Computerworld mener: I dag har tusindvis af danske børn første skoledag.
Foran dem venter mange års forhåbentlig herlig skolegang, der skal forme og uddanne dem til at blive nyttige og solide samfundsborgere, der med viden, kreativitet og arbejdsomhed kan skabe fremtidens grundlag for velfærdssamfundet.
Folkeskolen har forlængst fået øjnene op for, at it nok er kommet for at blive, og mange tiltag er blevet sat i gang, der alle sammen sigter mod øget anvendelse i folkeskolen.
De tæller blandt andet en række forsøg, eksempelvis it i den innovative skole og forskellige forsøg med digitale miljøer, som vil finde sted i de kommende skole-år.
Stærke it-kompetencer
Det er åbenlyst, at det digitale Danmark og Danmarks fremtid bygger på stærke it-kompetencer.
Her er det afgørende, at it skal fremstå som en kompetence, som folkeskolen - og dermed eleverne - gerne vil tilegne sig. Og at de rent faktisk gør det.
I dag sigter it i skolerne i meget stor udstrækning efter dels at være integreret i undervisningen, dels at bygge på selve brugen.
Der bliver lagt vægt på, at eleverne skal lære at udnytte de digitale teknologier, så de bliver fortrolige brugere, der ganske naturligt griber til computeren og det digitale tankesæt i problemløsning og indlæring.
Det er alt sammen meget godt.
Og dog.
Brugere - ikke skabere
For mange af de unge - som vi regner for 'digitale indfødte' og dermed en slags superbrugere - har primært digitale kompetencer, når det gælder navigation på og udnyttelse af internettet samt diverse computer-spil.
Det er her - på internettets sociale foraer og i forskellige spil-universer - at de forbruger ofte meget massive mængder tid og opbygger deres kompetencer.
De går med den største selvfølge til de digitale læremidler, de er lynhurtige til at orientere sig, og de bruger meget energi og meget tid på at navigere i de komplekse, sociale sammenhænge, som de sociale medier har skabt.
Men er det nu også de digitale kompetencer, som vi gerne vil have, at fremtidens unge har?
Svaret er åbentlyst nej.
Hvad skal vi med sløjd og håndarbejde?
Samtidig ser vi, at historiske fag fra den industrielle tidsalder fortsat har sin gang på jord.
Skoleeleverne har stadig sløjd og håndarbejde, der er fag, som stammer fra en tid, hvor fremtidsudsigterne for de fleste skoleelever lå inden for håndværksfagene som tømrer, syersker eller lignende, ligesom det var gavnligt, at man selv kunne reparere sine hullede strømper, sy sine egne gardiner og udskære og lime sine egne spækbrætter.
Sådan er det ikke længere.
It er det nye håndværk, for uden it kan vi ingenting.
Og her er den modtagerrettede brug af it - som skolen i dag fokuserer på - langtfra fyldestgørende.
Den skabende del - lad os lære at bygge
Vi er nødt til at have den skabende del af it-verdenen med - altså den del, der skaber indsigt i og forståelse for, hvordan it fungerer, hvordan digitale systemer designes, hvordan de bygges op.
Der er med andre ord behov for, at it bliver defineret som et selvstændigt håndværksfag, så det skabende element kommer ind i undervisningen.
It og design, kunne vi kalde det.
Kort og godt: Vi skal have tændt elevernes interesse for udviklingen af it og teknologi som discplin.
Ellers ender vi med mangel på de nøglemedarbejdere, der skal skabe fremtidens digitale løsninger.
Og en mangel på de folk, der skal ruste Danmark i den enorme omstilling, der i disse år finder sted i verden, hvor produktionsfag rykker til udlandet og efterlader et øget behov for ekspertise, specialisering og evne til at overskue komplekse systemer.
De unge kan godt, hvis de får lov. Men det bør ikke alene være en opgave for nørder, men for os alle. Og den opgave begynder i folkeskolen.
