En morgen møder finansdirektør Henning Bech hos Memory Card Technology på arbejde og tjekker udskrifter fra it-systemet.
Værdien af nogle varer på lageret er justeret op med 25 procent. Opskrivningen gør i et hug Memory Card Technology 20-25 millioner kroner mere værd.
Finansdirektøren, der kun har været i selskabet i tre måneder og er nummer tre i hierkiet, skriver omgående en mail til den administrerende direktør, John Trolle.
Talknuseren kan simpelthen ikke stå inde for opskrivningen. Han skriver ligeud i mailen, at opskrivningen er "helt umulig".
John Trolle, der i øvrigt tidligere i den korte ansættelsestid, har måttet kalde finandirektøren i enrum, er "skuffet over, at han ikke ville acceptere opskrivningen".
Derfor bliver de to enige om, at finansdirektøren skal gå hjem. Allerede næste dag møder finansdirektøren op med sin opsigelse og afleverer den personligt til John Trolle.
Inden der er gået yderligere 24 timer sender den nu fratrædende finansdirektør også et brev til selskabets bestyrelsesformand.
Brevet til bestyrelsesformand
I brevet, som fremgår af en dom imod John Trolle, står:
"Kære Kjeld. Jeg skriver til dig fordi du spillede en væsentlig rolle ved min ansættelse i Memory Card Technology, samt fordi du i din egenskab af bestyrelsesformand for Memory Card Technology vil være interesseret i, hvorfor CFO-en pludselig fratræder.
Baggrunden for min opsigelse er produktet af tre faktorer:
...
1. Værdiansættelse: Vi havde konstateret en meget stor optællingsdifference på råvarelageret på i alt 32 mio kr., og John insisterede på at "drukne" denne ved opskrive værdien på alle emner (undtagen visse chips) med 25 % over én kam. En sådan opskrivning ville efter min bedste vurdering være helt uholdbar i relation til såvel de generelt accepterede regnskabs-principper som MCTs egne, trykte regnskabsprincipper; være i direkte modstrid med det reelle: at vi i stedet burde nedskrive værdien med et millionbeløb, hvis vi skulle leve op til egne, trykte regnskabsprincipper og "nedskrive til nettorealisationsværdien, hvis denne er lavere".
2. Tilidsbrud: I diskussionerne omkring ovenstående oplevede jeg, at vi aftalte ét, og at John så ivarksatte noget andet.
3. Nasdaq: Hvis ovenstående giver anledning til dårlige regnskabsreslutater efter Nasdaq-noteringen, kan der blive tale om sagsanlæg mod hele ledelsen.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har ønsket at optræde som "duksedreng" i makkerskabet med John. Da vi startede Nasdaq-projektet identificerede John og jeg tre "knotter i kakkelovnen", som vi skulle have elimineret, da de ellers havde potentiale til at udvikle sig til "showstoppere".
De tre knotter var 1) Store, urealiserede valutakurstab på terminsforretninger, 2) likviditetsmangel samt 3) ovennævnte optællingsdifference.
De to første "knotter" lykkes det os at få nedkæmpet i fin stil - kon-struktivt, kreativt og forsvarbart. Men det lykkes os altså ikke at blive enige om en forsvarlig metode til nedkæmpning af den tredje "knot".
Derfor valgte jeg at "tage mit gode tøj og gå". Jeg skylder dig stadig tak for tilliden i din anbefaling af mig til John, og jeg mener helt bestemt, at jeg med opsigelsen - og denne redegørelse - ikke har svigtet din tillid - snarere tværtimod.
..."
Læs hvordan bestyrelsesformanden, der altså nu sammen med en stribe andre aktører, afkræves 100 millioner kroner af konkursboet, handlede på brevet.
Læs også: Hemmelige bankpapirer spøger i it-opgør
