Her er gravstenen med QR-koder til de efterladte

Det nyeste hit inden for gravsten er QR-koder med filer fra og om de efterladte. Produktet skaber visse etiske overvejelser, erkender en af opfinderne.

Artikel top billede

Nu kan de efterladte til Joan Hansen scanne gravstenen med en smartphone og QR-læser for at få flere oplysninger om deres afdøde familiemedlem. Foto: Stenhuggeriet i Øster Jølby.

Der er ikke sket mange innovative landevindinger i stenhuggerbranchen, siden mejslen blev opfundet.

I hvert fald ikke indtil nu, hvor en stenhugger-forretning på Mors ved Thisted har indført QR-koder til gravstenen, som efterladte og andre interesserede kan scanne med deres smartphone og derpå se tekster, fotos og høre lydfiler med den afdøde.

Stenhuggeriet i Øster Jølby indførte QR-koderne i januar, og har indtil videre fået forespørgsler fra flere andre stenhuggere og syv kunder, der har købt gravsten med QR-koden.

At QR-koderne til en pris á 2.000 kroner ikke er solgt i flere eksemplarer forklarer indehaveren af Stenhuggeriet i Øster Jølby, Gitte Røntved, med, at gravsten typisk først bliver solgt til foråret, når det er gravesæson.

Mig-og-mit-tiden

Hun har også en forklaring på, hvorfor stenhuggeriet pludselig er begyndt at sælge gravsten med indbygget højteknologi i form af QR-koder med indhold fra den efterladte.  

"Vi lever i en mig-og-mit-tid, hvor tv-sendefladen er fyldt med personlige tudeprogrammer, og vi uploader gladelig alt muligt materiale på steder som Facebook," siger hun til Computerworld og fortsætter:

"Jeg vil dog hellere se QR-koden på gravstenen som en bredere mulighed for personliggørelse af gravmindet end tidligere," lyder det fra Gitte Røntved.  

QR-koden fra stenhuggeriet på Mors bliver bygget ved hjælp af pulveriseret glassur, der bliver lagt på en hårdtbrændt keramikflise, så selve koden både er modstandsdygtig over for vind og vejr, samt har en glat overflade.

Derefter bliver flisen med koden hugget ind i stenen - gerne midt i det hele, så alle kan se den, fortæller Gitte Røntved.

Andre er mere diskrete.

"Vi har en kunde fra Ringsted, som har valgt en løsning med at gemme QR-koden bag en lille bronzelåge med lås på gravstenen, så kun familiemedlemmer med nøgle har adgang til koden," siger Gitte Røntved.

Begravet forretningsmodel

Det typiske indhold, som QR-koden gemmer på, er dødsannoncen fra avisen, navne på de efterladte, fotos fra ferieophold og nekrologer fra avisen.

Derfor kan alle ikke få en QR-kode

Stenhuggeriet i Øster Jølby kan dog også uploade lydfiler med den efterladte, mens filmklip endnu er for tunge til stenhuggeriets servere, hvor materialet bliver gemt og er tilgængeligt i 20 år. 

Hvad, der sker efter 2032, er endnu et åbent spørgsmål. 

"Om 20 år kunne det jo tænkes, at jeg selv har jord mellem tænderne, men mon ikke vi har fundet af en forretningsmodel inden da," siger 54-årige Gitte Røntved om QR-løsningen, der koster 2.000 kroner at få hostet hos stenhuggeriet. 

Ingen mord-ofre

Efter lanceringen af gravsten med de tre gange tre centimer store QR-koder er Stenhuggeriet i Øster Jølby blevet kontaktet af flere store danske og udenlandske medier, der har været interesserede i at høre mere om de etiske overvejelser for koderne. 

Og Gitte Røntved er på det rene med, at etikken også skal være i orden. 

"Jeg vil sige det på den måde, at man jo bare kan lade være med at scanne andre folks gravsteder, og QR-koden faktisk er mere diskret end store udsmykkede sten," forklarer hun. 

Hun siger samtidig, at QR-koderne kan indvarsle et skridt mod fordums gravsteder med forklaringer om den efterladte, der tidligere blev forklaret i selve udsmykningen af stenen. 

Og så er der lige pludselig blevet plads til hele stamtræet via QR-koden.

"På mange måder er det en tilbagevenden til familiegravstedet fra en tid, hvor vi ikke er så mobile som i dag," siger Gitte Røntved. 

Stenhuggeriet i Øster Jølby er dog ikke villig til at godtage alle slags filer.

Oplysninger om eksempelvis mord og død som følge af spritbillisme vil stenhuggeriet ikke have på sine servere, da det potentielt kan hænge gerningsmænd ud på kirkegården.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Technical

Region Sjælland

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job