Selv om alle er enige om, at telemedicin rummer mulighed for milliardbesparelser i det offentlige, lader gennembruddet stadig vente på sig.
Mens den teknologiske infrastruktur ofte er blevet udråbt til skurken, tog TDC i sidste uge bladet fra munden og forsvarede teknologien.
Teknologien er på plads, lød det fra teleselskabet, der i stedet pegede på manglende incitamenter og modsatrettede interesser kommuner og regioner imellem.
Den opfattelse deles i store træk af Klaus Phanareth, overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin.
Han giver TDC ret i - som teleselskabet har hævdet i et notat - at en telemedicin-løsning til KOL-patienter i princippet ikke kræver mere end en 512/512 Kbit-forbindelse.
"Telemedicin kan gøres meget enkelt. Det kræver stabile bredbåndsforbindelser, men det kræver ikke de helt store, monstrøse hastigheder. Det kan også sagtens køres på et mobilt netværk," lyder det fra Klaus Phanareth.
Regionerne vil beholde magten
Han understreger, at stabiliteten på forbindelsen er vigtig, men mener, ligesom TDC, at barriererne ligger et andet sted.
"Den største udfordring ligger i at forstå, hvad det vil sige, at man med teknologien kan gøre sundhedsvæsenet borgernært. Det kræver, at man ændrer hele sundhedsvæsenets genom fra at være kontrollerende og styrende til at overdrage ansvaret til borgerne. Det er først dér, teknologien kommer til at give sundhedsvæsenet den værdiforøgelse, som er nødvendig," lyder det fra Klaus Phanareth.
Men det er ikke alle, der er interesserede i forandringer.
"For eksempel bliver 95 procent af alle driftsmidlerne brugt i regionerne, og skal man til at flytte sundhedsvæsenet ud til borgeren ved hjælp af teknologien, så kommer der en omfordeling af de her midler. Og så kommer balladen."
"For der er nogen, der sidder på nogle meget tunge taburetter. I den sammenhæng er der nogen i de forskellige forvaltningssystemer, der har meget svært ved at se fordelen ved, at den udvikling er i gang," lyder analysen fra Klaus Phanareth.
Skal telemedicin for alvor komme til sin ret, kræver det ifølge Klaus Phanareth også et opgør med det sektoropdelte system.
"Hvis vi skal understøtte sundhedsvæsenets største udfordring, som er de kronisk syge patienter, der udgør 70 procent af alle ressourcerne i sundhedsvæsenet, så kræver det alt andet, end at man graver sig ned i sektorer. Det kræver, at vi bevæger os væk fra det tværsektorielle, eller nærmere, at vi åbner op for det sektorneutrale."
