it-chef Peter Lindén fra Kemikalieinspektionen, at han har svært ved at komme i kontakt med HTC om problemer med HTC Radar Trophy og HTC Mozart med Windows Phone.

Her er HTC's reaktion

Peter Frolund, hvad er din reaktion på kritikken fra de svenske it-chefer?

"Vi tager al feedback, vi får fra vores kunder, seriøst og har så vidt muligt altid en grundig dialog med dem og har også en dialog med de kunder, der er nævnt i jeres artikel."

"Det er det, vi i øjeblikket er ved at undersøge i samarbejde med både operatører og de pågældende virksomheder."

Peter Frolund henviser samtidig til, at blandt andet HTC Wildfire S, som man er utilfreds med hos Försäkringskassan, er solgt i stort omfang i Sverige.

"Uden at vi på nogen som helst måde har set problemer i det omfang, som bliver nævnt i artiklen. Derfor er der noget, der tyder på, at der er nogle særlige forhold omkring de løsninger, der er blevet valgt, som vi skal se nærmere på sammen med de involverede parter."

Siger du dermed, at du ikke mener, at problemerne ligger i jeres hardware eller software?

"Jeg kan konstatere, at der for eksempel er solgt over 100.000 Wildfire S i Sverige, og at vi ikke er blandt de 100.000 kunder, som har set problemer i det omfang, der bliver nævnt her."

"Det betyder ikke, at vi læner os tilbage og siger, at vi ikke vil se på sagen - det gør vi selvfølgelig - men vi arbejder på at finde ud af, hvad årsagen kan være," siger Peter Frolund.

"Det kan være flere forskellige ting, som ligger uden for det, der har med os og vores telefoner at gør."

En af it-cheferne siger, at han ikke kan komme i kontakt med jer omkring problemerne. Hvad siger du til det?

"Det kan vi ikke helt genkende, men hvis der skulle være nogle misforståelser omkring det, er han meget velkommen til enten at tage fat i mig eller vores ansvarlige for vores erhvervssalg i Norden, og så tager vi bestemt en yderligere dialog."

Læs også:

Købte tusindvis af HTC-telefoner - nu skrottes de

Her er de mest fejlbefængte smartphones

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems