Økonomisk vækst og digitalisering går tilsyneladende rigtigt fint hånd i hånd i de kommende to år i EU-landene.
Men det gør medlemslandenes nuværende it-aktiviteter tilsyneladende ikke.
Europa-Kommissionen med kommissær for den digitale agenda, Nellie Kroos, i spidsen, har nedfældet syv digitale prioriteringer, som skal sikre, at de europæiske it-kræfter bliver brugt bedst muligt i alle EU-medlemslandene i 2013 og 2014.
It-økonomi med syvmileskridt
De syv prioriteringer kommer som direkte følge af, at EU vil stramme op på sin digitale dagsorden, der blev nedfældet for to år siden.
"Den digitale økonomi vokser syv gange så hurtigt som resten af økonomien, men dens potentiale bremses i øjeblikket af en usammenhængende politisk ramme på fælleseuropæisk niveau," lyder forhåbningerne og erkendelserne i indledningen til Kommissionens to-do-liste med de syv fokuspunkter.
Hvis EU's digitale dagsorden fra 2010 og den nyligt reviderede to-do-plan bliver fulgt mere nøje i alle EU-lande, vil det øge det europæiske bruttonationalprodukt med fem procent, skriver Kommissionen i sin pressemeddelelse.
Det svarer til et løft på 763,5 milliarder kroner, der igen svarer til en fjerdel af Grækenlands samlede gæld.
I Kommissionens regnestykke er også med, at omkring en million europæiske it-stillinger vil gå tabt i 2015, hvis der ikke bliver gjort en effektiv it-indsats, mens det fælleseuropæiske digitale initiativ derimod kan skabe 1,2 millioner nye stillinger alene ved udbygningen af it-infrastrukturen.
Kommissionen prioriterer bredbånd
Øverst på Kommissionens liste over de digitale syv prioriteringer står lovgivningsmæssige regler for og mulighederne for statsstøtte til bredbåndsudrulning.
"Der er behov for flere private investeringer i faste og mobile bredbåndsnet med høj hastighed. Derfor er færdiggørelsen af en ny og stabil lovgivningsmæssig ramme for bredbånd Kommissionens digitale topprioritet i 2013," lyder forklaringen.
Der vil i den forbindelse til næste år komme 10 pakker til den europæiske teleindustri, som blandt andet omhandler netneutralitet, forsyningspligt og nye omkostningsberegningsmetoder for engrosadgangen til bredbånd.
Besparelse på 750 milliarder
Kommissionen vil i perioden 2014 til 2020 investere knap 70 milliarder kroner i bredbånd og i digitale tjenester, som den nævner som sin prioritering nummer to.
Sådan vil EU skabe 1,2 millioner it-jobs
De digitale tjenester indebærer i EU-sammenhæng blandt andet e-signaturer, som vi i Danmark kender fra eksempelvis NemID, der skal styrke brugen af mobile medarbejdere, brugen af fælleseuropæiske patientjournaler og offentlige e-indkøb.
Kommissionen anslår, at der kan spares omkring 750 milliarder kroner på e-indkøb og reducere administrative omkostninger med 15 til 20 procent.
Vil skabe flere it-job
I en tid med stor europæisk arbejdsløshed vil Kommissionen som sit tredje fokusområde forsøge at skaffe kvalificeret arbejdskraft til 1,2 millioner ledige it-job inden for de næste tre år.
Det skal ske igennem øget samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessteder samt øge antallet af it-efteruddannelser.
Derudover skriver Kommissionen i sin pressemeddelelse, at Europa skal gøres mere "opstartsvenligt".
Måske kommende lov om cyberforsvar
Det fjerde punkt på EU's digitale agenda er, at "EU bør kunne tilbyde verdens mest sikre miljø på nettet, hvor brugernes frihed og privatlivets fred respekteres".
I den henseende vil Kommissionen fremlægge en strategi og et direktivforslag, der fastlægger et fælles minimum for beredskab på nationalt niveau - hvilket med andre ord vil sige, at EU forbereder sig på at bekæmpe cyberangreb.
Det direktivforslag kan blive til et reelt EU-direktiv, som Danmark skal implementere i sin lovgivning.
"Dette vil virke stimulerende for skabelsen af et større europæisk marked for produkter med indbygget sikkerheds- og privatlivsbeskyttelse," lyder det økonomiske argument mere sikkerhed.
Mere cloud computing
Som punkt nummer fem angiver Kommissionen, at den vil børste støvet af ophavsretten.
Det skal ske i en offentlig høring til næste år, hvorefter det ifølge planen skal diskuteres i 2014, om der efterfølgende skal fremsættes et reformforslag i 2014.
Som sit næstsidste fokusområde vil Kommissionen i de kommende år lancere flere cloud-projekter. Og her er armbevægelserne ikke just små.
"...den offentlige sektors indkøb skal bidrage til at skabe verdens største cloud-baserede ikt-marked og samtidig gøre op med nationale markeders lukkethed og forbrugernes skepsis."
Som sidste prioriteringsområde vil EU foreslå en strategi, der kan gøre Europa mere attraktivt for udviklingen og produktionen af mikro- og nanoelektronik.
