Her er grøn it også den billigste løsning
Læs også: Island bygger fællesnordisk supercomputer.
Island: Mængden af data, der suser rundt på tværs af internettet hver dag, er stigende.
Derfor er behovet for datacentre også stigende, og det bevirker, at vi skal til at tænke i nye baner for at imødekomme de økonomiske og miljømæssige udfordringer, der følger.
Det mener Paul Santeler, der er chef for HP's hyperscale business.
Han forklarer videre, at hvis man samler alle verdens datacentres energiforbrug og kalder det et land, så vil det land være på top fem-listen over de mest energiforbrugende lande på kloden.
"Forventningen er, at dataforbruget vil stige eksplosivt til i hvert fald tre gange sin nuværende størrelse i 2020. Det problem er vi nødt til at adressere, så vi kan tage hensyn til miljøet og klimaet," siger han.
Og det er her, Island kommer ind i billedet.
Island benytter geothermalsk og hydro-genereret energi, som de udvinder med meget lave omkostninger.
De kan derfor tilbyde nogle meget lave energipriser, som tilmed er meget forudsigelige.
Her er det billigt at bruge grøn it
Ud over besparelser på driftsbudgettet er der også en anden bonus ved at placere sine data i et islandsk datacenter.
Her er det nemlig ikke dyrt at tænke grønt. Faktisk er it-løsningen både billig og CO2-neutral.
"Forestil dig, vi har to produkter. Det ene er grønnere end det andet, men derudover er de helt ens - også prismæssigt. Her ville man vælge den grønne løsning og profilere sig på det. Hvis den grønne løsning derimod var bare en smule dyrere end den anden, så taler pengene, og de fleste ville i stedet vælge den anden. Her står vi i den situation, at den grønne løsning også er den billigste. Og det er dér, dynamikken ændrer sig," fortæller Jeff Monroe, der er chef for Verne Global, som står bag et datacenter nær Keflavik.
Læs også: Island bygger fællesnordisk supercomputer.
Derfor er det ikke sket tidligere
Læs også: Island bygger fællesnordisk supercomputer.
Derfor sker det først nu
Når Island ikke tidligere har været ude og profilere sig som datacenter-nation, så skyldes det, at der ikke tidligere har været de rette midler tilgængelige.
I dag er Island knudepunkt for de undersøiske kabler, der krydser Atlanterhavet, men tidligere har forbindelsen ikke været så hurtig og stabil, som den er i dag.
Det nyeste kabel, Emerald Express, er først færdigt ultimo 2013, og det forbinder USA (New York), Island og Irland.
Selvom Island mener at kunne servicere en stor del af den vestlige verden, så kan landet ikke komplet erstatte eksisterende datacentre.
"Hele datacenter-markedet omfatter omkring 3000 centre. Hvis vi bare får en halv til en procent af det marked, er vi kommet godt fra start. Vi kan sagtens servicere det nordamerikanske og det europæiske marked, men vi kan ikke erstatte alle datacentre i de to regioner. Der vil altid også være brug for lokale datacentre, men vi vil være et godt supplement til det eksisterende marked," siger Thorvaldur Sigurdsson, der er direktør i Reykjavik Energy.
Det kan vi ikke i Island
Selvom de islandske datacentre vil kunne servicere rigtig mange kunder, så er der alligevel begrænsninger.
De undersøiske kabler er ganske vist hurtige, men nogle opgaver er så krævende på hastigheden, at den geografiske afstand alligevel bliver for stor.
"Der er ikke kunder, vi ikke kan servicere, men der kan være applikationer, der ikke vil fungere i Island. Et eksempel kan være en banks applikation til børshandel. Sådan en applikation kræver en meget høj båndbredde, og den skal derfor være placeret lokalt," siger Jeff Monroe.
