Apple: Fjern disse Samsung-produkter fra hylderne

Apple vil have nedlagt forbud mod otte populære produkter fra Samsung.

Artikel top billede

Læs også:

Det kommer Apples sejr over Samsung til at betyde

Computerworld News Service: Apple har anmodet en amerikansk domstol om at blokere salget af otte produkter fra Samsung Electronics efter sejren i patentsagen fredag.

Apple anmoder den amerikanske distriktsdomstol for det nordlige distrikt i Californien om at få nedlagt foreløbigt forbud mod syv smartphones under Galaxy-brandet plus smartphonen Droid Charge.

Denne anmodning kommer efter afgørelsen i patentsagen, der siger, at Samsung har krænket adskillige af Apples patenter. Apple sigter efter et endeligt forbud.

Apples anmodning om forbud dækker specifikt Galaxy S 4G, Galaxy S2 AT&T, Galaxy S2 Skyrocket, Galaxy S2 T-Mobile, Galaxy S2 Epic 4G, Galaxy S Showcase, Galaxy Prevail og Droid Charge.

Det handler sagen om

Fredag nåede en jury frem til den kendelse, at Samsung har krænket Apple-patenter i kraft af visse funktioner i Samsungs multitouch-software, hardwaredesign og design af applikationers ikoner.

Juryen tilkendte Apple cirka seks milliarder kroner i skadeserstatning, som stadig kan blive tredoblet, hvis det bedømmes af en dommer, at patentkrænkelserne skete forsætligt.

Søndag anmodede Samsung en dommer om at ophæve et eksisterende foreløbigt forbud.

Denne dommer, Lucy Koh, havde i juni nedlagt forbud mod Galaxy Tab 10.1, før juryen overhovedet var nedsat.

Selvom juryens kendelse fredag hovedsageligt faldt ud til Apples fordel, så vurderede den dog, at Galaxy Tab 10.1 ikke krænker nogen af Apples patenter. Det antages, at Samsung sandsynligvis vil appellere alle aspekter af fredagens kendelse.

Oversat af Thomas Bøndergaard.

Læs også:

Det kommer Apples sejr over Samsung til at betyde

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job