Læs også:
Galleri: Så vild kan en gennemdigitaliseret dansk skole blive
Folkeskolen får intet ud af dyre it-investeringer
Engang kom danske skoleelever ind på deres pladser i klasselokalet, læreren rømmede sig, og roen sænkede sig over forsamlingen, inden en udvalgt elev gik i gang med at remse kongerækken op.
De tider er forbi.
I dag kræver danske skoleelever mere nuanceret undervisning med it-hjælpemidler som et af de helt fundamentale omdrejningspunkter.
"Spændende undervisning med inddragelse af forskellige hjælpemidler som smartboards, almindelige bøger og computere forbedrer indlæringen og hjælper mod skoletræthed," mener Mathias Green på 16 år, der er næstformand i foreningen Danske Skoleelever.
Mathias Green påpeger, at it-hjælpemidler som pc'er, tablets og smartphones er en helt naturlig del af danske skolebørns hverdag, og at unger helt ned til treårs-alderen benytter tabletcomputere til at tegne med.
Derfor skal it-værktøjerne også hives mere og bedre frem på skolebænken.
"Samfundet har ændret sig, og hvis vi ønsker rigtigt dannede mennesker, så styrker det hverken eleverne eller samfundet, hvis it bliver holdt ude af undervisningen," lyder det fra Danske Skoleelevers næstformand.
Lærerne kløjes i it-hjælpemidler
Fokus på mere og bedre it-integration fra Danske Skoleelever kommer sideløbende med, at undervisningsminister Christine Antorini (S) i dag præsenterede regeringens skolereform, der blandt andet indebærer længere skoledage for både lærere og elever.
I den forbindelse har Danske Skoleelever sammenfattet 10 punkter, som de mener, vil styrke undervisningen i folkeskolen.
Nummer to på listen er en mere digitaliseret undervisning, og her kan børnenes it-kundskaber også være en medspiller i klasselokalet.
"Vi oplever tit, at lærerne kløjes med de it-hjælpemidler, som de får stillet til rådighed. Kvaliteten af undervisningen med integreret it er derfor meget svingende. Vi mener, at man i disse situationer kan fokusere på systematiseret it-support fra elevernes side," foreslår Mathias Green.
Eleverne underviser lærerne
Med sit forslag anbefaler Mathias Green, at en skole kan have op mod 20 elever med interesse i it, der bliver en omvandrende it-support til lærerne, når der er bøvl med teknikken.
Manglende it-fokus skævvrider folkeskolen
Han tilføjer, at lærere med it-interesse naturligvis også er velkomne i it-support-gruppen, der skal være en frivillig enhed på alle danske folkeskoler.
"Men eleverne er på mange måder mest it-parate, og der kunne også være tale om elevundervisning af lærerne i it, selvom det nok kræver en kulturændring i folkeskolen," forklarer han og indskyder, at udover ændringen i kulturen, så kræver den slags initiativer både fokus og villighed blandt politikere.
"Lærerne er den naturlige autoritet i klassen, men de ved ikke nødvendigvis bedre på alle punkter. De skal måske bare være bedre til at udnytte elevernes it-kundskaber som ressourcer, og elevernes bør også tages med på råd, når der besluttes noget omkring it-undervisning og eksempelvis it-indkøb," vurderer Mathias Green.
It-færdigheder på 1. og 2. klasse
Ud fra sine egne og andres erfaringer mener Mathias Green, at danske skoleelever kommer ud af folkeskolen med vidt forskellige it-kundskaber alt afhængig af, hvor de har gået i skole.
Og det er skidt for styrkelsen af Danmark som et digitalt samfund, lyder det fra næstformanden for Danske Skoleelever.
"Dem med de gode it-kundskaber, de vil jo kunne klare sig bedre i den digitale virkelighed end de elever, som ikke har lært så meget omkring it. Det vil kun styrke Danmark, hvis der kommer fokus på bedre it-support fra elever - eller it-interesserede lærere - på alle skoler i landet," forklarer Mathias Green.
18 øre til it-hjælpen i skolen
I dag er der allerede såkaldte digitale skolepatruljer, der består af it-superbruger elever, der kan hjælpe klassekammerater med tekniske udfordringer.
Senest har Ministeriet for Børn og Undervisning støttet Danske Skoleelever med 130.000 kroner øremærket til de digitale patruljer i 2012 og 2013.
Med godt 710.000 elever i skoleåret 2011/12 svarer det til, at der er sat 0,18 kroner af per elev, når it-sidemandshjælpen skal styrkes.
Til sammenligning koster eksempelvis en såkaldt PISA-undersøgelse af danske elevers færdigheder alene i Danmark op mod 50 millioner kroner.
Det koster årligt 39 milliarder kroner at drive den danske folkeskole.
Læs også:
Galleri: Så vild kan en gennemdigitaliseret dansk skole blive
