Computerworld News Service: Antallet af sikkerhedshuller i koden bag verdens større websites falder fortsat, men erhvervslivet er langsom til at rette fejl, der kan udnyttes af hackere, som anvender mere og mere avancerede værktøjer, advarer sikkerhedsekspert.
Det gennemsnitlige antal nye alvorlige sårbarheder, der blev introduceret på websites af udviklerne, lå i 2011 på 128, mens det i 2010 var 230 og i 2009 var 480, oplyser Jeremiah Grossman, der er teknologichef hos WhiteHat Security, der specialiserer sig i at teste websites for sikkerhedshuller.
De pågældende sårbarheder er at finde i specialtilpasset websitekode og kan derfor ikke rettes ved at udrulle opdateringer fra for eksempel Microsoft eller Oracle, advarer Grossman.
Bliver hele tiden dygtigere
Det tager ifølge WhiteHat Securitys statistik gennemsnitligt en organisation 100 dage at rette omkring halvdelen af sine sårbarheder.
Risikoen er, at sikkerhedshuller, der ikke lukkes hurtigt, kan blive opdaget af hackere, hvilket kan resultere i højtprofilerede kompromitteringer, som eksempelvis de angreb, som Sony, analysefirmaet Stratfor Global Intelligence og AT&T er blevet ramt af.
Hackerne bliver hele tiden dygtigere.
De bruger en bredere vifte af improviserede værktøjer til at finde kodefejl på websites. "Angrebssiden bliver bedre hvert år," siger Grossman.
Sikkerhedsanalytikerne hos WhiteHat Security forsøger konstant at hacke websites tilhørende finansinstitutioner og andre store virksomheder - med deres tilladelse. Udviklerne hos disse virksomheder fortæller ikke WhiteHat, hvornår de udruller nye funktioner eller foretager andre ændringer.
WhiteHats opgave er at finde eksempelvis cross-site scripting-fejl og sårbarheder, der åbner for SQL-injektioner.
"Vi knuser konstant websites," fortæller Grossman. "Døgnet rundt arbejder vi ligesom LulzSec eller Anonymous. Vi stopper aldrig."
Det er op til de pågældende virksomheder, om de ønsker at løse problemerne, hvilket ofte indebærer, at der skal dedikeres en udvikler, som ellers sidder og arbejder på en ny funktion, som virksomheden har brug for at udrulle, siger Grossman.
Det er en satsning, om man vil rette eller ikke rette, for det er ikke til at sige, om sårbarheden nogensinde vil blive opdaget af en hacker, men det kan koste virksomheden dyrt, hvis den opdages.
"Så spørgsmålet er: "Tager man en udvikler af et projekt for at arbejde på en fejlrettelse, som man ved muligvis aldrig vil blive udnyttet, og som måske eller måske ikke vil koste virksomheden noget overhovedet?" påpeger Grossman.
Det bedste er fra begyndelsen at skrive god software med et skarpt øje til sikkerheden.
"Vi kommer jo ikke til at lave perfekt software, men vi kan blive i stand til at lave software, der økonomisk set er godt nok," lyder vurderingen fra Grossman.
Oversat af Thomas Bøndergaard
