Derfor vil mange it-virksomheder sælge fra i 2013

I de kommende måneder vil vi kunne se en bølge af frasalg af aktiver i it-markedet tage fart. Det er der specielle grunde til. Se dem her.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Der er noget, der tyder på, at vi i løbet af det nye år vil se en bølge af it-virksomheder, der afhænder aktiver og produktlinjer af både økonomiske og strategiske grunde, skriver revisions- og konsulentvirksomheden PricewaterhouseCoopers.

"PwC har iagttaget en stigning i antallet af samtaler med klienter angående planlægning af frasalg," står der i rapporten.

"I en rundspørge blandt 30 procent af Fortune 1000-it-virksomhederne svarer cirka 75 procent, at de forventer at frasælge aktiviteter i løbet af de næste 12 måneder."

Der er ifølge rapporten flere grunde til, at it-virksomhederne sigter efter at afhænde dele af deres forretninger.

Hjem til kernemarked

For eksempel ønsker en virksomhed, der har kastet sig over et relateret produktområde, måske at vende tilbage til sit kernemarked.

It-virksomheder kan desuden ønske at sælge aktiver med det formål at finansiere projekter af højere prioritet.

Herudover kan et frasalg være "obligatorisk såsom når opkøb af en betydelig størrelse godkendes af de relevante myndigheder på det vilkår, at visse aktiver frasælges forud for opkøbet," skriver PricewaterhouseCoopers.

En mere generel grund til at forvente et stigende antal frasalg er den lange række af konsolideringer, der er foregået i it-branchen i løbet af de sidste 10 år:

"Denne periode af uorganisk vækst og ekspansion har dækket over behovet for systematisk revurdering af de opkøbte virksomheders produkter og tjenester."

Cloud og consumerization

Større forandringer i it-branchen såsom udbredelsen af cloud computing og den såkaldte consumerization er ifølge PricewaterhouseCoopers ligeledes udløsende faktorer for den kommende bølge af frasalg.

Lave rentesatser på udlån vil også hjælpe til at sætte skub i nye handler:

"It-orienterede kapitalfonde vil kunne købe aktiver, der forsøges frasolgt, så længe sælgernes forventninger angående værdiansættelse ikke hæmmer det forventede investeringsafkast."

Hvis denne prognose er korrekt, kan det få indflydelse på erhvervslivets it-afdelinger, når de produkter, der her anvendes, skifter ejere.

Det kan føre til usikkerhed med hensyn til blandt andet roadmaps, priser og kontrakter.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,