Otte gigantiske it-firmaers mærkværdige fortid

Kan du gætte, hvilket kendt gadget-firma der engang levede af spillekort og drive luder-hoteller? Se nogle af de helt store it-firmaers mærkværdige fortid.

Artikel top billede

Mange af verdens største og mest banebrydende virksomheder startede med en helt anden idé, end den der endte med at bringe virksomheden til succes.

Når en virksomhed undervejs laver et drastisk kursskifte og skrotter en gammel forretnings-idé til fordel for en ny, kaldes det ofte for en "pivot."

Som du kan se på de følgende sider, har en lang række af tidens største brands foretaget denne manøvre. Men kan du mon gætte, hvad de startede med at lave?

1. Twitter ville gøre dig til radiostjerne

Podcasts var det nye sort, da en række Silicon Valley-iværksættere tilbage i midten af sidste årti startede virksomheden Odeo, der skulle gøre det ultralet for folk at producere og publicere deres egne podcasts.

Men ideen tog aldrig for alvor fart, og Odeos stiftere vælger derfor at lave et dramatisk kursskifte. En Odeo-ansat ved navn Jack Dorsey har fået en idé til et helt andet produkt, der ikke har noget med podcasts at gøre.

Ideen er en såkaldt mikroblogtjeneste, der gør det muligt for folk at publicere små beskeder på maksimalt 140 tegn.

Derfor blev det 140 tegn

Begrænsningen på 140 tegn er valgt, fordi det passer med længden på en sms-besked. Tilbage i 2006, da smartphone-revolutionen endnu ikke var indtruffet, var det nemlig forventningen, at brugerne ville opdatere den nye tjeneste via sms-beskeder.

Den nye tjeneste får navnet Twitter, og ja - i dag er resten historie.

Se denne video om, hvordan Odeo blev til Twitter.

2. Google kunne være blevet den amerikanske Justeat

Før Google-stifterne Sergey Brin og Larry Pages udviklede den nu så berømte søgemaskine, havde Sergey Brin forsøgt sig med en helt anden type web-service.

Sergey Brins første projekt var en pizza-bestillingsside, skriver hjemmesiden Searchengineand.com.

Skulle bestilles med fax

Siden, som Brin arbejdede på sammen med en række venner, minder på mange måder om Justeats indledende idé, hvor brugerne via en hjemmeside kunne bestille en pizza fra et pizzeria, hvorefter bestillingen blev sendt afsted med fax.

Men ideen blev droppet, fordi det viste sig, at pizzeria-ejerne sjældent tjekker deres fax, og at der derfor var en risiko for, at bestillinger ville gå tabt.

Til gengæld fik Sergey Brin nu tid til at kaste sig over nye projekter, og det er måske årsagen til, at vi i dag har fået Google.

3. Youtube ville gøre dig til score-stjerne

De tre Youtube-stiftere Steve Chen, Chad Hurley og Jawed Karim arbejdede i første halvdel af sidste årti på en video-dating-side med navnet 'Tune In Hook Up'.

Men ifølge den amerikanske avis USA Today gik det op for de tre stiftere, at nettet manglede en velfungerende videodelingsside, da internettet i 2004 blev oversvømmet med
videoer fra tsunamien i Asien og Janet Jacksons berømte bryst-ups under et Super Bowl half time-show.

Første video findes stadigvæk

Herefter gik det stærkt, og i 2005 kom Youtube til verden. Den første Youtube-video blev uploadet den 23. april 2005 og viser Youtube-stifteren Jawed Karim under et besøg i den zoologiske have i San Diego. Videoen findes stadigvæk på Youtube og kan ses her.

Blot halvandet år efter, at Youtube gik i luften, blev tjenesten købt af Google for 1,6 milliarder dollar svarende til cirka 9 milliarder kroner.

4. Netflix har ikke altid været streaming

I dag er Netflix nærmest blevet synonymt med videostreaming. Men sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt startede Netflix som en slags postordreservice, hvor kunderne for et fast månedligt beløb kunne få tilsendt dvd-film efter eget valg.

Når kunderne havde set deres film, kunne de returnere den og få en ny dvd-film tilsendt.

Forudså dvd'ens død

Ideen var en succes, men Netflix indså hurtigt, at de fysiske medier på sigt ville blive overflødige, og ud fra devisen
"hvis vi ikke kannibaliserer os selv, er der andre, der gør det" gik Netflix i gang med at designe sin egen streamingtjeneste.

Som bekendt er Netflix' streamingtjeneste i dag en kæmpe succes, der blandt andet har spredt sig til Danmark.

Senest er Netflix med succes-serien "House of Cards" også begyndt at producere sine helt egne tv-serier.

5. Kender du Nintendos beskidte fortid?

Betegnelse spillefirma var også dækkende, da den japanske spilgigant Nintendo blev stiftet i 1889.

Dengang producerede Nintendo spillekort, der ofte blev anvendt i forbindelse med hasardspil.

Men ifølge den amerikanske gamer-side Kotaku betød det også, at Nintendo især i virksomhedens tidligere år havde forbindelse til det illegale spillemiljø i Japan.

Drev luder-hoteller

Og det er langtfra den eneste gang, at Nintendo er blevet sat i forbindelse med knap så familievenlige forretninger.

Ifølge Kotaku har Nintendo også drevet såkaldte kærligheds-hoteller i Tokyos Red Light District.

Og nej, et kærlighedshotel er ikke helt så romantisk, som det lyder.

Det er hoteller, hvor det er muligt for mænd at tage prostituerede med op på et hotelværelse, der typisk bliver lejet på timebasis.

Og som om det ikke er mærkeligt nok, har Nintendo også produceret ris, nudler og sågar drevet et taxaselskab.

Først i 1974 begyndte Nintendo at producere og distribuere digital underholdning som videokonsoller og såkaldte bipbip-spil.

6. Kendt fototjeneste startede med mystisk rollespil

Ifølge den amerikanske avis USA Today arbejdede ægteparret Caterina Fake og Stewart Butterfields firma Ludicorp på et online rollespil ved navn "Game Neverending", da en af de ansatte ingeniører fandt en smart måde at uploade billeder på.

Hvad der er i første omgang blot skulle være en funktion i spillet, udviklede sig hurtigt til et selvstændigt website, der blev døbt Flickr.

Spillet blev aldrig en succes, men det gjorde Flickr, der hurtigt blev opkøbt af Yahoo.

7. Instagram ville være check-in-tjeneste

Du kender sandsynligvis check-in-tjenesten Foursquare.

Men for lidt mere end to år siden havde tjenesten en konkurrent, som kun ganske få kendte. Den hed Burbn og adskilte sig fra Foursquare ved, at du kunne krydre dine check-in's på den lokale restaurant eller cafe med et flot foto.

Det gik dog hurtigt op for app'ens bagmænd, at Burbn var for komplekst og bød på for mange funktioner, fortæller Kevin Systrom, der er en af Burbns stiftere, i et indlæg på Quora.

Derfor besluttede de at skrotte næsten hele projektet, selvom de allerede havde udviklet en web-app og en iPhone-app samt hentet knap 3 millioner kroner i finansiering.

Det eneste de ikke skrottede var foto-delen, som blev videreudviklet og fik navnet Instagram.

To år senere blev Instagram købt af Facebook for næsten 6 milliarder kroner.

8. Kan du gætte, hvad Nokia lavede for 150 år siden?

I dag tænker folk på mobiltelefoner, når de hører navnet Nokia, mens enkelte måske kan huske, at der i 80'erne og 90'erne fandtes satellit-modtagere og tv fra Nokia.

Men hvad der måske vil komme som en større overraskelse for mange er, at Nokia blev stiftet tilbage i 1865, da virksomheden producerede papir. Senere udvidede Nokia med en gummiproduktion, som virksomheden brugte til blandt andet at lave gummistøvler, bildæk og gasmasker.

I de første år hed Nokia derfor også Suomen Gummitehdas Oy, hvilket med lidt god vilje kan oversættes til "Finsk Gummi Produktion".

Først i starten af 1900-tallet, da virksomheden opretter et søsterselskab, der producerer telefoner og telegrafer, i nærheden af den finske by Nokia, begynder virksomheden at bruge det navn, som vi kender det under i dag.

I 1967 bliver de to søsterselskaber lagt sammen under navnet Nokia Corporations.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

KMD A/S

Lead Business Consultant

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S