Her er listen over verdens bedste cloud-lande

Se listen over de allerbedste cloud-lande i verden.

Artikel top billede

Lad spændingen blive udløst med det samme: Japan er det land i verden, der er mest parat til cloud computing.

Det konkluderer organisationen Business Software Alliance (BSA), der måske er bedre kendt i forbindelse med beskyttelse af ophavsrettigheder og kopiering af software, i en ny rapport.

Udgangspunktet er ifølge BSA, at vi har et globalt kludetæppe af love og regler, som ikke harmonerer med hinanden og derfor er med at bremse det fulde potentiale for det globale marked for cloud computing.

Sådan findes det bedste cloud-land

Organisationen har derfor opstillet en omfattende række parametre, der har dannet grundlaget for undersøgelsen, som har taget et år at lave.

Det har BSA gjort for at finde frem til de enkelte landes parathed i forhold til at styre væksten af et globalt integreret cloud-marked.

Undersøgelsen har benyttet følgende syv hovedkategorier:

Data-privatsfære, cyber-sikkerhed, cyber-kriminalitet, intellektuel ejendom, teknologisk driftskompatibilitet og lovmæssig harmonisering, fri handel og it-infrastruktur.

BSA har undersøgt 24 lande, der tilsammen står for 80 procent af verdens internet-trafik.

Kina i bunden

Top fem-placeringerne for markeder med de mest robuste cloud-politikker gik til Japan, Australien, Tyskland, USA og Frankrig.

I bunden af listen finder man Kina, Thailand, Vietnam og Brasilien.

"De sande fordele ved cloud computing ligger i omfanget," fortalte Robert Holleyman, formand og administrerende direktør for BSA, da Computerworld mødte ham i Bella Centret.

"I en global økonomi bør man kunne skaffe den teknologi, man har brug for til personligt eller professionelt brug, fra servere overalt i verden," lyder det fra BSA-bossen.

"Men det kræver love og reguleringer, der tillader data at strømme ubesværet mellem grænserne. Lige nu er der for mange lande, som har for mange forskellige regler, der stiller sig i vejen for den form for handel inden for digitale ydelser, som vi virkelig har brug for."

Overaskelser på listen

For mange danskere kommer det sikkert som en overraskelse, at Japan er det mest cloud-parate land i verden, men for Robert Holleyman giver det god mening.

"Japan rangerer samlet set øverst, fordi landet har en omfattende databasebeskyttelse, der ikke hæmmer handel, en bred vifte af strafferetslige love, IP-beskyttelse og en solid it-infrastruktur," forklarer han.

En større overraskelse er det måske, at USA først kommer ind på en fjerdeplads, men her mangler der stadig en bid i forhold til it-sikkerheden.

Også Polens høje placering på listen som nummer 11 må kategoriseres som en overraskelse.

"Polen klarer sig godt blandt andet i kraft af en god infrastruktur," siger Robert Holleyman.

Lukket cloud-land

Undersøgelsens mest paradoksale konklusion er dog nok, at nogle af de lande, der klarer sig godt i undersøgelsen, samtidig også murer sig selv inde bag love og reguleringer, der står i modstrid med andre lande.

For eksempel kan EU's fremlagte databeskyttelsesregulering underminere skyens potentielle omfang og dens økonomiske indflydelse, lyder det fra BSA.

"Et sundt nationalt marked for cloud computing kan ikke nødvendigvis overføres til et marked, som er tilpasset andre landes lovgivning på en måde, der uden problemer lader data strømme på tværs af grænser," siger Robert Holleyman.

"Lande, der murer sig selv inde, gør stor skade på lang sigt".

EU i front

Samlet set er der også en skarp skillelinje, hvad angår cloud-parathed mellem de fremskredne økonomier og udviklingslandende.

Lande som Japan, USA og EU-medlemmerne har etableret solide lovgivningsmæssige og regulerende fundamenter til at understøtte væksten inden for cloud computing.

Omvendt har udviklingslande som eksempelvis Kina, Indien og Brasilien et større arbejde foran sig i forhold til at tilpasse sig det globale cloud-marked.

Hele undersøgelsen og alle de elementer, der har ligget til grund for rangeringen, kan ses her (PDF).

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub