Computerworld-læsere: Derfor gik Polsag så skævt

Læserne på Computerworld giver deres egne bud på, hvorfor politiets skandale-ramte Polsag nu må skrottes, og millioner går tabt.

Artikel top billede

Læs også: [b]Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet.[/b]

Flere af Computerworlds læsere er røget til tasterne med deres meninger, vurderinger og anbefalinger, efter politiet i fredags valgte at skrotte it-systemet Polsag, som man ellers havde spyttet næsten en halv milliard kroner efter.

Justitsministeren kaldte det "en skandale", mens leverandøren CSC foreløbig har forholdt sig tavs.

Det har længe været kendt, at advarslerne blev givet på stribe, ligesom CSC og politiet undervejs har været i totterne på hinanden.

Det kan du læse mere om her:

Fra hot til skrot: Her er Polsags skandale-ramte liv

"Make shit work"
Forløbet får Computerworld-læser Brian Simonsen til at skrive i debatten:

"Det lyder som det sædvanlig clusterfuck af aaaaalt for mange høvdinge med en masse meninger, få brikker at flytte med, alt for store egoer og ingen kompetencer til rent faktisk at "make shit work"."

Han får opbakning af Ole Sauffaus, der skriver "Lige min tanke", og han uddyber:

"Men, det er jo standarden i ALT offentlig IT-udvikling ... Alt for få IT-talenter, og alt for mange overstuderede wannabees, der mener at "vide det hele" fordi de kan sende en email, og har tre års teoretisk undervisning om "informationsarkitektur" i bagagen," skriver han og prikker også til politikernes manglende it-baggrund.

Elendig leverandør

En anden debattør, Michael Larsen, kritiserer også leverandøren bag systemet, CSC. Og valget af leverandøren. 

"De burde have lært at CSC er en elendig leverandør af IT-systemer. Har de glemt AMANDA? Og hvad med SKATs Debitormonitor system som også er voldsomt plaget af problemer og overskridelser."

"Og glem nu ikke det Elektroniske Patient Journal system. For lige også at tilføje den Digitale Tinglysning. Og en sidste en kunne være Digitalt Motorregister. Har jeg glemt nogen?"

Han peger på, at selvom CSC måske er billigst i begyndelsen, er det slutregningen, der bør ses på.

Hvem er billigst i sidste ende?

"Har dette firma egentlig nogensinde leveret et system der virker? Hvor mange systemer skal de fejllevere for, at staten indser, de er inkompetente til deres arbejde? Der må da findes andre firmaer, der kan leve arbejdet."

"Men lad mig lige gætte hvorfor CSC altid lander ordrerne: de kan levere til den laveste pris! En offentlig licitation beror ikke kun på, hvem der kan levere til den laveste pris, [men] også hvem der kan levere det bedste produkt. Hvis det skal koste 100 mio ekstra for at få leveret et ordenligt system er det så ikke lidt bedre givet ud?," lyder hans råd.

Andre debattører kommer også ind på, hvorfor de vurderer, at selve projektets organisering har været medskyldig i it-fadæsen.

Læser-analyse: Årsagen ligger her

Hans-Henrik Kaaber skyder skylden på indkøbsproceduren og efterlyser en mere agil proces.

"Det virker altså ikke at skrive 2.000 siders kravspecifikation, involvere en stribe konsulenter og så i øvrigt vaske hænder og skyde på leverandøren."
 
"Vi må have en bedre indkøbsprocedure og - ikke mindst - en mere agil, forretningsorienteret og ansvarlig proces for udvikling og ibrugtagning," mener han.

Bureakrati skræmmer

Troels Arvin giver sit besyv med i forbindelse med en artikel, der beskriver hvordan svenskerne har håndteret deres it-system.

Læs også: Sådan har svenskerne løst politiets it-problemer

"Lærepengene er derfor, at begreber som "hyldevare" og "standardsystem" må betragtes som komplet ubrugelige buzzwords: Hvis "standard-systemet" for eksempel skal vrides og klemmes og lappes med gaffatape for at passe ind i det ønskede, gør det mere skade end gavn," skriver han.

"Jeg tror, at hovedproblemet er den lille danske andedam, hvor forskellige bureaukratiske regler over en årrækkke har fået skrumpet mængden af firmaer, der tør/gider at byde på opgaver. Tilbage bliver så de store papir-tiger-firmaer, som er supergode til at levere ringbind til udbudsforretninger, og som er top-professionelle til kontraktforhandlinger, men som er lousy til levere den egentlige vare," lyder det videre fra debattøren.

Agil: Argumenter for og imod

Klaus Even Enevoldsen peger hverken fingre af politiet eller CSC.
 
"Det er sikkert hverken Politiet eller CSC, der er den store synder, det er processen, den er gal med."

"Det er ikke muligt at beskrive et så stort projekt så detaljeret, som det kræves hvis man skal følge den vandfaldsprocess, som udbud lægger op til," forklarer han i debatten.

Han efterlyser også den agile vej.

"Der skal en anden metode til, den hedder Agile og er ved at udvikle sig fra at være den "nye" metode til at være standard metoden - det er der bare nogen, der ikke har opdaget endnu...," skriver Klaus Even Enevoldsen.

Det er Thomas Petersen dog uenig i. 

"Det lyder som en ansvarsfraskrivelse, du har gang i. I den daglige arbejdsgang har det netop være politiet og CSC, der har skulle styre processen, og alt for sjældent har der været råbt vagt i gevær."

"Indrømmet, man kan ikke estimere den endelige pris ud fra et udbud, når kravene ikke er på plads, men det findes der også virksomheder, der kan hjælpe med det, så kontorassistent Mogensen og færdselsbetjent Jensen ikke skal lave udbudsmaterialet."

"Men det er da politiets egen skyld, hvis de selv har gjort det, og det er da CSC's egen skyld, hvis de påtager sig en opgave, som slet ikke er fastlagt," slår Thomas Petersen fast.

"Og hvad har justitsministeriet lavet under forløbet... bare udbetalt flere penge, uden at vurdere de involverede parters kompetencer, doh! Typisk er vist det ord, der bedst beskriver den danske stats omgang med vore skattekroner - uanset partifarve," lyder argumenterne fra Thomas Petersen 

Men Klaus Even Enevoldsen fastholder sin vurdering: 

"Det du siger - blandt andet - er at vi skal være bedre til at beskrive systemet, vi skal være bedre til at lave udbudsmaterialet. Der er vi uenige."

"Vi skal være bedre til at samarbejde. Vi skal acceptere, at der ikke er nogen, der kan overskue konsekvenserne af så stort et projekt på forhånd og at vi skal dele projektet op i mange mindre delprojekter."

"Politiet kan ikke "købe" konsulenter til at beskrive deres krav. De skal finde kravene sammen med det hold af dygtige udviklere, der skal hjælpe dem med at bygge systemet," skriver Klaus Even Enevoldsen og henviser til litteratur om blandt andet den agile-tankegang.

Annonce

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

Københavnsområdet

Vivant ApS

IT-supporter til Servicedesk

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Senior Projektleder til sundhedssektoren

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec