Artikel top billede

Udviklerne gider ikke HTML5 - her er deres foretrukne platform

App-udviklerne gider ikke HTML5, som har alt for mange skavanker. Til gengæld er de vilde med en anden platform. Se her hvilken.

Computerworld News Service: En nyligt offentliggjort spørgeundersøgelse af over 5.500 mobiludviklere leverer endnu en bredside mod HTML5's omdømme som standard for udvikling af apps til mobile enheder.

Dermed synes standardens status som en af de mest oversolgte teknologier i årevis at være cementeret.

Apple derimod har stadig et særligt sted i udviklernes hjerter.

Det kan man dog ikke sige med samme overbevisning om Android.

I sin seneste kvartårlige spørgeundersøgelse blandt sine egne brugere konstaterer Appcelerator, der sælger en platform til udvikling af apps til mobile enheder, udbredt utilfredshed med stort set samtlige af de vigtigste funktioner i HTML5.

Derfor kan de ikke lide HTML5

Udviklerne bryder sig hverken om brugeroplevelsen, ydelsen, mulighederne for at skabe omsætning, fragmenteringen, distributionskontrollen eller sikkerheden.

Det dækker i store træk hele spektret af faktorer for HTML5-apps.

Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, for nylig udtalte, at hans største fejl hidtil har været at satse for stort på HTML5, og at han derfor er i færd med at flytte selskabet over til at anvende native kode.

Det står endnu ikke klart, hvorvidt den beslutning vil resultere i et tilbageskridt for åbne standarder.

Men på grund af Facebooks enorme tyngde kan man med en hvis rimelighed sige, at dette tiltag udgør et stort problem for HTML5's fremtid.

Kun én funktion er god

Et andet muligt perspektiv på sagen er, at Facebook ødelagde det for sig selv ved ikke at ansætte et tilstrækkeligt antal højt kvalificerede HTML5-udviklere.

De eneste HTML5-funktioner, der i spørgeundersøgelsen høster anerkendelse af udviklerne, er mulighederne for udvikling på tværs af platforme samt den rettidige udsendelse af opdateringer, hvilket roses af over 80 procent af respondenterne.

Michael King, der er chef for enterprise-strategi hos Appcelerator, mener ikke desto mindre, at HTML5 stadig har en fremtid, men at den vil være begrænset til en bestemt klasse af anvendelser.

HTML5 vil ifølge King være hensigtsmæssig at bruge til ting som formularer og apps med en lav grad af interaktion.

Apps med en større grad af interaktion kræver ifølge King et native miljø for at kunne give en tilfredsstillende ydelse, oplevelse samt nem adgang til indbygget funktionalitet i hardware og styresystem.

Her er udviklernes foretrukne mobil-platform

Ja til Apple, måske til Android og Windows 8

Apple fastholder i dette kvartal sin status som udviklernes favorit i forhold til udvikling af mobil-apps.

85 procent af de adspurgte udviklere er meget interesserede i at bygge apps til iPhone, mens 83 procent fokuserer i samme grad på apps til iPad.

Spørgeundersøgelsen blev foretaget i august, kun få uger før lanceringen af iOS 6 og iPhone 5, så udviklerne vidste endnu ikke noget om Apples kort-fiasko.

Da spørgeundersøgelsen blev gennemført, så udviklerne mest frem til funktioner i iOS såsom Apple Maps (37 procent) og forbedringer af Siri (22 procent).

På trods af problemerne med Apples korttjeneste "vil det enorme antal applikationer, der anvender Google Maps såsom Yelp og Facebook, nu hurtigt gå over til at bruge Apples nye korttjeneste, hvilket efterlader Google med et langt mindre publikum til sine Google-sponsorerede annoncer og Google-information," siger King.

Ikke for godt for Android

Det ser heller ikke alt for godt ud for Android.

Udviklernes interesse er ifølge denne spørgeundersøgelse faldet i tre ud af de sidste fire kvartaler.

66 procent af udviklerne er meget interesserede i at udvikle til Android-tablets, mens 76 procent er meget interesserede i at udvikle til Android-smartphones.

At Google indtil videre end ikke med Ice Cream Sandwich har været i stand til at sætte en stopper for den massive fragmentering af Android, har ifølge King fået udviklerne til at prioritere iPad og iPhone i stedet.

Hvad angår Windows 8, siger King:

"Det er åbenlyst, at Microsoft har et stort arbejde foran sig med hensyn til at overbevise udviklerne om, at Windows 8 vil blive en succesfuld platform."

Halvdelen af de adspurgte udviklere planlægger at udvikle til Windows Phone 8 til smartphones og til Windows 8 til tablets, mens det ikke har nogen interesse for den anden halvdel.

"Før spørgeundersøgelsen regnede vi med, at det, der trak, ville være Microsofts support og det faktum, at Surface har fået så begejstrede anmeldelser, men der tog vi fejl. Det, der interesserer udviklerne mest ved Windows 8-tablets, er faktisk muligheden for samtidig udvikling til desktop og tablet, som Microsoft leverer med lanceringen af Windows 8," fortæller King.

Udviklernes holdning til Windows 8-tablets peger på et problem, som Microsoft kun lige er begyndt at håndtere:

App-udviklerne graviterer mod platforme med store markedsandele, fordi det er her, de har størst sandsynlighed for at tjene penge.

Og til forskel fra desktop er Microsofts andel af den mobile verden meget lille.

Som King påpeger, er der ikke megen plads til fejltrin, når først Windows 8 og Surface er tilgængelig i tablet-markedet og Windows Phone 8 i smartphone-markedet.

Her er den helt store taber

RIM til udviklerne: Vi betaler jer for at blive
Som man kunne forvente, er RIM's BlackBerry-platform stadig i vanskeligheder hos udviklerne.

Kun ni procent af de adspurgte udviklere er meget interesserede i at bygge apps til styresystemet til smartphones og otte procent til tablets.

Det er det laveste nogensinde.

"Nedgangen i interessen for RIM er dramatisk, i lyset af at næsten 40 procent af mobil-udviklerne svarede at være meget interesserede i at udvikle til platformen i spørgeundersøgelsen fra januar 2011 - det understreger endnu engang, hvor hurtigt mobilmarkedet ændrer sig.

Det understreger også det faktum, at RIM er nødt til at levere en overbevisende oplevelse og tilbyde en massiv inddragelse af udviklerne med BlackBerry 10 for at have en chance hos mobil-udviklerne og genvinde sin relevans," lyder vurderingen fra King.

Men denne spørgeundersøgelse bringer ikke godt nyt for RIM, som satser stort på HTML5 i sin næste udgivelse af BlackBerry-styresystemet.

Selskabet er dog næppe uvidende om udviklernes kritik af HTML5 og deres modvilje til at satse på denne standard.

Som incitament for at udvikle til selskabets platform garanterer RIM en omsætning på 58.000 kroner for virksomheder, der skriver apps til BlackBerry 10.

For at kvalificere som modtager af denne garanti skal man som udvikler kunne dokumentere salg for cirka 5.800 kroner.

Alec Saunders, der er chef for udviklerrelationer hos RIM, hævder, at apps til BlackBerry er billigst at udvikle med en gennemsnitlig omkostning på kun cirka 87.000 kroner, mens apps til iOS gennemsnitligt koster 81 procent mere at udvikle.

Disse tal bygger ifølge Saunders på statistik fra Vision Mobile. Blandt de store udviklere til RIM tjener cirka 10 procent mere end 58.000 kroner på deres salg af apps pr. måned.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere