Fyret efter 30 år: Dansk IBM-mand får erstatning

En medarbejder med knap 30 års anciennitet har fået rettens ord for, at han skal have små 150.000 kroner ekstra i fratrædelse efter sin fyring hos IBM Danmark.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

En dom afsagt i retten i Lyngby betyder, at en fyret dansk IBM-medarbejder skal have udbetalt 149.333,34 kroner af sin tidligere arbejdsgiver.

Dertil kommer, at Dansk Industri, der førte sagen for IBM Danmark ApS, skal betale sagsomkostningerne på 33.999 kroner til Finansforbundet, der førte sagen for den nu tidligere IBM-ansatte.

Sagen drejer sig om, hvorvidt den IBM-ansatte, hvis navn er redaktionen bekendt og fremgår af en udskrift af dommen, som Computerworld har fået aktindsigt i, har fået nok penge udbetalt i fratrædelses-ordningen.
 
"Uenigheden vedrører dels, om sagsøgeren i fritstillingsperioden var berettiget til at modtage et tillæg kaldet weekendtillæg udgørende 44 procent af lønnen optjent i weekender og søn - og helligdage," står der i domsudskriften.
 
Begyndte i 1978
Men også på andre punkter er der opstået strid mellem IBM Danmark og den ansatte, der har anciennitet siden 1978 ifølge dommen.

"Uenigheden vedrører dels, om der ved beregningen af en aftalt fratrædelsesgodtgørelse på "9 månedslønninger", der lå ud over godtgørelsen efter funktionærlovens § 2a, skulle indgå pensionsbidrag og et skifteholdstillæg udgørende 25 procent af månedslønnen," hedder det i den 15 sider lange dom.

Af dommen kommer en stribe detaljer i sagen frem.

Blev fyret på ferie

Computerworld har valgt ikke at nævne den fyrede IBM-mands navn, da det trods gentagne forsøg ikke er lykkes at komme i kontakt med ham.

Af dommen fremgår det, at IBM-manden blev ringet op i 2011 "da han var på ferie, og fik oplyst at han ville blive opsagt,"

Hele sagen drejer sig da også om hvordan fratrædelsen blev skruet sammen - og hvad der blev aftalt.

Syv personer har afgivet forklaring under retssagen i retten i Lyngby, blandt andet en tidligere personaleforeningsformand og flere HR-folk.

Forskellige poster

Især den manglende indregning af skifteholdstillæg i fratrædelsesgodtgørelse blev en dyr post for IBM. 

For den blev i kravet opgjort til 81.753,75 kroner, mens weekendtillæg i opsigelsesperioden blev opgjort til 23.735,74 kroner.

En tredje stor post var manglende indregning af arbejdsgivers pensionsbidrag i fratrædelsesgodtgørelse, der står til 40.876,88 kroner.

Kom fra DM Data - andre berøres?

Det fremgår af dommen, at IBM-manden kom fra DM Data og blev virksomhedsoverdraget til IBM Danmark i 2004.

I øvrigt står der også i dommen, at en HR-medarbejder, der vidnede, fortalte, at hun havde været involveret i 80 fratrædelsessager vedrørende tidligere DM Data medarbejdere.

Hun forklarede, at der aldrig var indgået pensionsbidrag eller skifteholdstillæg i beregning af fratrædelsesgodtgørelsen.

"Hun ved godt, at det er sket i et tilfælde, men det må være en fejl," står der i dommen.

Dommen klokkeklar

Under rettens begrundelse og afgørelse fremgår det, at der i opsigelsesskrivelsen står, at han under fritstillingsperioden ville modtage "sædvanlig løn".

"Da XXnavnXX fast har arbejdet på skiftehold i godt 30 år inden opsigelsen, findes weekendtillægget, hvis beregning IBM ikke har haft bemærkninger til, at være en del af den sædvanlige løn,"

Og den endelige dom lyder:

"Thi kendes for ret:

IBM Danmark skal inden 14 dage til XXnavnXX betale 149.333,34 kroner med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg."

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,