Så hurtigt vokser markedet for leje-software på nettet

Omsætningen på markedet for Software-as-a-Service (SaaS) skyder i vejret med raketfart.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Læs også:

Få overblikket: Skal din software rykkes ud i skyen?

Efter 10 år på it-scenen har brugerne for alvor taget Software-as-a-Service, SaaS, til sig.

Analysehuset Gartner forventer, at omsætningen på SaaS-markedet når små 81 milliarder kroner i 2012.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til sidste år.

I 2015 vil omsætningen ifølge Gartner passere 22 milliarder dollars, 122 milliarder kroner.

"Efter mere end et årtis anvendelse fortsætter SaaS med at udvikle sig og vokse. Virksomhederne har lært SaaS-modellen bedre at kende, de er blevet bedre til at overskue deres it-budgetter, og samtidig driver den øgede anvendelse af cloud og Platform-as-a-Service udviklingen frem," udtaler Sharon Mertz, researchdirektør hos Gartner.

Brugen af SaaS varierer fra region til region, og udfordringerne er forskellige.

I USA og Canada går overvejelserne mest på den begrænsede mulighed for at tilpasse softwaren selv og den begrænsede integration til virksomhedens eksisterende systemer, forklarer Gartner-direktøren:

"I EMEA-landene er den store udfordring ustabile netforbindelser, mens man i Asien og Stillehavsområdet bekymrer sig mest om, at det tager længere tid at implementere, end man regnede med."

USA suverænt størst

USA har det mest modne SaaS-marked i verden, og alene her forventes omsætningen i 2012 at nå godt ni millarder dollars, over 50 milliarder kroner. I sammenligning med andre regioner er det her, man finder den mest udbredte brug af SaaS til udgiftsstyring og økonomi, e-mail og kontorpakker.

I Vesteuropa vil omsætningen passere 17 milliarder kroner (3,2 milliarder dollars) i 2012, mens Østeuropa forventes at nå en lille milliard kroner (169,4 millioner dollars), vurderer Gartner.

SaaS-omsætningen i Asien og Stillehavsområdet når 5,2 milliarder kroner (934,1 millioner dollars).

Japan kæmper med eftervirkninger af jordskælv, tsunami og et nedsmeltet atomkraftværk, og den anstrengte økonomi gør SaaS særlig attraktivt for japanske virksomheder på grund af relativt lave implementeringsomkostninger.

Omsætningen på SaaS-markedet forventes her at nå godt 2,7 milliarder kroner (495,2 millioner dollars) i 2012.

I Latinamerika vil SaaS-modellen omsætte for godt 2,3 milliarder kroner (419,7 millioner dollars) i 2012

Gartner definerer omsætningen af SaaS-produkter som totalsalget af nye licenser, abonnementer, service og teknisk support.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job