Oracle på indkøb: Kom hjem med it-firma til otte mia. kroner

Oracle vil være endnu større. Derfor har Larry Ellisons drenge taget et kæmpe vognlæs kontanter fra pengetanken for at købe sig viden i en helt specifik it-disciplin.

Artikel top billede

Oracle har taget et solidt greb i muldvarpen og hevet hele 1,5 milliarder dollar, svarende til 8,2 milliarder danske kroner, op af mørket.

Det er firmaet Responsys, som Oracle har kastet sine mange seddelbundter ud over, og det, man ønsker med opkøbet, er at skabe en stærkere marketing-platform i skyen.

Det er primært enterprise-firmaerne, Oracle vil gå efter med denne sammensmeltning.

Ny marketing-kanal

Responsys er eksperter i marketing, og et af selskabets fokusområder er at opbygge individuelle forhold til kunderne gennem det, som firmaet kalder "relationsbaseret marketing".

Kundeforholdet ønsker Responsys at opbygge på tværs af salgskananer og platforme som mobil, social og internet.

"Oracle deler vores vision, og firmaet er førende, når det handler om at samle de bedste teknologier, der kan ramme enterprise-segmentet. Vi kunne ikke være mere begejstrede for handlen og dens betydning for vores kunder og ansatte," udtaler Dan Springer, direktør for Responsys, i en pressemeddelelse.

Oracle holder også hovedet højt, selv om pungen er blevet en anelse lettere. 

Om købet af Responsys siger Oracle:

"Kombineret med Oracle Customer Experience Cloud vil virksomheder for første gang have mulighed for at sammensætte individuelle oplevelser for kunderne, der strækker sig fra marketing, til handel, til salg, til service, til support," lyder det fra Thomas Kurian, chef for Oracles udvikling.

Læs også:
Hædret virksomhed sluger lille dansk it-specialist

Dansk distributør bliver verdens største på dette område

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub