EU sænker prisen på patenter med 80 procent

EU sænker prisen på patenter drastisk med et helt nyt regelsæt.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Europa-Parlamentet har stemt for oprettelsen af et fælleseuropæisk patentsystem. Hensigt er at gøre det billigere og enklere at opnå patent.

Parlamentet godkendte tirsdag alle tre lovforslag, der var nødvendige for oprettelsen af det nye patentsystem: Det fælles patent, oversættelsesordningen og etableringen af en fælles patentdomstol.

Ikke alle EU-medlemslande ønsker at deltage i det nye system: Italien og Spanien undlod at deltage.

De vil dog til enhver tid kunne vælge at tilslutte sig.

Det nye system vil reducere udgifterne ved at opnå patent i de deltagende lande med op til 80 procent.

Patentbeviserne vil blive udformet på engelsk, fransk og tysk ligesom også ansøgningerne skal være på et af disse sprog.

Lande skal ratificere

Det næste skridt er, at Rådet for Den Europæiske Union skal godkende Parlamentets beslutning, hvilket dog burde være en formalitet, da Rådet i forvejen gav sin opbakning til teksten mandag.

Herefter skal hvert EU-medlemsland ratificere aftalen.

"Den internationale aftale om oprettelse af en fælles patentdomstol træder i kraft den 1. januar 2014 eller efter, at 13 af de deltagende medlemslande har ratificeret aftalen, forudsat at Storbritannien, Frankrig og Tyskland er mellem dem," står der i en pressemeddelelse fra EU-parlamentet.

"De to andre retsakter vil gælde fra 1.januar 2014 eller fra den dato, hvor den internationale aftale træder i kraft afhængigt af, hvilken dato, der er den seneste."

Der er dog ingen frist for ratificeringen, så processen kan komme til at tage lang tid, udtaler en person med forbindelse til EU-parlamentet.

Oprettelsen af et fælleseuropæisk patentsystem har været debatteret siden 70'erne og mange af medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP'erne) udtrykte under debatten tirsdag morgen i Strasbourg glæde over, at der nu efter 30 års forhandlingerne endeligt kan oprettes et nyt patentsystem.

Her er målet med de nye patentregler

Det vil fremme innovationen, at det gøres enklere og billigere for innovatorer at registrere patenter og at de juridiske rammer gøres enklere, påpegede Toine Manders, der er MEP for Nederlandene og medlem af gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa. Han er også opfinder og jurist.

Det var dog ikke alle, der var glade for udfaldet af afstemningerne.

De MEP'er, der er imod de vedtagne tekster, er bekymrede for, at det nye system vil være skidt for innovation og erhverv og at Parlamentet afgiver magt ved at have godkendt lovpakken.

Det nye patentsystem "betyder, at Europa-Parlamentet vil give afkald på al sin politiske magt til en organisation ... der ligger uden for EU," udtaler Christian Engström, der er MEP for det svenske Piratpartiet.

Han tilføjer, at han dog også ønsker et europæisk enhedspatent, men et der ikke hæmmer innovationen, som han mener, det nye patentsystem gør.

Mobilproducenten Ericsson, som ejer cirka 30.000 patenter inden for mobil telekommunikation, er også imod det nye patentsystem.

Selskabet sendte mandag et brev til MEP'erne med en opfordring om at stemme imod forslagene om et enhedspatent, fordi selskabet mener, at det nye system er skidt for det europæiske erhvervsliv.

Ericsson ville støtte en patentreform, hvis den resulterede i et bedre system, end det vi har i Europa i dag, skriver Nina Macpherson, der er vice president og chefjurist for Ericsson.

"Den aktuelle pakke af forslag for en patentreform i EU opnår desværre ikke dette vigtige mål," skriver hun.

Det nye system lægger ifølge Macpherson op til misbrugende adfærd heriblandt håndhævelsen af svage eller ugyldige patenter og gør det muligt for patentindehavere at true med forbud på tværs af EU for at presse penge af legitime virksomheder, der producerer og sælger produkter i Europa.

"Det vil skade innovation, konkurrence og erhvervsliv i Europa i de kommende årtier," advarer hun.

To andre modstandere af det nye patentsystem, Nokia og BAE Systems, har underskrevet et fælles brev til MEP'erne, hvor de advarer:

"Den aktuelle lovpakke vil få europæiske virksomheder til at placere deres infrastruktur såsom fabrikker og lagerbygninger uden for jurisdiktionen og afholde virksomheder med domicil uden for EU fra at investere indad."

Webstedet www.unitary-patent.eu er kommet i besiddelse af disse to breve. Repræsentanter fra de pågældende selskaber har bekræftet deres ægthed.

Ikke alle virksomheder deler dog Ericssons syn på sagen.

De små og mellemstore virksomheder står til at få fordele ved de lavere udgifter i forbindelse med ansøgning, oversættelse og jura, udtaler den europæiske arbejdsgiverforening for håndværk og små og mellemstore virksomheder UEAPME, der byder beslutningen velkommen, da organisationen er overbevist om, at det nye patentsystem vil fremme innovation og SMV'ernes konkurrenceevne.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec