Sådan kan it-chefen høvle it-udgifterne endnu længere ned

Udgifterne i it-afdelingerne er blevet reduceret meget. Men de kan sagtens komme længere ned.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Computerworld News Service: Michele Caminos, der er managing vice president i analysehuset Gartner, mener, at erhvervslivets it-afdelinger i dag står over for den virkelighed at skulle fungere i et "meget lean miljø."

En usikker økonomi og stramme budgetter er ifølge Michele Caminos i dag normen.

Reduktion af omkostningerne prioriteres stadigt højt. I en spørgeundersøgelse fra Gartner for nylig angiver de adspurgte it-chefer således dette som den tredje-højeste prioritet.

Vil bruge pengene på vækst

Samtidig ønsker it-cheferne ifølge Michele Caminos et større fokus i budgettet på ting som vækst og forandring i stedet for drift og infrastruktur.

"It-cheferne har virkelig presset udgifterne i bund, så man kan med rette spørge, hvordan vi kan blive meget mere lean," siger Caminos.

"Spørgsmålet er, hvor finder vi den største effekt?"

Hun peger på, at man ikke længere skal gå efter de lavthængende frugter.

"Man må i stedet kigge på, hvad den store bid af budgettet går til. Og lige nu er det infrastruktur og drift," siger hun.

Hun opridser 10 områder, hvor man som it-chef kan finde yderligere besparelser i løbet af de næste 12 måneder:

- Gå igennem alle dine netværksudgifter en gang til.

- Konsolider infrastrukturen og driften.

- Virtualiser infrastrukturen og driften.

- Strømlin it-driften.

- Reducer behovet for strøm og køling.

- Begræns storage-væksten.

- Optimer multi-sourcing.

- Styrk it-porteføljestyringen.

- Nedsæt brugen af it-support.

- Udskyd ikke-kritiske tiltag.

De fem første strategier vil ifølge Caminos "give mest smæk for skillingen."

Sådan skal du gribe opgaven an

Hun fortæller også, at Gartners globale spørgeundersøgelse af it-chefer peger på, at tre fjerdedele af alle it-afdelinger ikke fuldt ud har undersøgt og udnyttet disse omkostningsbesparende tiltag.

"Gennemsnitligt ser det ud til, at man kan spare mindst 10 procent i løbet af de kommende 12 måneder, hvis man fortsætter med disse tiltag. Man kan spare op til 25 procent over de næste tre år," siger hun.

"Det er mærkbart og noget man ikke bør overse, især ikke når vi arbejder i et meget lean miljø," siger hun.

Forbundet på kryds og tværs

Hun foreslår desuden, at man arbejder med alle 10 områder samtidig, da de er forbundet på kryds og tværs.

"Vi er nødt til at have et meget bredt favnende perspektiv og en meget vidtgående plan, vi kan ikke bruge en meget snæver tilgang til noget," siger Michele Caminos.

Hvad er handlingsplanen?

Caminos giver også nogle praktiske eksempler på, hvordan man kan implementere disse principper.

"Samarbejd med din teleleverandør om at presse udgifterne i bund," råder hun.

"Find individuelle medarbejdere med private teleabonnementer og flyt dem over til erhvervsabonnementer."

Med hensyn til mobiltelefoni kan det være, at man køber flere minutters taletid, end man har brug for, påpeger hun.

Selvom de fleste organisationer anvender sådanne services, er det de færreste, der drager fuld nytte af dem.

Strøm og køling er et af de områder, hvor man kan finde de største besparelser.

Michele Caminos beskriver, at man kan reducere strømforbruget ved hjælp af alt lige fra at introducere "grønne teknologier" såsom køling tilpasset hver enkelt enhed til at anvende avanceret administration af infrastrukturen i realtid.

Multisourcing er vejen frem

Hun fremhæver også multi-sourcing, hvor man for eksempel kan finde områder, hvor serviceleverandører kan overtage visse opgaver såsom desktopadministration og forældede mainframes.

Her foreslår hun Gartners 12-trins-dialog, som man kan bruge med det mål at anvende outsourcing som en strategisk frem for en taktisk tilgang.

Disse trin inkluderer, at man opretter en proces til sourcing-strategi samt sourcing-governance, og at man arbejder målrettet med at forbedre forholdene til serviceleverandørerne.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network