Computerworld News Service: Intel og Hewlett-Packard er gået sammen om at designe og bygge en ny supercomputer til USA's energiministeriums National Renewable Energy Laboratory (NREL), der skal blive en af verdens mest energieffektive systemer til high-performance computing.
Det nye system vil indeholde en kombination af aktuelle 32-nanometer Xeon E5 processorer og fremtidige 22-nanometer Ivy Bridge-processorer samt cirka 600 Xeon Phi co-processorer baseret på Intels MIC-arkitektur, der alt sammen placeres i HP ProLiant Gen 8-servere.
Mere end en petaflops
Systemets samlede peak performance eller spidsydelse forventes at nå op over én petaflops, hvilket vil sige én million milliard (et ettal med 15 nuller bag) floating point-beregninger i sekundet.
Det bliver den største supercomputer, der udelukkende er dedikeret til forskning i vedvarende energi og energieffektivitet.
Supercomputeren vil ikke gøre brug af traditionel mekanisk eller kompressor-baseret luftkøling, men vil i stedet anvende vandkøling for at maksimere muligheden for genbrug af varmen.
Overskydende varme fra supercomputeren vil i kraft af det opvarmede vand fra kølesystemet blive pumpet ud til de tilstødende kontorer og laboratorier og til andre områder på NREL's campus for derved at reducere forbruget af centralvarme.
Verdens mest energieffektive
Det forventes, at dette kølesystem i kombination med et innovativt datacenterdesign vil betyde, at NREL-anlægget bliver verdens mest energieffektive datacenter med en power usage effectiveness (PUE) på 1,06 eller bedre.
"Vi har hos NREL valgt en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed i forhold til databeregning," udtaler Steve Hammond, der er leder af Computational Science Center hos NREL.
"Dette nye system vil gøre det muligt for NREL at øge vores beregningsmæssige kapacitet og samtidig være nøjsomme med vores forbrug af el og vand.
Intel hævder, at anvendelsen af selskabets Xeon Phi co-processorer er afgørende for anlæggets effektivitet med hensyn til balancen mellem strømforbrug og regnekraft.
Så effektiv bliver det store monstrum
NREL deltog i softwareudviklingen til Intels MIC-arkitektur og oplevede her, at det kun tog få dage at portere en halv million linjer kode ved hjælp af Xeon Phi-kernerne.
"Med modellering af vindenergisystemer lige fra meteorologisk skala til turbine-skala kan vi presse hver en dråbe ydeevne ud af vores simulationer," kommenterer John Michalakes, der er forsker ved NREL.
"Muligheden for at udvikle og optimere ved hjælp af det samme software-økosystem som værtsprocessoren Intel Xeon giver et gevaldig løft af applikationsydelsen, skaleringen og programmørernes produktivitet."
NREL's nye supercomputer vil efter planen stå færdig sommer 2013.
Supercomputeres strømforbrug er en af de helt store udfordringer på området. Jo større og kraftigere de bliver, des mere strøm skal der til for at holde dem kørende.
På International Supercomputing Conference i Hamburg tidligere i år kom det frem, at nogle af verdens største supercomputere også er verdens mest energieffektive.
Det gennemsnitlige strømforbrug blandt verdens 10 største supercomputere på tidspunktet for denne konference lå på 4,09 megawatt. Seks måneder forinden var det 4,56 MW. Til sammenligning var det gennemsnitlige strømforbrug blandt verdens 500 største supercomputere 671,3 kilowatt, mens det et halvt år forinden havde været 634 kW.
"Supercomputing er i høj grad et marked, hvor innovationen sker i toppen og siver nedad," kommenterer Erich Strohmaier, der er chef for Future Technology Group hos the Lawrence Berkeley National Laboratory.
"Så snart man har tillid til, at de fungerer, bliver alle nyskabelserne introduceret i et meget stort system. Det er derfor, de store systemer har en højere energieffektivitet end de små systemer," forklarer han.
Oversat af Thomas Bøndergaard
