Digitalisering vil koste millioner af job i de kommende år

Leverandørerne står på spring med massevis af digitale løsninger, der inden for de kommende år vil fjerne millioner af tradtionelle job fra jordens overflade.

Artikel top billede

Udviklingen er allerede godt i gang, og det kommer for alvor til at gå stærkt med digitaliseringen i erhvervslivet i de kommende år.

Faktisk kommer det til at gå så stærkt, at automatisering af en lang række funktioner i de kommende år vil gøre tusindvis af ansatte overflødige på arbejdsmarkedet.

Forudsigelsen kommer fra analysehuset Gartner, der mener, at presset på it-organisationer i de fleste brancher for at gennemføre "fundamentale forandringer" vil blive øget kraftigt i de kommende år.

Konkurrencen og markedskræfterne vil gøre, at digitaliseringen vil feje gennem organisationerne med stor kraft i de kommende år, lyder det fra Gartner.

Vil fjerne millioner af job

De nye digitale løsninger vil få stor effekt på arbejdsmarkedet, hvor Gartner vurderer, at millioner af job på tværs af alle industrier står til at blive afløst af digitale løsninger i de kommende 15 år.

Alligevel mener mindst 60 procent af verdens topchefer ifølge analysehuset ikke, at der grund til at råbe vagt i gevær og sætte gang i fundamentale omstillinger.

De mener, at "fremkomsten af smarte maskiner, der er i stand til at absorbere millioner af middel-klasse job inden for de næste 15 år er 'fremtids-fantasi'," skriver Gartner.

"De står til helt at misse det måske mest markante teknologi-skifte i de seneste 10 år," lyder det fra Gartner-chef Kenneth Brant til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Ifølge ham står it-leverandørerne allerede klar med intelligente agenter, virtuelle assistenter, ekspert-systemer og embeddede systemer i lange baner, der kan anvendes til at digitalisere traditionelle arbejds-processer.

Leverandørerne er samtidig på vej med næste generations-teknologier med vægt på prisbillige og lærenemme robotter og automatiserede maskiner.

"De kan i meget stor udstrækning devaluere eller helt fjerne millioner af mennesker fra arbejdsstyrken," siger han.

Vil kunne mærkes inden for de kommende fem år

Alene inden for de kommende fem år vil en række bestemte brancher kunne begynde at kunne se en kraftig udhulning af behovet for ansatte som følge af nye digitale teknologier som 3D-printing, digitale målesystemer, cloud-baseret big data-analyseværktøjer og lignende.

Disse teknologier vil således indenfor de kommende få år få kraftig indflydelse på blandt andet fremstillings-industrien, lager-branchen, transport-sektoren, overvågning samt det, som Gartner kalder for 'fleet and facility management."

Annonce

KMD A/S

Project Manager

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S