Samsung på vej med stime af open source-telefoner

2013 ser ud til at bydehele fire nye, stærke udfordrere i mobilmarkedet.

Artikel top billede

Læs også: It-kæmper udvikler på nyt Linux-styresystem til mobiler.

Computerworld News Service: Samsung har planer om i år at lancere sine første mobiltelefoner baseret på Tizen, der er et Linux-baseret styresystem, der hovedsageligt skal konkurrere med Googles Android.

Tizen udvikles af Samsung og Intel delvist for at gøre de to selskaber mindre afhængige af Android, der er styresystemet på cirka to tredjedele af alle smartphones, der sælges i dag.

Apples iOS er det næstmest populære mobil-styresystem på markedet, men er ikke tilgængelig for tredjeparter.

Samsung er verdens største producent af mobiltelefoner, så alene dette selskabs opbakning vil kunne give Tizen et stærkt indledende fodfæste i markedet.

Kommer i år

Men en pressemeddelelse fra Samsung indeholder ingen oplysninger om, hvilke typer telefoner der får det nye styresystem eller nøjagtigt hvor mange, der er tale om.

"Vi har planer om at sende nye konkurrencedygtige Tizen-enheder på markedet i år og vil afhængig af markedsvilkårene fortsætte med at udvide produktlinjen," skriver selskabet i en e-mail, der citeres af Bloomberg News.

I forrige uge rapporterede en japansk avis, at Japans største mobilselskab, NTT DoCoMo, havde indvilget i at understøtte Tizen og havde planer om at lancere en telefon baseret på platformen i år.

Samsungs udtalelse kommer også blot én dag efter, Canonical offentliggjorde planer om at lancere en udgave af Ubuntu til smartphones.

Ubuntu vil i år blive promoveret overfor telefonproducenterne og de første telefoner vil muligvis begynde at dukke op sidst på året eller i starten af 2014.

Med disse to nye Linux-baserede mobil-styresystemer ser det ud til, at der i 2013 vil ske interessante ting i mobilmarkedet, især i lyset af, at Windows Phone 8 blev lanceret for nyligt, mens BlackBerry 10 vil blive lanceret af Research In Motion 30. januar.

Et afgørende spørgsmål for alle fire nye konkurrenter er udbuddet af populære apps. Microsoft forsøger at få udviklerne til at skabe Windows Phone 8-udgaver af nogle af de mest populære mobil-apps og brugerne kan da også i dag, et par måneder efter lanceringen, finde udgaver af mange af dem i Windows Store.

Læs også: It-kæmper udvikler på nyt Linux-styresystem til mobiler.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec