Tiltræder krævende stilling: Sådan vil jeg køre Nordjyllands it

Interview: Et af de mest krævende it-jobs i Danmark har sat en ny mand ved rorpinden. Ansvaret er stort, men der ikke skræmmende, lyder det fra Region Nordjyllands nye CIO.

Artikel top billede

Læs også: Dansk stor-region hyrer ny it-topchef: Skal styre 15.000 brugere

Tillykke med dit nye job, Claus Wegener Kofoed. Hvorfor sagde du ja til jobbet som CIO oppe i det nordjyske?

"Det er et stort og et spændende job. Samtidig er arbejdsbetingelserne gode. Regionen har centraliseret it-afdelingen, og det har ført til en god innovationsproces." 

"It er ikke bare tom snak, der er sat handling bag ordene, og det har været en af de primære begrundelser for mig. Rammebetingelserne for at lykkes i jobbet er til stede."

Men det er jo også et meget krævende job med et stort ansvar for mange mennesker og mange penge. Skræmmer det slet ikke?

"Nej, det gør det ikke, Det er en udfordring, men talstørrelserne skræmmer ikke. Men jeg har respekt for, at en så stor afdeling kræver ledelse, og at pengene skal forvaltes med omhu."

Hvad skal der ske?

Sundhed og digitalisering af arbejdsprocesser bliver to af dine hovedudfordringer. Hvad skal der ske, og hvordan vil du gøre?

"Regionerne skal i de kommende år gennemføre en produktivitets forbedring og sundhedsområdet stå for mere end 80 procent af it-budgettet, så det er den helt store opgave." 

"Her vil jeg ikke kun fokusere internt i Regionen, men også fokusere på tværs af regionerne via RSI (Regionernes Sundheds IT) for at få bedre kvalitet og udbytte. Patienterne skal have et sammenhængende forløb, og det er et af hovedfokusområderne at få det til at blive bedre." 

"Det er jo noget, der er blevet arbejdet med gennem mange år, og det forløb vil jeg fortsætte."

Hvad skal der ske med it-afdelingen?

"It-afdelingen skal fortsat trimmes, så vi kan levere mere for det samme. Det er en del af spillereglerne for Regionerne." 

Skal der så være færre folk til det samme arbejde?

"Nej, der er slet ingen agenda om, at der skal være færre it-folk. Slet ikke. Det handler om produktionsforbedringer ud fra det, som vi har. Det kan eksempelvis være, at vi skal levere flere timer til innovation eller implementering for derved at blive bedre."

Den føste opgave på posten
Hvad glæder du dig mest til?

"Mange ting. Det, som i øjeblikket står øverst på listen, er samarbejdet i Regionen, og så glæder jeg mig til at møde it-afdelingen. Jeg tiltræder jo først til januar, så i øjeblikket står jeg lidt på sidelinjen og kigger ind. Min første opgave bliver naturligvis at sætte mig ind i, hvordan tingene fungerer i praksis."

Claus Wegener Kofoed kommer fra en stilling som it-direktør i Energinet.dk.

Som ny it-chef i Region Nordjylland bliver han ansvarlig for et samlet it-driftsbudget på 176 millioner kroner og en it-investeringspulje på 40 millioner.

Herudover skal han stå i spidsen for 150 medarbejdere, fire kontorchefer, 15.000 brugere og 800 servere.

Læs også: Dansk stor-region hyrer ny it-topchef: Skal styre 15.000 brugere

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S