Så meget bredbåndsfart kræver telemedicin

Overlæge og telemedicin-ekspert forklarer her, hvad telemedicin kræver, og hvad han ser som den egentlige barriere for mere udrulning.

Artikel top billede

Selv om alle er enige om, at telemedicin rummer mulighed for milliardbesparelser i det offentlige, lader gennembruddet stadig vente på sig.

Mens den teknologiske infrastruktur ofte er blevet udråbt til skurken, tog TDC i sidste uge bladet fra munden og forsvarede teknologien.

Teknologien er på plads, lød det fra teleselskabet, der i stedet pegede på manglende incitamenter og modsatrettede interesser kommuner og regioner imellem.

Den opfattelse deles i store træk af Klaus Phanareth, overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin.

Han giver TDC ret i - som teleselskabet har hævdet i et notat - at en telemedicin-løsning til KOL-patienter i princippet ikke kræver mere end en 512/512 Kbit-forbindelse.

"Telemedicin kan gøres meget enkelt. Det kræver stabile bredbåndsforbindelser, men det kræver ikke de helt store, monstrøse hastigheder. Det kan også sagtens køres på et mobilt netværk," lyder det fra Klaus Phanareth.

Regionerne vil beholde magten

Han understreger, at stabiliteten på forbindelsen er vigtig, men mener, ligesom TDC, at barriererne ligger et andet sted.

"Den største udfordring ligger i at forstå, hvad det vil sige, at man med teknologien kan gøre sundhedsvæsenet borgernært. Det kræver, at man ændrer hele sundhedsvæsenets genom fra at være kontrollerende og styrende til at overdrage ansvaret til borgerne. Det er først dér, teknologien kommer til at give sundhedsvæsenet den værdiforøgelse, som er nødvendig," lyder det fra Klaus Phanareth.

Men det er ikke alle, der er interesserede i forandringer.

"For eksempel bliver 95 procent af alle driftsmidlerne brugt i regionerne, og skal man til at flytte sundhedsvæsenet ud til borgeren ved hjælp af teknologien, så kommer der en omfordeling af de her midler. Og så kommer balladen."

"For der er nogen, der sidder på nogle meget tunge taburetter. I den sammenhæng er der nogen i de forskellige forvaltningssystemer, der har meget svært ved at se fordelen ved, at den udvikling er i gang," lyder analysen fra Klaus Phanareth.

Skal telemedicin for alvor komme til sin ret, kræver det ifølge Klaus Phanareth også et opgør med det sektoropdelte system.

"Hvis vi skal understøtte sundhedsvæsenets største udfordring, som er de kronisk syge patienter, der udgør 70 procent af alle ressourcerne i sundhedsvæsenet, så kræver det alt andet, end at man graver sig ned i sektorer. Det kræver, at vi bevæger os væk fra det tværsektorielle, eller nærmere, at vi åbner op for det sektorneutrale."

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-supporter til Djurslands Bank

    Midtjylland

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse