DLG's it-chef: Her er vores foretrukne it-systemer

I landbrugs- og fødevarekoncernen DLG vælger man altid en særlig type it-platforme. Det er der en helt bestemt grund til.

Artikel top billede

Når man snakker it hos DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab), så må man også sige SAP, for det er hjørnestenen i virksomhedens it-struktur.

Valget er faldet på SAP af to årsager.

"Produktet passer naturligvis godt til vores forretning, da vi er en meget logistik-tung virksomhed, og så slipper vi for selv at have en stor it-organisation," fortæller it-chef i DLG, Ole Victor Nielsen.

Han peger på, at når man har valgt en homogen platform, så hænger tingene sammen i hele forretningen.

"Det, vi helst vil bruge vores krudt på, er at knytte forretningen og it sammen. Derfor vælger vi standard-produkter," siger han.

"Vi er eksempelvis ved at lægge om til en Microsofts Office 365-løsning i skyen. Det betyder, vi må leve med en meget standardiseret løsning, men vi slipper for driften."

En anden ting, der er vigtig i DLG, er at it-systemerne fungerer hele tiden. Og derfor vælger DLG ofte den konservative vej fremfor at være på forkant med de helt nye it-systemer.

"Vi har nok en ret lav risiko-profil," griner Ole Victor Nielsen.

Så skal der høstes

I øjeblikket er de danske landmænd ved at bringe høsten i hus, og det betyder fast arbejde til it-systemerne i DLG.

"Det er uhyre vigtigt, at vores it-systemer ikke går ned i denne periode, hvor der er rigtig travlt," fortæller it-chefen.

"På de travle dage modtager vi op til 150.000 tons afgrøder per døgn fordelt på 100 forskellige lokationer rundt om i landet, og det skal bare køre."

"Vores løsning drives af IBM, og den er stabil. Og vi piller heller ikke ved it-systemerne, når der er spidsbelastninger. Opdateringer bliver lagt på i de mere stille perioder," siger Ole Victor Nielsen.

"Når vi implementerer nye ting, gør vi det også altid i små bidder. Eksempelvis starter vi i en lille region for at se, om det virker, før det bredes ud til hele organisationen."

Samme platform til datterselskaber

Landmænd er meget it-parate, men samtidig skal teknologien give god mening og være praktisk, for ellers bruger de den ikke, siger Ole Victor Nielsen.

Han giver et helt konkret eksempel:

"Vi har udviklet en app, som landmændene kan bruge til at bestille varer direkte fra stalden. Applikationen ved eksempelvis, hvilken foderblanding, der er i en bestemt silo, og nye forsyninger kan så bestilles via telefonen."

"Denne app har vist sig at være langt mere populær end vores web-bestilling, hvor landmanden skal ind foran computeren for at foretage samme handling," fortæller Ole Victor Nielsen.

En anden praktisk service er, at DLG leverer forbrugstal til landmændene og deres revisorer. Tal, som kan anvendes i budgetter, planlægning og til regnskaber.

"Vi har faktisk været meget tidligt ude med at levere data fra vores it-systemer til landmændene. Det har vi gjort i over 20 år."

En platform i DLG's datterselskaber

DLG's SAP-system giver desuden mulighed for, at firmaet kan anvende samme it-platform til sine mange datterselskaber.

"Der er rigtig mange regler, der skal overholdes i forbindelse med eksempelvis fødevareproduktion, og derfor bliver det langt enklere for os at administrere, når vi leverer én ERP-platform, der understøtter kvalitet og sporbarhed hele vejen igennem siger Ole Victor Nielsen.

"Vi har skabelonerne klar, og vi kan sætte et SAP-system i gang inden for en uges tid. Det koster ikke alverden, og licenserne er heller ikke det store problem i de små selskaber. Men det giver en enorm fordel for os, at alle arbejder på den samme platform," fortæller Ole Victor Nielsen.

Så det, I taber på gyngerne, det vinder I på karrusellerne?

"Lige præcis."

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

It-løsninger | København

Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S