Staten overvejer retssag mod CSC for Polsag-forlis

Staten overvejer retssag mod CSC i Polsag-skandale. Hemmelig rapport med flere hundrede sider med Polsags fejl og mangler kan blive det tunge skyts i sagen.

Artikel top billede

En hemmeligstemplet ekstern rapport om det droppede CSC-system Polsag er Statens vigtigste skyts i overvejelser om at stille leverandøren CSC til ansvar for op imod en halv milliard spildte kroner.

Det erfarer Computerworld.

Den flere hundrede sider lange rapport fra Globeteam, der indholder screenshots og detaljerede gennemgange af fejl og mangler i systemet, fik i februar Justitsminister Morten Bødskov (S) til at trække stikket på det kraftigt fordyrede og forsinkede it-system og kalde projektet "en skandale."

Det skete efter en anmodning fra ministeren til Folketingets finansudvalg om at tiltræde et forslag om at droppe systemet.

Den hemmelige rapport, der angiveligt allerede dengang blev omdelt til finansudvalget, kom i endnu flere politikeres hænder i forbindelse med et fortroligt samråd med Justitsminister Morten Bødskov den 23. februar.

Her blev den hemmelige rapport, der tilsyneladende indeholder så meget skyts mod CSC, at Justitsministeren kastede håndklædet i ringen, omdelt til politikerne i Folketingets Finansudvalg.

Finansudvalget indkaldte ministeren til samråd for at få ham til at "redegøre for de økonomiske konsekvenser af beslutningen om at afvikle politiets nye IT-system Polsag - herunder om nogen kan stilles til ansvar for statens tab."

Måske allerede i forhandlinger

Computerworld erfarer, at Staten muligvis allerede kan være i forhandlinger med CSC om et forlig i sagen.

Alternativt overvejer man angiveligt en retssag om egentlig erstatning fra CSC for det droppede system.

Det tunge skyts i en sådan sag vil være rapporten, som CSC angiveligt ikke kender indholdet af, og som af samme grund fortsat er hemmelig.

Angiveligt overvejer man fordele og ulemper ved et forlig frem for en egentlig retssag.

Her spiller styrken af kontrakterne med CSC ind. Manglende tiltro til kvaliteten af kontrakterne og udsigten til at tabe en pinlig retssag kan pege i retning af et forlig.

Uanset fremgangsmåden er det formentlig kun en del af den halve milliard kroner, som kan komme tilbage i statskassen.

Tung beslutning

Justitsminister Morten Bødskov kaldte det i begyndelsen af februar en " tung og alvorlig beslutning" da han offentliggjorde Polsags endeligt og fortsatte i en pressemeddelselse:

"Vi vil ikke kaste flere gode penge efter dårlige, og vi vil ikke spille hasard med politiets betjening af borgerne ved at rulle et system ud i dansk politi, som vi ikke tror på kommer til at virke i praksis".

Senere har parter i den offentlige debat, blandt andet it-ordfører Michael Aastrup-Jensen (V) udtrykt frygt for, at de næsten en halv milliard kroner staten har betalt til CSC bliver afskrevet som tab.

Det ser dog ud til at justitsministeren har tænkt sig at gøre alt hvad der er muligt for at få pengene hevet hjem fra CSC igen.

I et svar til it-ordfører Dennis Flydtkjær forud for mødet, om hvorvidt ministeren mener, at leverandøren af Polsag kan gøres økonmomisk ansvarlig, svarer Morten Bødskov:

"Hvis Finansudvalget tilslutter sig aktstykket, vil Rigspolitiet sammen med Kammeradvokaten indlede drøftelser med leverandøren CSC om samarbejdets ophør. Det siger sig selv, at målet med denne proces naturligvis er at opnå det bedst mulige resultat for staten."

Fotroligt af hensyn til Statens retsstilling

Hvad ministeren svarede Finansudvalget på det fortrolige møde er også hemmeligt. Men Finansudvalget har efterfølgende bedt ministeren overdrage udvalget sit talepapir fra dagen.

Justitsminister Morten Bødskov oplyser i en mail til Computerworld, at "både den rapport, der er lavet med tekniske vurderinger af POLSAG - og de vurderinger af sagen som helhed, jeg har fremlagt for Folketingets Finansudvalg, er fortrolige." 
 
"Oplysningerne er fortrolige af hensyn til statens stilling i forhandlingerne med CSC," skriver Morten Bødskov om sagen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra CSC til Justitsministeriets overvejelserne om et forlig eller en retssag mod fimaet.

Læs også:

Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet.

Minister: Derfor trækker vi stikket på Polsag.

Fra hot til skrot: Her er Polsags skandaleramte liv.

Annonce

Collectia A/S

Cyber Security Engineer

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

Københavnsområdet

Statens IT

Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Uspecificeret arbejdssted

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job