KMD-monopol skal i udbud - men selskabet hænger i bremsen

KMD's mange monopol-systemer skal i udbud, fordi det vil indbringe en kæmpe gevinst hvert år, men nu skrider udbudsplanen. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD-forsinkelse fører til, at udbud af KMD's monopol-systemer forlænges.

Sådan ser den seneste udvikling ud for den store plan om at konkurrenceudsætte KMD's monopol på det kommunale område.

For nu oplyser kommunernes it-selskab, Kombit, at en KMD-forsinkelse er skyld i en forsinkelse af tidsplanen for de kommende udbud.

Under tidsplanen på Kombits hjemmeside kan man læse:

"KMD er forsinket med tilbud på udfasning af de eksisterende systemer. Tidsplanen revideres så snart aftaler er indgået."

Derfor forsinkes udbud

Hos Kombit bekræfter kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard, at tidsplanen vil blive ændret.

"Vi venter på KMD's tilbud på udfasning af de gamle systemer. Det gælder snitflader og meget mere. Før forhandlingen med KMD er på plads, er det svært at sætte projekterne i udbud," fortæller han.

Han oplyser videre, at Kombit forventer, at en løsning med KMD falder på plads senest 1. november 2013. Og at udbuddene derfor kan begynde ved årsskiftet.

Fra udbud til udrulning

Oprindeligt var planen, at udbuddene skulle skydes i gang 3. og 4. kvartal i år.

Konkret fremgår det af tidsplanen, at de såkaldte støttesystemer skulle i udbud i perioden 3.-4.-kvartal 2013, mens udviklingen var sat til 1. kvartal 2014 til og med 3. kvartal.

I 4. kvartal 2014 skulle støttesystemerne så udrulles, fremgår det af planen.

Også kommunernes ydelsessystemer skulle i udbud 3. og 4. kvartal i år, men udrulningen først sat til at begynde 2. halvår 2015.

De øvrige monopol-systemer, SAPA og det såkaldte sygedagpenge-system, er i den ikke-reviderede tidsplan sat til at skulle i udbud 4. kvartal 2013.  

Forlænge KMD-monopol?

Kombit kan "ikke på nuværende tidspunkt" sige, hvorvidt forsinkelsen af udbudene i sidste ende også vil betyde en forsinkelse af udrulningen - og dermed reelt forlænge KMD's monopol.

Tidligere udmeldinger har i øvrigt gået på, at kommunerne tilsammen vil spare omkring en halv milliard kroner årligt, når monopol-systemerne er blevet konkurrenceudsat.

KMD's årlige omsætning på monopol-området er over en milliard kroner.

Hos KMD er kommentaren fra pressechef Christoffer Hellmann:

"Det er rigtigt, at vi i øjeblikket drøfter udfasningsassistance af de eksisterende systemer. Der er tale om en større transition af samfundskritiske systemer, som vi har en god og konstruktiv dialog med Kombit om".

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec